Præsten velsigner soldaterne, slår korsets tegn for de udsendte i de pansrede mandskabsvogne og løfter så armen til et V-tegn, hvorefter han dunker højre hånd to gange mod brystkassen.
Ritualet er feltpræstens sidste hilsen til de danske Afghanistansoldater, inden de tager af sted på patrulje. Men ritualet møder kritik fra danske biskopper, der frygter, at velsignelsens afslutning med V-tegnet og dunkene i brystkassen kan få folk til at forveksle velsignelsen af soldaterne med en velsignelse af og opfordring til krig.
»Det er simpelthen ikke præstens opgave at motivere til krig. Der er officerernes opgave. Og præsten skal ikke løse officerernes opgave«, siger chefen for feltpræsterne, biskop Peter Skov-Jakobsen fra Københavns Stift, til Danmarks Radios 21 Søndag efter at have set nedenstående videoklip, der er optaget af en dansk soldat inden en patrulje i Afghanistan.
LÆS MERE
Michael Kattrup Lassen, som har lagt videoen på YouTube, betragter ikke velsignelsen som en kristen velsignelse af krigen, men som en støtte fra en kammerat.
»Feltpræsten bliver en beskyttende figur, og velsignelsen handlede ikke om at gøre os til hellige krigere. Den gav os en ro, når vi skulle af sted. Det er rart at vide, at nogen tænker på en. Det kristne islæt havde ikke behøvet at være der, og nogle gange stod han også bare og gav hver enkelt soldat hånd med beskeden 'vi ses', når vi skulle på patrulje«, forklarer Afghanistanveteranen.
LEDER
Velsignelse af soldater er en obskøn dansk praksisHan medgiver dog, at forholdet mellem feltpræsten og de udsendte soldater ofte bliver så tæt, at grænsen mellem det kristne ritual og den personlige hilsen fra præsten kan blive udvisket.
»Der er ikke blevet skelnet mellem det religiøse og den kammeratlige hilsen. Jeg kan godt se, at det kan opfattes forkert. Men feltpræsten bor jo sammen med soldaterne, og han bliver vores ven. Så det, man ser, er bare en kammeratlig hilsen lige efter en velsignelse. Og der skulle naturligvis have været et klart skel«.
Præst eller psykolog
For soldaterne betyder feltpræstens tilstedeværelse, at der altid er en person, man kan tale fortroligt med om de oplevelser, man er igennem i krigen, og de følelser og tanker, udsendelsen medfører, forklarer Michael Kattrup Lassen.
»Religion bliver mere nærliggende, når man bliver udsat for de farer, soldater oplever. Der er det nemt og rart at kunne finde tryghed i religionen. Feltpræstens rolle er at være sjæletrøst for os. Og for soldater er det rart at kunne tale om alt uden at skulle gå til psykolog«, siger han.
Synes du, at danske feltpræsterne skal holde igen med velsignelsen af styrkerne i Afghanistan? Eller er ritualet helt i orden? Deltag i debatten herunder.
fortsæt med at læse
