Kvinder uden børn er fanget i kulturklemme

Rollemodel. At være børnefri bliver ofte en kamp mod kulturen. »Moderskab bliver ofte fremhævet som kvindens naturlige identitet, og et nej tak til børn er et brud på normen og ofte tabubelagt«, skriver Rikke Skyum.
Rollemodel. At være børnefri bliver ofte en kamp mod kulturen. »Moderskab bliver ofte fremhævet som kvindens naturlige identitet, og et nej tak til børn er et brud på normen og ofte tabubelagt«, skriver Rikke Skyum.
Lyt til artiklen

I Danmark er forestillingen om kvinde og kvindelighed tæt sammenvævet med rollen som mor. Moderskab bliver ofte fremhævet som kvindens naturlige identitet, og et nej tak til børn er et brud på normen og ofte tabubelagt. Men kan kvinden kun være ’ægte’ kvinde som mor, eller kan et brud med normen også betyde tilsynekomst af kvindelige identiteter, der rækker ud over moderskabet? Når kvinder ikke vil have børn, fortæller de først og fremmest om en grundlæggende manglende lyst. De har alle oplevet et fravær af længsel efter børn. LÆS OGSÅKarrieremoren er en fantastisk mor Hos de kvinder, der i perioder har overvejet moderskab, har overvejelserne ikke drejet sig om en egentlig lyst, men mere om at leve op til omverdenens forventninger: »Faktisk har jeg aldrig haft lyst til børn. Alligevel har jeg altid forestillet mig, at jeg skulle være mor. For man får jo børn. Far, mor og børn og en hund. Sådan er det bare. Jeg har hele tiden følt, at jeg burde få børn«. Børnefrihed som alternativ livsstil Det kan være svært at give en entydig forklaring på, hvorfor man ikke vil have børn. Derfor fortæller nogle kvinder også om deres manglende lyst som et genetisk brist. At de simpelthen mangler et biologisk modergen: »Reelt kan jeg heller ikke forklare, hvorfor jeg aldrig har fået lyst til børn. For jeg ved det simpelthen ikke. Jeg tror bare, at ingen af os har det gen, der udløser trangen«.

En anden grund til, at kvinder fravælger børn, er, at livet som mor opleves som krævende, sårbart og begrænsende. Som en børnefri kvinde siger: »Af og til kan jeg tage mig selv i ikke helt at forstå, hvordan folk klarer at have børn. Hvordan de får det til at hænge sammen, og hvordan de kan holde det ud i hovedet. Det virker, som om mange er under et følelsesmæssigt pres, som jeg egentlig har det ret godt med ikke at skulle ud i. Den der permanent dårlige samvittighed er jeg ikke misundelig på«. De børnefrie kvinder oplever, at rollen som mor kræver, at man opgiver sin individuelle frihed – kvinder risikerer i rollen som mor at miste sig selv. De børnefrie kvinder ser derfor sig selv som mere uafhængige end kvinder med børn. Som børnefri giver man ikke afkald på noget og kan derfor beholde en klar fornemmelse for egen identitet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her