Tivoliseringen af den politiske journalistik på tv truer demokratiet, lød advarslen i en kronik, der blev bragt i Politiken i marts.
Skribenterne bag kronikken fra tænketanken Medusa er langtfra de eneste, der har luftet deres bekymring over, at det kommercielle pres og jagten på læsere og seere giver sig udslag i en politisk journalistik med fokus på personer, strategier og små Christiansborg-julelege politikerne imellem, mens borgerne sidder tilbage – mere underholdte end oplyste. Argumentet synes at være, at de faldende oplagstal, flere tv-kanaler og deraf følgende konkurrence om seerne presser medierne til at iklæde den politiske journalistik underholdende gevandter og nedprioritere det politiske indhold. Det er ifølge kritikerne et demokratisk problem, fordi netop journalistikken tjener en væsentlig funktion i demokratiet. Den sørger for, at borgerne bliver informeret om det samfund, de lever i, så de kan deltage kvalificeret i demokratiet. Men er der grund til at frygte for demokratiet? Lad os se på den politiske journalistik først: Der er ikke meget, der tyder på, at den er blevet nedprioriteret. De politiske historier rydder stadig forsider og åbner nyhedsudsendelser på tv. Der er flere artikler om politik i morgenaviserne i dag end for 15 år siden.
