Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museerne må selv sørge for fremdriften

Bibliotekerne er kommet meget længere end museerne i digital betjening af brugerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Museerne er en interessant størrelse. Alle har en mening om dem, men de færreste har deres egen.

Mange tælles blandt stereotyperne, og skal det ændres, er det vores egen opgave.

Interessant er det så, at der i samfundsudviklingen ligger elementer, der kan hjælpe os på vej.

Det gør bl.a. de nye storkommuner, der søger folkelig legitimitet gennem identitetsskabende kulturprofilering, som museerne forventes at levere argumenter til.

Det gør også en teknologisk udvikling, hvor ingen når konfirmationsalderen, før de bliver overhalet af deres egne børn. Det gør en voksende profitorienteret privatisering af formidlingen, og det gør sociale medier, som delvis ændrer museernes bruger- og kontaktflade.

Den passive museumsbruger erstattes af brugere med forventning om tilgængelig viden i aktive brugerflader på alle medier.

De kulturhistoriske museer er således udfordret og kan ikke længere alene påberåbe sig videnskabeligheden som begrundelsen for en ukrænkelig plads i samfundsforvaltningen.

Flere af landets museer har selvfølgelig læst den udvikling.

De prioriterer formidlingen og ansætter de kompetencer, der kan professionalisere området. Som resultat kan vi bl.a. se, at fokus i formidlingen flyttes fra det statiske til det dynamiske med flere begivenhedsarrangementer, høj grad af aktivering og tæt brugerkontakt, både i og uden for museet.

Det kan også betyde et større engagement i de sociale medier. I Roskilde moderniserer vi bl.a. vores skoleformidling gennem et digitalt socialt rum benævnt Mindbook.

Vores viden tilbydes generelt i en målsøgende proces, rettet mod mindre, veldefinerede brugergrupper.

Vi har også introduceret begrebet ’livslang læring’, hvor museet udvikler læringstilbud til kommunalt ansatte, som kan styrke deres kompetencer i omgangen med borgerne.

ANITA BAY BUNDEGAARD

Det kan være introduktion til 50’erne og 60’ernes samfund for sosu-assistenter, så de får en kulturhistorisk referenceramme fælles med ældre borgere. Eller det kan være en introduktion til byens historie og seværdigheder til p-vagter, så de kan hjælpe turister.

Feltet rummer utallige muligheder.

Formidlingen er renter af den videnkapital, som museets undersøgelser og forskning har samlet. Denne grundlæggende del af museernes virksomhed bliver også udfordret på kvaliteten.

Vi skal i fremtiden kunne kvittere for de samme præstationskrav, som møder den øvrige forskning, og opfylde de kvalitetsniveauer, der kræves for at blive anerkendt i forskningshierarkierne.

Kravene til formidling, videnskabelighed, synlighed og en bredere integrering i lokalsamfundene udgør et forventningspres, som ikke nødvendigvis kan indfris af den enkelte institution.

I Roskilde har vi meget frugtbare drøftelser mellem bibliotek og museum. Vi drøfter fælles formidlingssatellitter, fælles digitale redskaber og samarbejde med universitetet om forskningsformidling

Over hele landet søger museerne sammen i fusioner eller andre former for forpligtende samarbejder, men denne nødvendige proces er langtfra slut. I en ’intelligent’ model vil administration, forvaltning, teknisk udvikling, markedsføring mv. kunne samles i større enheder, der som afkast kan betinge en bedre formidling fra de lokalt bevarede museumsbygninger. En museumsfusion betyder altså ikke, at en kommune bliver berøvet sit museum, men at man samler og styrker fagligheden og de udviklingsværktøjer, der skal være bærende for fremtidens museum.

Imidlertid er der også helt andre samarbejdspartnere, som kunne være interessante for museerne.

CHRISTOFFER EMIL BRUUN

Bibliotekerne f.eks. Også de oplever, at deres kerneydelser er under forandring.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tilsammen rummer vi imidlertid et videnspotentiale af betragteligt omfang.

Bibliotekerne har evnet at håndtere og fastholde en meget høj brugerfrekvens. De er kommet længere end museerne i digital betjening af brugerne, og de har en tradition for at være den brede kulturs forsamlingshus.

Museerne har en tradition for at gøre forskning tilgængelig, perspektivere udviklingen og praktisere en tæt brugerinvolvering, bl.a. gennem støtteforeninger, frivillige og interaktivitet med de besøgende.

I Roskilde har vi meget frugtbare drøftelser mellem bibliotek og museum.

Vi drøfter fælles formidlingssatellitter, fælles digitale redskaber, samarbejde med universitetet om forskningsformidling, livslang læring, fortsat brugerinddragelse og frivillighed og så ikke mindst: at etablere et åbent innovationsrum for alle interessenter.

KRONIK

Målsætningen er, sammen med forsknings- og uddannelsesinstitutionerne, at etablere et fremtidsværksted, hvor alle frit kan trække på vores videnressourcer, gerne i dialog med fagligt kompetente personer, og hvor man kan udfordre indgroede holdninger, sætte spørgsmålstegn ved rutiner i samfundsforvaltningen og afprøve ideer til lokalsamfundets udvikling.

Det kunne blive et vitalt debatforum, hvor også politikere og embedsmænd lod sig udfordre.

Drøftelserne er som sagt i gang. Deres basis er en erkendelse af, at der mellem biblioteker og museer ligger en stor frugtbar brakmark, som kun venter på at blive opdyrket.

Sammenfattende kan man altså sige, at i de kommende år vil museerne som institutioner undergå markante forandringer. Vores kerneydelser vil stadig være fundamentet, men rammer og prioriteringer vil ændres.

Vores brugerflade vil bl.a. blive defineret af de sociale medier, der vil betyde en personliggørelse af vores interaktivitet med brugeren.

Museet vil i stigende grad blive betragtet som et læringsrum, hvor viden er tilgængelig i en intellektuelt udfordrende form, som en efterspurgt modvægt til de brede mediers letfordøjelige mainstreamformidling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vores samarbejdshorisont vil blive meget bredere.

Markedsføring, design, scenografi, kommunikation, digital udvikling og administration vil udvikles gennem stigende professionalisering.

Der er netop kommet en ny museumslov, som desværre mangler bid. Det positive er, at formålsbestemmelserne er blevet bredere og formidlingen mere central, at der er indført – forsigtige – krav til forskningen.

Men man savner bestemmelser, som forholder sig til grundstruktur og museumsbegrebets spændvidde. De grænser må vi så selv afsøge i fremtiden.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden