Når du har læst 25 artikler, når du en stopklods.

En side popper op og informerer venligt om, at du nu har brugt din gratis kvote, og at du enten kan vælge introduktionstilbuddet om at betale en tier for et prøveabonnement og læse videre - eller komme tilbage om en måned.

Sådan vil trofaste læsere fremover opleve politiken.dk. Dem, der blot klikker ind på siden nu og da, vil måske aldrig nå stopklodsen.

Samme strategi som printavisen
Bag det store betalingsprojekt står et hold ledet af Politikens digitale chefredaktør Lars Grarup. Og han er dermed den rette til at svare på, hvorfor læserne nu skal til at smide kroner for noget, de er vant til er gratis?

»Vi kan se, at vi ikke er i stand til at finansiere den journalistik, vi laver digitalt, ved kun at have annoncer på politiken.dk«, lyder det korte svar. Og den længere efterfølgende forklaring handler om et annoncemarked, der ikke - som håbet - kan bære høje faste udgifter til en netredaktion.

Derfor skal netavisen nu finansieres af både abonnementer og annoncer - præcis som printavisen. Dermed kan netavisens læsere ikke se frem til reklamefri læsning online, selv om de betaler.

Men får de så noget andet og mere for pengene end det, de kender?, spørger vi chefredaktøren.

»Ud over at vi skal fastholde fokus på vores nyhedsdækning, som vi er rigtigt gode til, så ser jeg den digitale platform have nogle andre funktioner. Blandt andet på tablets har man mulighed for at skabe en bog/magasin-læseoplevelse, så man med lethed kan tilgå længere artikler og få ro til at læse dem. Så der er ingen tvivl om, at det vi kommer til at udvikle det næste års tid, er at skabe endnu mere dybde og perspektiv. Både på de daglige historier, men også i det hele taget«.

Sådan lyder den lange forklaring. Den korte er, at netavisens læsere fremover vil kunne finde en række af printavisens artikler online i et indbydende layout, der giver lyst til tilbagelænet læsning.

Stærk nyhedsmotor og dybe zoner

Vil man ellers opleve, at politiken.dk forandrer sig?

»Vi vil fortsat have fokus på nyheder. Vores succes bygger for en stor del på, at du altid er sikker på, at når du går på pol.dk bliver du opdateret på dagens store historier. Og der er jo ingen modsætning mellem at have en stærk nyhedsmotor og så at have nogle zoner på pol.dk, hvor der er længere interviews og mere dybdeborende ting. Det kan sagtens forenes i mit univers«.

Netop nyhederne kan læserne også finde en stor del af - og ganske gratis - på eksempelvis dr.dk og tv2.dk. Men det får ikke Lars Grarup til at frygte for, at læserne blot klikker andre steder hen, når politiken.dk begynder at tage penge for ydelserne

»Der er jo grund til, at folk også på print holder netop Politiken. Vi har en særlig profil på en række områder. På debat, analyse og forbrug er vi rigtigt stærke og måske stærkere end nogle af vores konkurrenter, og det er vel derfor, at folk holder Politiken på print. Og det argument kan man overføre til det digitale. Vi skal og kan noget, som de andre ikke kan. Derfor håber vi også, at mange vælger fortsat at gå på politiken.dk, selv om det nu kommer til at koste noget«.

LÆS GRARUPS KOMMENTAR Derfor tager vi penge for politiken.dk

Til slut må vi stille det bydende nødvendige spørgsmål: Hvilket indhold betaler den digitale chefredaktør selv for online?

Og efter en smule tøven kommer det:

»New York Times. Jeg har også brugt penge på The Times (engelsk avis, red.), der for et år siden indførte en helt hård betalingsmur. Og så har jeg betalt for magasiner. For eksempel Wired. Det veksler lidt«.

LÆS LEDER

fortsæt med at læse

Læserne flygter fra dagbladene