Spørg chefredaktøren: Hvorfor indfører politiken.dk betaling?

Paradigmeskift. Politiken.dk indfører fra i dag betaling for det redaktionelle stof på nettet. Manden med planen - og forklaringen på hvorfor betalingsstrategien er nødvendig - er digital chefredaktør Lars Grarup.
Paradigmeskift. Politiken.dk indfører fra i dag betaling for det redaktionelle stof på nettet. Manden med planen - og forklaringen på hvorfor betalingsstrategien er nødvendig - er digital chefredaktør Lars Grarup.
Lyt til artiklen

22. maj 2013 er en mærkedag for Politiken.

Efter i årevis at have tilbudt gratis nyheder, analyser, debatindlæg, tv-indslag, fotografier og tegninger, indfører vi nu betaling for indholdet her på politiken.dk.

LÆS MERE

Danmarks bedste netavis koster penge fra i dag

»Indtægterne fra det digitale abonnement giver os nye muligheder for at videreudvikle politiken.dk. Blandt de danske medier har Politiken i dag den største selvstændige netredaktion, der udelukkende har fokus på at lave journalistik til den digitale platform«, forklarer Politikens digitale chefredaktør Lars Grarup.

Han betoner, at beslutningen om at indføre et digitalt abonnement på politiken.dk har som primært formål at sikre, at kvalitetsjournalistikken fortsat vil have gode vilkår i en virkelighed, hvor danskernes medieforbrug er stigende - og stedse mere mobilt.

Politikens betalingsmodel er inspireret af New York Times og medfører kort fortalt, at brugerne af politiken.dk kan læse 25 gratis artikler hver måned på deres computer, deres tablet og deres smartphone. Vil man læse mere end det - og det forstår vi godt, hvis man vil - kræver det, at man tegner et digitalt abonnement.

Avisabonnenter, der allerede modtager Politiken hver morgen, får den fulde digitale pakke som en del af abonnementet.

LEDER

<p>politiken mener</p> En tidslomme med gratis kvalitet på nettet er forbi

Men ingen store ændringer sker uden sværdslag. Og vi kan næsten garantere, at der vil opstå spørgsmål og liste sig konstruktive og kritiske kommentarer ud mellem sidebenene.

Dem håber vi, at I vil dele med os herunder.

Chefredaktør Lars Grarup vil i løbet af dagen besvare så mange af henvendelserne, som det er menneskeligt muligt.

Mads Zacho Teglskov

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her