Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS
Foto: MARKUSSEN TOBIAS SELNÆS

ADHD. Janich Helmer har ADHD, men har ikke fået meget hjælp i sit liv. Her sidder han i sofaen med sin mor Susanne Helmer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mor til ADHD-barn: Jeg er chokeret, vred og rystet

Psykologs angreb rammer de forældre og børn, som dagligt kæmper med ADHD-diagnosen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klokken er 22.56. Jeg kan ikke sove efter at have læse Psykolog Finn Korsaa’s debatindlæg.

Jeg er først og fremmest chokeret, vred og rystet.

DEBATINDLÆG

Jeg er nemlig en af de forældre, som Finn Korsaa nævner, eller er jeg? For når han benytter forældre som en generel betegnelse for sin anklage og ikke hvilke forældre, så falder jeg ind den kategori.

Jeg er nemlig mor til en 5-årig med diagnosen ADHD. Det er i hvert fald det Bispebjerg Hospital har konkluderet.

I forvejen er ADHD en ret så tabubelagt diagnose, og det bliver ikke bedre af, når fagkyndige går ud med denne slags holdninger.



Eller er jeg en dårlig mor, der ikke kan finde ud af konsekvenspædagogik, undgår konflikter for en hver pris, giver ikke nok kærlighed, og som desuden stopfodrer mit barn med raffineret sukker? Altså et ADHD-barn, som i Finn Korsaa’s terminologi, har fået en forkert diagnose.

Jeg må understrege, at jeg ikke er fagkyndige, og har derfor ikke selv givet ham diagnosen. Det har jeg ladet læger, psykologer og andre eksperter om. Eksperter som Finn Korsaa selv.

Det, jeg bliver vred over, er ikke så meget problematikken med diagnosestillinger. Det er altid sundt at sætte spørgsmålstegn ved diagnoser.



Som eksempel kan det tilføjes, at man engang mente, at autisme hos børn stammede fra morens afstandtagen fra barnet. På engelsk kaldte man mødrene for ’Refrigerator Mother’, 'køleskabsmødre’.

Man mente, at barnets psykiske handikap var et direkte resultat af omsorgssvigt. Det ved vi i dag ikke passer, og man er gået så langt at genforske autisme, da dens oprindelse stadig er noget af en gåde. Er det arveligt eller en sygdom /bakterie, som er opstået i fostertilstanden?

Men for at vende tilbage til om jeg er en af de mødre Finn Korsaa omtaler, så har jeg ingen muligheder for at bevise det modsatte.

Jeg kan ikke bevise, at jeg har et barn med en rigtig diagnose og ikke et barn, hvor jeg som dårlig mor har taget den ’nemme’ udvej.

I forvejen er det en ret så tabubelagt diagnose, og det bliver ikke bedre af, når fagkyndige går ud med denne slags holdninger.

Med artiklen rammer han de forældre, som dagligt kæmper med at få omverden til at give deres børn tolerance, empati og respekt.

Når en mor i svømmehallen vender det hvide ud af øjnene og højtlydt siger til mig; »Få dog lige lidt styr på din møgunge«, hvad skal jeg så føle? At jeg har ødelagt mit barn og ikke kan tage ansvaret for ham?

Så når mit barn næste gang får et anfald i det offentlige rum, hvordan skal jeg så kunne overbevise de anklagende blikke, jeg får fra folk om, at mit barn rent faktisk har fået den rigtige diagnose, og jeg som mor er god nok?

Når en mor i svømmehallen vender det hvide ud af øjnene og højtlydt siger til mig; »Få dog lige lidt styr på din møgunge«, hvad skal jeg så føle? At jeg har ødelagt mit barn og ikke kan tage ansvaret for ham? Eller skal jeg ikke føle noget, da kvinden blot mangler basal viden om ADHD?

Artikler som denne skaber lige præcis mere intolerance og mindre forståelse for sygdommen og derved mindre accept af mit barn i det offentlige rum. Hvem gavner vi så?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden