Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
TIlfreds. Der er kommet flere stemmer i den offentlige debat, siger en tilfreds Brian Mikkelsen.
Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN (arkiv)

TIlfreds. Der er kommet flere stemmer i den offentlige debat, siger en tilfreds Brian Mikkelsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Sagde jeg virkelig 'meningstyranni' dengang?«

I 2003 talte Brian Mikkelsen om et »venstreorienteret meningstyranni«. I dag er han tilfreds.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I 2003 sagde du til Politiken, at regeringen ville gøre op med »30 års venstreorienteret meningstyranni« blandt journalister og undervisere. Fik I bugt med meningstyrannerne?

»Der er sket rigtig meget siden 2003. Det forhold, at borgerlige har siddet på regeringsmagten op igennem 00’erne, har skabt et gennembrud for nye tanker og for en mere nuanceret debat. Og det var jo netop hele formålet med regeringens kulturkamp. Jeg fornemmer ikke, at der i dag er en dominerende venstreorienteret holdning i journaliststanden eller hos undervisere. Der er ikke længere – som tidligere – en stor gruppe dominerende meningsdannere, der mener, at samfundet skal indrettes på en bestemt måde«.

Det gik hurtigt, hva’? For blot otte år siden mente du, at det ville være et sisyfosarbejde at gøre op med et 30-årigt venstreorienteret meningstyranni, og nu mener du, at der balance over hele linjen?

»Sagde jeg virkelig »meningstyranni« dengang i 2003? Det ord ville jeg nok ikke have brugt i dag. Jeg står fuldstændig ved, at jeg dengang var af den opfattelse, at der var en massiv og konform holdningspåvirkning med de ’rigtige’ meninger – bredt og gennem forskellige kanaler. Men jeg vil gerne understrege, at jeg ikke så det som led i en stor konspiration. Jeg har aldrig troet på den store konspiration af røde lejesvende, der har sat sig det mål at ville undertrykke andre«.

Men du talte om »meningstyranner på bjerget«, og du sagde i interviewet: »De har nærmest monopol på at ytre sig gennem opdragelse og meningspåvirkning. Dermed dominerer de fortsat i meget stor stil. De sidder på toppen af bjerget og dikterer«. Det lyder da lidt konspiratorisk?

»Det, der var min ambition dengang, var jo blot at få en fri, åben debat og en neutral formidling af tingene i medieverdenen og i undervisningssektoren, så folk selv kunne tage stilling. Jeg var træt af, at folk med de rigtige meninger dominerede. Jeg syntes, at der i 1970’erne og 1980’erne var et venstreorienteret hegemoni, som sad på meningsdannelsen. Og som jeg også selv har oplevet på egen krop, blandt andet da jeg studerede«.

Du kritiserede i interviewet dit gamle gymnasium, Ballerup Gymnasium, for, at du ikke måtte udgive et konservativt gymnasieblad. Det skabte debat i 2003, fordi rektor havde oplevet det anderledes. Fortryder du den udtalelse?

»Nej! Det var helt nødvendigt i forhold til, at min og andres opfattelse dengang var, at der var nogle særlige ’rigtige meninger’, der dominerede i uddannelses- og medieverdenen. Sådan er det ikke i dag. Men sådan var det dengang. Og det var nødvendigt at gøre opmærksom på«.

Der er stadig slag, der skal slås.

Du sagde også, at Danmarks Radio har svigtet som national institution. Hvordan stemmer det overens med din partifælle Per Stig Møller, der her i avisen har skrevet, at »DR ikke var ræverød« – heller ikke i 1980’erne? Han var trods alt ansat i DR dengang?

PER STIG MØLLER

»Vi er mange borgerlige, der mener, at DR i 1970’erne og 1980’erne var ræverød. Også selv om de ikke selv opfattede det sådan dengang. Jeg har talt med mange journalister, som jeg har stor respekt for, og de så ikke sig selv som ræverøde. Slet ikke. I deres egen forståelse formidlede de jo bare nogle holdninger, som de mente var neutrale. Hvilket de bestemt ikke var«.

Kan du være konkret?

»Jeg sad jo og lyttede til ’Orientering’ hver dag, og der skamroste man Nicaragua og Cuba i ét væk. Det gjorde man jo ikke, fordi den enkelte journalist opfattede sig som DKP’er, der messede socialisme, men fordi man opfattede sig selv som neutrale formidlere . Der gik det galt«.

Er det ikke den samme fælde, du går i nu? Du siger, at der nu er balance i mediebilledet – men i virkeligheden skyldes det, at I borgerlige har sat jer på meningsdannelsen?

»Nej, det, der var interessant dengang i 00’erne – og det kunne mange venstreorienterede ikke forstå – var, at jeg på intet tidspunkt ønskede, at de borgerlige skulle sætte sig på mediedagsordenen eller meningsdannelsen i samfundet. Jeg havde kun ét eneste ønske: en neutral formidling af tingene«.

Skal man ikke tage sig i agt, når en minister, der har siddet på magten i ti år, siger: »Nu er der balance i dagsordenen«?

»Jo. Men når jeg siger, at jeg opfatter mediebilledet som meget mere objektivt i dag, så er det, fordi der er forskellige stemmer i debatten. Der er også kommet en helt anden form for pluralisme og diversitet i medieudvalget – bare på de ti år, der er gået. Folk får informationer på nettet og forskellige tv-stationer, der er et større udbud. Så på den måde får vi informationer mange steder fra. Jeg mærker ikke i dag, at der er en bestemt gruppering, som dominerer debatten i hverken medierne eller i undervisningssektoren. Begge disse verdener har jeg meget stor tiltro til. I dag«.

Så journaliststanden er ikke per instinkt venstreorienteret, som du sagde dengang?

»Nej, der er ikke noget tyranni i dag. Og der er kommet nye unge journalister til. Faktisk tror jeg ikke engang, journalister har nogen politiske holdninger i dag. Jeg er selv dybt overrasket over, hvor illusionsløse og konforme journalister er blevet. I deres optik skal tingene bare blive ved med at være, som de er. De vil ikke omstyrte noget, men er blevet helt igennem systembevarende – tilhængere af velfærdspartiet. Det er det, der dominerer meningsdannelsen i dag«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du frygter den apolitiske stemning?

»Ja, faktisk er jeg bekymret for den apolitiskhed, der har bredt sig overalt. I dag er folk kun imod noget – i stedet for at være for noget. Og hvis man endelig kæmper for noget, så er det det bestående, man kæmper for. Velfærdsstaten. Der er ikke noget tyranni fra journalisters side i dag. Jeg er udmærket tilfreds med den politiske dækning i dag, men jeg savner substans. Især i de elektroniske medier. Lidt mindre fokus på enkeltsager og personer – og mere fokus på, hvad der sker i verden omkring os. Hvad sker der i Kina lige nu f.eks.? Det burde jo være dominerende i alle medier, men er det ikke. Det er blevet lidt overfladisk«.

Jeg sad jo og lyttede til ’Orientering’ hver dag, og der skamroste man Nicaragua og Cuba i ét væk.

Summa summarum: Resultatet af den borgerlige kulturkamp blev altså overfladiskhed?

»Jeg er jo pluralist og konservativ og vil ikke have overfladiskhed, men dybde. Derfor har jeg kæmpet for et stærkt DR, fordi det er vigtigt at have en public service-station. Vi mangler dannelse, mange ting er blevet for kommercialiserede og poppede. Også på DR’s flade er der i primetime mange ting, som ikke er typiske DR-produkter. Men det er jo op til dem selv«.

Hvis det er blevet så ligegyldigt, apolitisk og kommercielt, kan man jo kun skyde skylden på regeringen, hvad har I dog gjort galt?

»Jeg påtager mig gerne et ansvar for, at alsidigheden er styrket, og at neutraliteten nu dominerer i modsætning til tidligere«.

Er det hele blevet så apolitisk, at du ligefrem savner kulturkampen?

»Jeg savner debatten og modspillet fra venstrefløjen, her er jeg på linje med Per Stig Møller. Men jeg savner ikke kampen. For mig er det ikke et formål i sig selv, at der skal være kamp. Kamp og konfrontation er ikke vejen frem. I hvert fald ikke længere«.

PER STIG MØLLER

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er den unge kulturkæmper Brian Mikkelsen blevet en midaldrende, mæt og tilfreds minister?

»Jeg er ikke mæt, men tilfreds. Jeg må også konstatere, at vi på mange områder sejrede i kulturkampen. Vi fik gjort op med det venstreorienterede herredømme og forestillingen om, at der var nogen, der havde de rigtige meninger. Vi fik også gjort op med konsekvensløsheden inden for rets- og udlændingepolitikken. Og rundkredspædagogikken eksisterer ikke i dag«.

I sejrede jer altså ihjel?

»Der er stadig slag, der skal slås. F.eks. synes jeg stadig, at det stemples som politisk ukorrekt at tale om faren for islamismen, som truer vores egne ideer i Vesten. Og så synes jeg, at man undervurderer de forbrydelser, der er foregået i marxismens navn. Der er stadig folk, der forherliger Fidel Castro og andre, som er notoriske forbrydere. Vi tager det ikke så alvorligt, at der er dræbt lige så mange under kommunismen som under nazismen. Det historieopgør mangler vi stadig at tage«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden