22-årige Sofies indlæg om at være fattig studerende har de seneste dage udløst noget, der ligner mediestorm.
Næsten 2.000 kommentarer på politiken.dk og omtale i flere andre dagblade er det blevet til.
LÆS DEBATINDLÆG
Mange indlæg og kommentarer har sat spørgsmålstegn ved, om man er fattig, når man har 5.181 kr. om måneden at leve for, og om Sofie ikke kunne løse sit fattigdomsproblem ved at nedbringe sine leveomkostninger (f.eks. flytte til en billigere bolig) eller ved at have erhvervsarbejde ved siden af studierne.
For at forstå Sofies oplevelser er det imidlertid vigtigt at skæve til en vigtig pointe i socialforskningen. Nemlig at fattigdom ikke kun kan forstås absolut (i kroner og øre), men også må forstås relativt, dvs. i sammenhæng med, hvad der er normalt i det samfund eller kultur, man er en del af.
Oplevelsen af at være fattig studerende vil derfor være forskellig, alt efter hvilket land og hvilken historisk periode man lever i. Den afgørende faktor er, om man oplever, at ens økonomiske formåen er mærkbart lavere, end hvad der er normen blandt ens medstuderende. Jeg skal ikke kunne afgøre, om Sofie er fattig eller ej. Pointen er, at dårlig økonomi kan føre til eksklusion af de sociale fællesskaber på studiet, og det kan i sidste ende få faglige konsekvenser.
Kulturen på de videregående uddannelser skabes ikke kun gennem undervisning og faglighed. Også de sociale relationer og fællesskaber på studiet har betydning for, i hvilket omfang de studerende oplever sig integreret på deres studium.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Deltag i debatten nu
Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.
Læs mereEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar