Efter at en kristen terrorist har gennemført den forfærdende Oslo-massakre mod dem, som forsvarer muslimer i Norge, kan der være skærpet grund til at undersøge det åndelig klima, han opererer i.
Han har fremhævet danske politikere som forbilleder, og det er da også i Danmark, og specielt i Søren Krarups skriverier, man finder en anbefaling af religiøst motiverede massakrer.
Da Krarup udgav Martin Luthers antisemitiske ’Jøderne og deres løgne’ (1999), trådte han på det mest bogstavelige i nazisternes fodspor, idet Luther her anbefaler de jødemassakrer, som siden blev sat i værk af Hitler.
Dette kampskrift er da også to gange tidligere udsendt på dansk, nemlig på nazistiske forlag.
Nu regner ingen vel ikke med, at Krarup vil anbefale, hvad hans åndelige læremester anbefalede i 1543. Men det er naivt.
Krarup har i ’Dansen om menneskerettighederne’ (2000) forsvaret serbernes massakrer på deres muslimske medborgere ud fra den betragtning, at en suveræn stat har ret til at behandle sine borgere, som den finder passende, også selv om det sker efter Luthers barbariske opskrift.
Derfor kritiserede han Nato’s indgreb mod disse massakrer som et indgreb mod de serbiske terroristers ret til selvbestemmelse.
Krarup lyder efterhånden som den paranoide leder af en religiøs sekt til sikring af kristent overherredømme i Europa. Det er typisk for sekter, at de isolerer sig fra verden, fordi verden er ond. Derved kommer de til at leve i en parallel virkelighed, sådan som Søren Krarup i stigende grad gør.
GERNINGSMAND
I Kristeligt Dagblad har han advaret sine tilhængere om, at de er »omgivet af ondskab« og »lever i en verden af offentlig gemenhed«. Han forbereder dem på, at der kan være stikkere iblandt dem – og associerer dermed direkte til besættelsestidens stikkere (26.10.06).
Det er en meget ubehagelig association, eftersom stikkere i besættelsestiden blev likvideret – og med god grund. Krarups forsvar for massakrer på anderledes tænkende og troende har dybe rødder i kristendommen, selv om de steder i Bibelen, hvor Jesus med fundamentalistisk vrede anbefaler tilsvarende massakrer, er fortrængt af folkekirken.
LÆS ARTIKEL
De tydeligste eksempler findes hos Lukas, hvor Jesus bl.a. konkluderer: »Mine fjender, som ikke vil have mig til konge, før dem herhen og hug dem ned for mine øjne«, (19/27).
I kronikken ’Med udsigt til borgerkrig’ anfører Søren Krarup, at nok har vi religionsfrihed her i landet, men det bør ikke gælde for muslimer, for islam er ikke en religion, men »et politisk-juridisk-socialt system, der er totalitært i den forstand, at det vil herske totalt over alt – lovgivning, samfundsforhold, privatlivet« (Jyllands-Posten 23.11.04).
Krarup lyder efterhånden som den paranoide leder af en religiøs sekt til sikring af kristent overherredømme i Europa.
Christian Braad Thomsen
Mange i og omkring DF er blevet dømt for racisme og injurier på grund af deres hadske udfald mod alt fra muslimer over kulturradikale til venstreorienterede socialdemokrater, således Jesper Langballe, Lars Hedegaard, Bent Jensen – og Morten Messerschmidt, som Oslo-terroristen fremhæver i sit manifest.
Krarup har fremsat tilsvarende hadske udfald. Det er klart, at han ikke i dag vil forsvare Oslo-massakren, men med sit forsvar for tilsvarende massakrer gennem historien og ved at oppiske en borgerkrigsagtig stemning og kalde dem, der er uenige med ham, »landsforrædere«, har han gødet jordbunden for den norske massakre.
Det ligger mig fjernt at anbefale internering af mine kristne medborgere, nedrivning af deres kirker og forbud mod kristendomsundervisning i skolerne på grund af denne kristne terrorhandling.
Men hvis gerningsmanden til en tilsvarende terrorhandling i Danmark havde været muslim, er der ingen tvivl om, at DF havde fremsat et sådant krav mod islam.
Skriv kommentar