Fra 1. september vil der ’kun’ være 50.000 amerikanske soldater tilbage i USA. Obama har dermed holdt første del af sit løfte og kan sandsynligvis også holde anden del; nemlig at trække de sidste soldater ud i slutningen af 2011, samtidig med at han stiller op til endnu en periode i Det Hvide Hus. Frygten for et nyt Vietnam, hvor USA i årtier sad udsigtsløst fast i hængedyndet, synes at være blevet gjort til skamme.
Det er derfor et oplagt tidspunkt at gøre regnskabet op over Irakkrigen. Hvilke forbedringer har krigen bragt, og hvad har omkostningerne været? Har det været det hele værd? Vi ved, at krigen har betydet, at flere hundrede tusinde irakere er blevet dræbt, og at flere end 4 millioner er blevet drevet på flugt. Vi ved også, at der er blevet dræbt næsten 5.000 vestlige soldater, og at krigen har kostet mange billioner dollar. Men krigen har også haft andre omkostninger. Og hvad godt er der kommet ud af krigen? Det internationale retsgrundlag for, om et land lovligt kan angribe et andet land, er ganske klar. Enten skal begrundelsen være, at der er tale om selvforsvar – dvs. at det angribende land selv er blevet angrebet – eller at FN giver tilladelse til, at et land kan angribes, f.eks. for at forhindre folkemord. Irak har aldrig angrebet USA eller andre vestlige lande, og FN gav i sin tid heller ikke af andre årsager sin tilladelse til et angreb. Derfor mente FN’s daværende generalsekretær, Kofi Annan, da også, at angrebet på Irak var ulovligt. I forbindelse med afhøringerne i Holland og Storbritannien er det fremgået, at disse landes øverste juridiske ekspertise var enig med Kofi Annan. En af krigens langsigtede konsekvenser er således, at den har svækket den internationale retsorden. På samme måde kan man argumentere for, at vores eget demokrati er blevet svækket i kraft af krigens uærlige beslutningsgrundlag. Fabrikerede CIA de såkaldte ’beviser’ for at hjælpe Bushregeringen, eller tog de bare fejl?
