»De her piger lever i deres helt egen udgave af ’Paradise Hotel’. En verden styret af rygter, intriger og drama, hvor frygten for at være den næste, der bliver dømt ude og isoleret fra gruppen, hele tiden lurer under overfladen«. Nogenlunde sådan sagde viceinspektøren på min 13-årige datters folkeskole lidt uden for Holbæk, da jeg i sidste uge var til et ekstraordinært forældremøde i selskab med tre klasselærere plus forældrene til seks andre 7.-klasse-piger. Faktum er, at især de helt unge teenagere på 13-15 år i dén grad påvirkes af det bombardement af afstumpede og vulgære signaler, som for tiden strømmer ud fra medierne. Det er mødet på min datters skole desværre udtryk for. De seneste tre-fire måneder har lærere og vi forældre været vidne til en chokerende udvikling, der er gået lynende hurtigt, og som i høj grad er præget af den medieverden, vi lever i. En udvikling, som vi i den konkrete situation nu sætter alt ind på at stoppe, men som jeg frygter er mere udbredt blandt teenagere i hele landet, end vi til daglig forestiller os. Og som – for nu at kridte banen helt op – jeg på sigt mener kan være direkte skadelig for samfundet. De værdier, der synes at være de fremherskende lige nu, kommer ikke bare fra realityshow. Også Facebook, sexfikserede musikvideoer og de evindelige sms’er er med til at opdrage en hel generation efter devisen: Alt er tilladt – så længe du bliver set, og så længe du ikke bliver dømt ude. Begreber som ’almen dannelse’, ’en ordentlig omgangstone’, ’pli’ og ’du skal behandle andre, som du gerne selv vil behandles’ mister værdi. Og ganske almindelig anstændighed er efterhånden et latterligt oldtidslevn, som ingen længere scorer point på. Hvis du vil frem, hvis du vil være populær, smart og en af dem, de andre ser op til, skal du være kynisk beregnende, nærmest usårlig og – frem for alt – konstant interessant. Hvordan bliver du så lige det? Det gør du ved at se knaldgodt, fræk og udfordrende ud. Ved at bidrage med spændende historier om dig selv såvel som andre. Og ved at ’spille spillet’ for at bevare din plads i hierarkiet. Løgn, bagtalelse og manipulation er i den forbindelse helt legitime redskaber, som du uden moralske skrupler bruger i en højere sags tjeneste. Altså, for at styrke din egen position i gruppen.
Det store spørgsmål er så, hvilket samfund vi får i fremtiden, når klassiske værdier på den her måde erstattes af noget, der minder om decideret afstumpethed? Måske sidder der nu en enkelt læser med et overbærende smil på læben og undres over, hvordan en frustreret mor forsøger at kaste ansvaret for sin egen fejlslagne opdragelse over på medierne. Sådan ville jeg selv have tænkt for ikke ret mange måneder siden, og der skal ikke herske tvivl om, at børnenes udvikling også i min optik først og fremmest er forældrenes ansvar. Omvendt er det kommet bag på mig, hvor påvirkelig min ellers yndige, kloge og dejlige datter er af udefrakommende strømninger. Og derfor har læseren ret – dette er en frustreret mor, som skriver i noget, der minder om afmagt. For den modstander, jeg er oppe imod, er ikke bare de andre seje piger ude på skolen. Det er også Facebook, hvor selv såkaldt professionelle kommunikationsrådgivere for landets ene regeringsparti udspyr de groveste, mest vulgære gloser om andre mennesker. Det er tv-programmer som ’Paradise Hotel’, ’Robinson’ og ’Top Models’ for bare at nævne nogle få, hvor deltagerne med det mest primitive sprog tilsviner hinanden, for det føler de åbenbart er deres ret. Det er musik med tilhørende videoer, hvor piger vrider sig som pornostjerner, mens de i teksterne kaldes ho’s, bitches og ludere.
