En kvinde fra en offentlig arbejdsplads ringede til mig, fordi jeg er medforfatter til bogen ’Pæne piger kommer i himlen’ og på den baggrund har udtalt mig om bl.a. behovet for øget ligestilling gennem øremærket barsel. Af den grund henvender folk sig til mig med anekdoter fra den virkelige virkelighed – bl.a. om hvordan kvinder dømmes ude i forbindelse med ansættelser. Kvinden fortalte, at hun havde været med i et ansættelsesudvalg. Der var blandt andet en 37-årig kvinde med et barn til samtale.
Efter samtalen blev det lige sagt, sådan helt uformelt og bare som en sætning, der gik gennem luften: »Hm, hun virker meget energisk – men 37 år og ét barn. Det lugter jo langt væk af en barselsorlov«. Ikke som et formelt argument, men bare lige konstaterende. Den 37-årige kvindelige ansøger blev ikke valgt til jobbet. Det gjorde en mand på 37 år med ét barn.
