Mange banker er krakket under finanskrisen på grund af spekulation i kortsigtede gevinster. De tilbageværende gør alt for at kradse gebyrer og renter ud af deres kunder. Det koster samfundet og borgerne dyrt. Talrige eksempler fra finanskrisen bekræfter dette. Et af hovedproblemerne er den dominerende bankmodel, hvis grundmekanisme er en kortsigtet profitmaksimering til aktionærerne. LÆS OGSÅDanske Bank svarer igen efter voldsom bankpakke-ballade Modellen hedder 'bankaktieselskabet'. De fem største banker i Danmark har alle denne model. Når Danske Bank, er i krise, handler det ikke kun om kundernes tillid, som de selv påstår, men også om aktionærernes forventninger til hurtig profit. Her nytter det ikke at blive vred og fortvivlet over aktionærers og direktørers manglende hensyn til spekulationens og profitjagtens konsekvenser for det øvrige samfund. I stedet må vi diskutere, udvikle og skifte til alternative bankformer, der ikke alene baserer sig på profit. De to overordnede, alternative bankmodeller er sparekassen og andelskassen, men der findes også bankaktieselskaber, hvis vedtægter og ejerkreds betyder, at de ikke drives med privat profit for øje.
Den kooperative virksomhedsfilosofi, som vi kender fra disse banktyper, bygger på demokratiske værdier, hvor kunder, medlemmer og medarbejdere via virksomhedsdemokrati ejer og driver banken - og skal tage hensyn til det omgivende samfund. Den kooperative banks formål er at skabe størst mulig nytte for sine medlemmer, medarbejdere og for samfundet. Modellen er ikke i modsætning til rentabilitet og robusthed, men den kooperative bank er drevet med demokrati frem for bankaktieselskabets privatkapitalisme. En af de mest markante forskelle på andelskasserne og bankaktieselskaberne er tidshorisonten. Hvis finanskrisen skal overvindes, må udviklingen vendes fra en lynhurtige profitsøgning i finansmarkederne til en langsigtet, reel værdiskabelse for flest mennesker. Her har de kooperative banker en fordel. Her sidder ingen aktionærer, der kræver større og større afkast, og dermed er der ikke samme tilskyndelse til at kaste sig ud i risikable satsninger med kortsigtet gevinst for øje. LÆS OGSÅSF: Danske Bank skylder danskerne en forklaring om bankpakke Der vil heller ikke være direktørlønninger og bonusser helt ude af proportioner, som vi kender dem fra bankaktieselskaberne. Ingen medlemsforsamling i en andelskasse vil acceptere, at deres demokratisk valgte direktør får 12,17 millioner om året, som f.eks. koncernchef i Nordea Christian Clausen gjorde i 2011. Man kan jo nærmest åbne en ny filial for de penge. Vejen ud af den nuværende krisesituation kræver finansiering. De kooperative banker har en fordel her, da de kan bygge bro mellem den private sektor og civilsamfundet. Nye bæredygtige samfundsløsninger kan vokse frem af denne kombination. Kooperative bankers kollektive hensyn og længere sigte kan finansiere privat entreprenørskab og civilsamfundets sociale kraft. Dette kan ske uden at gå på kompromis med den økonomiske ansvarlighed. På denne måde kan den finansielle sektor være med til at drive vores samfund i en bæredygtig retning til fordel for job og innovation samt en mere miljø- og klimavenlig økonomi. LÆS OGSÅS afviser medansvar for »tyveri i millardklassen« Nogle vil indvende, at andelskasser og andre kooperative banker ikke kan klare sig i den globale konkurrence med de store bankaktieselskaber. I forbindelse med finanskrisen har den langsigtede, forsigtigere investeringspolitik dog vist sig at være konkurrencedygtig. Nogle kooperative banker har adopteret deres organiseringsform til en større størrelse. Dette ændrer dog ikke nødvendigvis den kooperative tanke. Det gælder f.eks. Arbejdernes Landsbank, der har en aktieselskabsform, hvor aktierne ikke er til salg til på børsen og deres værdi er fastsat efter 'pari passu-princippet', der i praksis betyder, at aktiekursen ligger fast.
