0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udsatte børn savner faglige voksne

Er Pippi Langstrømpe-pædagogik i Morsø i virkeligheden udtryk for, at professionalismen er på vej ud, når det gælder landets udsatte børn?

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»I realiteten har kommunen tilsynet med sig selv og dermed en umådelig frihed til at gå sine egne veje uden at besværes af faglige indvendinger og professionelle standarder«, skriver Per Schultz Jørgensen om behandling af udsatte børn. Foto: Jan Grarup

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Børnene anbringes i en døgninstitution i kommunen, og behandlingen beskrives som at »skabe bedre udviklingsmuligheder« for børnene – »med inspiration fra Pippi Langstrømpe«, som Politiken kunne fortælle i sidste uge.

Diagnosticering og anden form for faglig professionalisme er forladt som mere eller mindre ubrugelig. Hele projektet karakteriseres som et nyt og banebrydende koncept. Og Kommunernes Landsforening er begejstret.

På det foreliggende grundlag unddrager projektet sig en egentlig vurdering. Men til en begyndelse er det vigtigt at se det i den sammenhæng, der drejer sig om kommunalreformen fra 2007 og dens påvirkning af det sociale arbejde med de udsatte børn og unge.

Vigtige spørgsmål
Kommunalreformen trådte i kraft 1. januar 2007. Fra det tidspunkt fik kommunerne hovedansvaret for børn og unge-området – hvilket rejste flere vigtige spørgsmål:

Var der råd til anbringelserne i kommunen? Ville kommunen overtage de døgninstitutioner, der tidligere lå under amtet? Hvordan ville institutionernes behandlingsarbejde ændre sig? Hvordan ville tilsynet med institutionerne fungere?

Økonomisk viste kommunalreformen sig hurtigt som en reel økonomisk nedskæring på børn og unge-området. Mens de udsatte børn i 2005 kostede 11,4 milliarder kroner, blev der i Kommunernes Landsforenings aftale med regeringen kun budgetteret med 10,7 milliarder kroner i 2006-2007. Altså en nedskæring på 700 millioner kroner eller 6,1 procent.

Færre anbringelser
Konsekvenserne for det sociale børn og unge-arbejde kunne vanskeligt undgå at kræve færre anbringelser, udsættelse af anbringelser længst muligt og billiggørelse af anbringelserne. Men er det gået sådan? Og hvordan med døgninstitutionerne – er de blevet afprofessionaliserede? Og er Morsøkonceptet et eksempel på netop disse forhold?

Oplysninger fra Ankestyrelsen viser, at der er færre nye anbringelser i 2007. Der er tale om et fald på 9 pct. i forhold til 2006. Og det er især et fald i antallet af anbringelser af små børn. Fra kommunernes side svares, at det ikke drejer sig om besparelser, men om at forebygge i stedet for at anbringe (Politiken, december 2008).

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken