Nedtrykt. Psykiske og personlige problemer spænder over alt fra tristhed, ensomhed, problemer i familien, misbrugsproblemer, selvværdsproblemer, mobning til egentlige psykiske forstyrrelser og sygdom.
Foto: Thomas Borberg (arkivfoto)

Nedtrykt. Psykiske og personlige problemer spænder over alt fra tristhed, ensomhed, problemer i familien, misbrugsproblemer, selvværdsproblemer, mobning til egentlige psykiske forstyrrelser og sygdom.

Debat

Psykiske problemer er den største barriere for unges uddannelsesdrømme

Politikere vil hellere give milliardbeløb til højere faglighed end til at hjælpe unge med psykiske problemer.

Debat

Regeringens målsætning er, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse inden 2015. Andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse eller erhvervsuddannelse har dog ligget på over 20 pct. gennem de sidste mange år, hvis vi ser på statistikkerne ti år efter afsluttet 9. klasse.

Mange af de unge, som falder fra en påbegyndt uddannelse, kan dog hjælpes til at gennemføre den, hvis det vel at mærke anerkendes, at nogle unge har problemer, der ikke handler om manglende faglighed eller f.eks. problemer med at finde en praktikplads.

Mindst hver fjerde af de unge, som falder ud af uddannelsessystemet, gør det på grund af personlige, sociale eller psykiske problemer. En undersøgelse fra 2009 viste sågar, at psykiske og/eller personlige problemer var langt den hyppigste årsag til frafald på hf og hhx og den næsthyppigste årsag til frafald i det almene gymnasium.

En ungdomsårgang udgør godt 60.000 unge. Hvis 20 procent ikke får en uddannelse, betyder det, at mere end 120.000 unge over de næste 10 år vil stå uden en ungdomsuddannelse.

LÆS MERE

Mindst en fjerdedel – altså over 30.000 – af de unge kan hjælpes til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis det anerkendes, at det er psykiske eller personlige problemer, der ofte spænder ben for de unge. Og de 30.000 er vel at mærke et konservativt skøn!

Vi er nødt til at respektere, at de unges problemer ofte er årsag til, at de ikke kan gennemføre studiet

Ikke kun et spørgsmål om psykiatrisk diagnose
Vores ærinde er ikke at sygeliggøre den danske ungdom. Når vi i PsykiatriFonden taler om psykiske og personlige problemer, handler det ikke kun om unge, som har en psykiatrisk diagnose – langtfra.

Psykiske og personlige problemer spænder over alt fra generelle trivselsproblemer, tristhed, ensomhed, problemer i familien, misbrugsproblemer, selvværdsproblemer, sociale problemer på uddannelsesinstitutionen (f.eks. mobning) til egentlige psykiske forstyrrelser og sygdom.

Og diagnose eller ikke diagnose – vi er nødt til at respektere, at de unges problemer ofte er årsag til, at de ikke kan gennemføre studiet, og vi er nødt til i fremtiden at adressere deres problemer i større udstrækning end i dag, hvis vi skal hæve gennemførelsesprocenten.

600 unge i samtaleforløb
I PsykiatriFonden har vi dokumentation for, at størstedelen af gruppen af unge med psykiske og personlige problemer kan hjælpes til at gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis deres problemer bliver taget alvorligt, og deres psykiske eller personlige problemer anerkendes som den primære barriere for at gennemføre en uddannelse.

Det indebærer dog, at skolerne skal gives redskaber til i tilstrækkelig grad at hjælpe psykisk sårbare unge samt unge, som mistrives – f.eks. gennem muligheden for at henvise til psykologisk rådgivning og andre støttetilbud.

I PsykiatriFonden har vi gennem fire år kunnet tilbyde frafaldstruede unge i hovedstadsområdet gratis psykologsamtaler og har haft over 600 unge mennesker i et samtaleforløb med vores psykologer.

Vores erfaring er, at disse psykologsamtaler meget effektivt bidrager til at fastholde frafaldstruede unge i deres uddannelse. For den gruppe af unge, der har deltaget i forløb med 12 psykologsamtaler, fastholdes op mod 85 procent af de unge efterfølgende i deres uddannelse.

Større risici på erhvervsskoler
Netop nu er vi gang med en omlægning af projektet, så vores gratis tilbud fremover målrettes erhvervsskolerne, hvor frafaldet er højere end i de almene gymnasiale uddannelser.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På erhvervsuddannelserne, herunder de tekniske skoler, er der typisk flere unge med en uddannelsessvag familiebaggrund – dvs. at sårbarheden og risikoen for at droppe ud er større, hvis den unge har problemer på andre fronter også.

LÆS MERE

Sædvanligvis er det langt mere nærliggende for unge piger og kvinder generelt at tale om psykiske problemer, hvor mænd holder kortene tæt til kroppen og reagerer på mistrivsel med mere udadreagerende adfærd og måske overforbrug af alkohol eller stoffer.

Når det gælder gruppen af unge med anden etnisk baggrund, er vi oppe imod det forhold, at psykiske problemer i mange andre kulturer er endnu mere tabuiseret end i Danmark, hvorfor de unge sjældent taler højt om dem.

Hvis vi kan få de unge med psykiske og personlige problemer til at bekende kulør, før de kaster håndklædet i ringen på deres uddannelse, og hvis vi kan tilbyde dem relevant hjælp, kan en markant andel af disse unge hjælpes til at gennemføre uddannelsen.

Løkkes udtalelser er en sandhed med modifikationer

Men psykiske problemer er ikke noget, politikerne falder over hinanden for at dæmme op for.

For at sikre højere gennemførelsesprocenter søsætter politikerne milliardinvesteringer i folkeskolens faglighed, i skabelsen af flere praktikpladser for de unge i erhvervsuddannelserne osv. Vi kunne ønske os et lige så stort fokus på skolernes arbejde med at hjælpe de mange unge med personlige eller psykiske problemer, som hvert år sender tusindvis af unge ud af uddannelsessystemet. I efteråret 2009 udtalte statsministeren, at årsagen til, at 20 procent af en ungdomsårgang i dag står uden ungdomsuddannelse er, at de unge mangler faglige kvalifikationer. Det er en mildest talt en sandhed med modifikationer. De samlede direkte og indirekte samfundsmæssige omkostninger ved psykiske sygdomme og problemer beløber sig årligt til 55 milliarder kr. Heraf udgør de direkte omkostninger til behandling kun omkring 10 procent, mens hovedparten af omkostningerne skyldes udgifter til førtidspensionering, langvarigt sygefravær og nedsat produktivitet. Hvis man flyttede blot én af milliarderne fra samfundets konto for udgifter til tabt arbejdsindkomst og produktivitet til kontoen for forebyggelse blandt børn og unge, ville samfundsøkonomien være den samme – men vi ville tage et menneskeligt kvantespring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Psykiske problemer er ikke noget, politikerne falder over hinanden for at dæmme op for.







  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce