Kollektiv handling er på retræte

Metal. Når lønmodtagere skifter fra LO-forbundene til de ikke-aftalebærende organisationer, skyldes det primært, at 'de gule' organisationer er billigere i kontingent. Men prisforskellen er ifølge dagens skribenter velbegrundet.
Metal. Når lønmodtagere skifter fra LO-forbundene til de ikke-aftalebærende organisationer, skyldes det primært, at 'de gule' organisationer er billigere i kontingent. Men prisforskellen er ifølge dagens skribenter velbegrundet.
Lyt til artiklen

Det har i årtier været en væsentlig del af dansk lønmodtagerkultur at være medlem af en fagforening, og derfor har et af det danske arbejdsmarkedssystems væsentligste kendetegn været den høje organisationsprocent.

Tilslutningen til fagbevægelsen har været forudsætningen for, at arbejdsgiverne har accepteret at regulere løn- og arbejdsvilkår gennem forhandling og indgåelse af kollektive overenskomster. Aftalebærende fagforeninger repræsenterer derfor grundstammen i det, vi kalder ’den danske arbejdsmarkedsmodel’. Hvis disse organisationer udsættes for et medlemstab, vil det derfor forrykke den grundlæggende forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodels funktionsmåde. Men det er netop, hvad vi kan registrere over de seneste 10 til 15 år, og et relevant spørgsmål er derfor: Hvorfor sker denne gradvise erosion? Hvorfor fravælger et voksende antal lønmodtagergrupper medlemskab især i organisationerne under LO?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her