I gamle dage troede lægerne, at de kunne helbrede en patient ved åreladning, dvs. tappe blod af vedkommende og dermed udrense de onde ’kropsvæsker’, som man mente forårsagede sygdommen.
I virkeligheden gjorde det bare patienten svagere, men læger tror heldigvis ikke længere på, at det nytter noget at tappe blodet af folk for at gøre dem raske. Desværre tror mange økonomiske planlæggere stadig på den teori. Og økonomisk åreladning påfører ikke alene stor smerte. Den er også ved at undergrave vores udsigter til langsigtet vækst. I det seneste halvandet år har den økonomiske debat i både Europa og USA været domineret af opfordringer til at spare på de offentlige finanser. Ved at skære i de offentlige udgifter og nedbringe underskuddet kan et land ifølge denne logik genoprette tilliden og få gang i økonomien igen. Og nedskæringerne har da også været til at tage at føle på. I Europa har kuldsejlede lande som Grækenland og Irland indført barske nedskæringer, og stærkere nationer har indført deres egne mere afdæmpede nedskæringer. I USA har regeringens beskedne stimulanspakke fra 2009 ikke længere nogen effekt, og regeringen og de enkelte stater har skåret i budgetterne, så alt i alt har vi de facto haft en udvikling i retning af nedskæringer, der ikke er ret meget anderledes i forhold til udviklingen i Europa. Men tilliden til økonomien har ikke fået noget løft til gengæld. Erhvervslivet og forbrugerne virker langt mere optaget af mangel på hhv. kunder og job og lader sig ikke berolige synderligt af regeringernes økonomiske strenghed.
