Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Drop sortsynet - integrationen er en kæmpe succes

Integrationsindsatsen har været en kæmpe succes. Hvorfor taler politikerne så om fiasko?

Debat

Kære regering og kære opposition.

Der er i den danske befolkning en oplevelse af, at integrationen er fuldstændig mislykket. At indsatsen er forfejlet, og at vi står med problemer, der truer med at splitte nationen.

Men hvorfor tænker befolkningen sådan? Det gør den, bl.a. fordi I er blandt de markante bidragydere til at skabe opfattelsen af integrationen som en fiasko.

Vi hører jævnligt, at »integrationen er fejlslagen«, og at der er tale om »en dyb splittelse i det danske samfund«.

En klar succes Men det passer jo ikke. Tværtimod findes der faktisk saglig dokumentation for, at de sidste 10 års integrationsindsats burde omtales som en klar succes i forhold til lande, der har tilsvarende udfordringer. Vi har i Danmark gennem de sidste 10 år gennemført mange indsatser for at forbedre integrationen. I har som politikere justeret lovgivningen løbende, og I har øremærket mange millioner til indsatsen.

Disse midler har I via relevante ministerier på forskellig vis omsat målrettet i kraftanstrengelser over hele landet.

Kære regering og kære opposition. Er den danske integrationsindsats, målt som forandringen de seneste 10 år, en succes eller en fiasko? Har danskerne noget at fejre?



Hvor mange danskere, der har bidraget på arbejdspladsen, i skolerne, i sportshallerne og alle de andre steder, hvor der er blevet taget ansvar for integrationen, findes der vist ikke tal på, men der er utvivlsomt ikke længere sandhed i myten om, at kun hver 10. dansker reelt kender en nydansker.

Sandheden er vel snarere, at det halve Danmark har været positivt personligt involveret. Et er sikkert, Danmark har gjort en forskel, foranlediget af jeres beslutninger og medfølgende ressourcer! Vi mener, at det tid til at gøre status.

Og vi mener, at vi kan tillade os at være stolte af vores indsats. Resultaterne på integrationsområdet i Danmark er således, at vi kan tillade os at kalde indsatsen en succes, der har gjort en stor forskel.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Lad os tage nogle eksempler på arbejdsmarkedet:

• I 1997 var kun ca. en tredjedel af vores ikke-vestlige medborgere i arbejde. I dag nærmer vi os 6 ud af 10.

• Vi er gået fra 49.000 ikke-vestlige i job til 135.000 i 2008. En vækst på næsten 176 procent!

• Af de 150.000 flere, der i Danmark er blevet beskæftiget i perioden 1997 til 2007, har 74.000 af dem været ikke-vestlige, til trods for at de kun udgør 6 procent af alle i den erhvervsaktive alder i Danmark!

• Og Danmark er blevet nummer 1 i Europa med hensyn til at reducere forskellen i beskæftigelsen mellem indvandrere og personer med indenlandsk oprindelse. På uddannelsesområdet ser vi også nogle dramatiske spring, hvor indvandrere og deres efterkommere uddanner sig som aldrig før:

• Hvad enten vi ser på uddannelsesfrekvenserne for de 16-19-årige eller 20-24-årige, så har de ikke-vestlige efterkommere stort set indhentet danskere og på nogle områder endda fået den gule førertrøje på. Samtidig med at de ikke-vestlige indvandrere har halet kraftigt ind på danskerne.

• Hvor sandsynligheden for, at en 21-årig tyrkisk efterkommerdreng med svage familiemæssige ressourcer var i gang med en uddannelse, i 1997 var på 19 procent, er den i dag på 37 procent. Hvorimod sandsynligheden for, at en dansk 21-årig dreng med den samme familiemæssige baggrund er i gang med en uddannelse, ikke har ændret sig. Den var 25 procent i 1997, og den er 25 procent i dag!

Tænk engang over, hvor vi havde været uden disse forandringer, så havde integrationen været forfejlet. Tallene taler deres tydelige sprog.

Integrationsindsatsen i Danmark har været en succes. Der er masser af ting at fejre, vi er på rette vej. Og alligevel taler I iøjnefaldende ofte om en fiasko – hvorfor? Vi forstår det ikke!

Svar udbedes

Fortjener disse fremskridt for de mange, at vi fremover kalder Danmark en integrationssucces, eller er jeres standarder højere, og hvis ja – hvilke standarder er det, I opererer med, og hvem er det, der har gjort det bedre?

Enhver, som har afleveret et seriøst stykke arbejde til bedømmelse, ser frem til at få en saglig bedømmelse. Uden den falder interessen for at løse næste opgave. Hvem gider i længden løbe efter et mål, hvis man får oplevelsen af, at arrangørerne bare rykker målstregen, hver gang man er på vej mod sidste kilometer?

Hvilket land med en indvandring lig den danske har løst denne opgave bedre end os? Løft sløret for dette eksempel, der har inspireret jer, så også vi andre kan få et glimt af, hvad endnu flere anstrengelser kunne give os.

Hvis ingen reelt har løst mangfoldigheden markant bedre end Danmark, så giv os, at vi er en succes, en kæmpesucces. Så kan det være udgangspunktet fremover. Det betyder selvfølgelig ikke, at vi ikke skal arbejde mod at gøre det endnu bedre, men historien om Danmark ville være anderledes.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Kære regering og kære opposition. Er den danske integrationsindsats, målt som forandringen de seneste 10 år, en succes eller en fiasko? Har danskerne noget at fejre?

Hvis ja, hvorfor så de alvorlige miner og de påstande om, at integrationen her, der og alle vegne er slået fejl? Hvor er festen, og hvorfor er alle de danskere, der har skabt forandringen, så ikke inviteret med? Det kunne meget vel vise sig, at der i denne selvforståelse netop lå energien til at realisere det fællesskab, som I har visioner om?

Svar udbedes!

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

Forsiden

Annonce