Det hedder sig, at vi lever i en global verden, hvor tanker, ideer og – ikke mindst – varer og services bevæger sig hurtigt, nemt og frit. Sådan et syn har New York Times-kommentatoren Thomas Friedman blandt andet argumenteret for i sin bog ’The World Is Flat’ fra 2005. Det er dog ikke hele sandheden.
Ifølge den indiske forfatter Pankaj Ghemawat, der er professor på IESE i Barcelona, lever vi snarere i en fordomsfuld, næsten dum verden. Verden er ikke flad, men knoldet. I bogen ’Mundo 3.0’ (Verden 3.0) demonterer og debatterer Ghemawat fænomenet globalisering. Og han viser, hvor knasterne er placeret. Bogen er også udkommet på engelsk, hvor den har titlen ’World 3.0 – Global Prosperity and How to Achieve it’. Hans ærinde er altså at få globaliseringen til at blomstre. Den nye bog er interessant læsning, fordi den ved hjælp af statistisk materiale viser, i hvilken udstrækning globalisering endnu blot er en utopisk ideologi – og altså ikke et ubetvivleligt faktum. Lad mig nævne et par af de data, som Ghemawat hiver frem: Mellem 2006 og 2008 var det kun 17 procent af al trafikken på internettet, der krydsede nationale grænser. Et andet eksempel: Omkring 90 procent af verdens befolkning vil aldrig forlade det land, hvor de er født. Et tredje eksempel: I dag er procentdelen af immigranter i verden den samme som i 1910.
