De helt unge danskere mellem 16 og 26 år (født 1984-94) er nogle af de mest aktive i politik.
Ud af 11 forskellige måder at deltage i demokratiet på – som f.eks. deltagelse i en demonstration, medlemskab af et politisk parti mv. – ligger de unges deltagelse helt i top med en gennemsnitlig deltagelse på 2,2 mod et generelt gennemsnit på 1,9.
Det fremgår af data om danskernes politiske deltagelse i 2010, indsamlet af Gallup for DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd.
68-generationens (født 1945-59) tradition for politisk aktivisme er fortsat tydelig, når man kigger på tallene. Men end ikke 68’erne er på niveau med 16-26-årige.
Den generation, der var unge i 90’erne (født 1975-83), er den mest passive generation af alle. Dens gennemsnitlige deltagelse er helt nede på 1,5. Der er tale om en generation, der i 1990’erne generelt havde vanskeligt ved at beslutte sig for ret meget.
I en tid, hvor alt var muligt og ingen ting rigtigt betød noget, blev man mest af alt ubeslutsom. Det gælder åbenbart stadigvæk.
Generationerne har det åbenbart med hele tiden at udvikle nye positioner. 68’erne var fra starten meget aktive og venstreorienterede. Det var denne generations måde at lægge afstand til fortidens regelrette og arbejdsomme unge.
De blev selv efterfulgt af en mere passiv og relativt højreorienteret generation i 1980’erne. Som så igen blev efterfulgt af den ambivalente, passive og indadvendte generation i 1990’erne.
Demonstrationer og facebook
Nu sker der så tilsyneladende noget nyt igen. I form af de helt unge, der udviser en ny politisk aktivisme. Den er uden sammenligning den mest aktive generation lige nu, og den er samtidig den mest venstreorienterede generation. Men dette skal bl.a. ses på baggrund af, at selv 68’erne nu breder sig over hele det politiske spektrum.
Nu er politisk deltagelse imidlertid mange ting. I denne undersøgelse omfatter det som nævnt 11 forskellige aktiviteter, gående fra deltagelse i demonstrationer, debatmøder eller Facebookgrupper til at søge aktiv kontakt til medier for at fremme politiske synspunkter.
I første omgang er det interessant at se, om der tegner sig et mønster i danskernes politiske deltagelse, og i anden omgang, om de unge benytter sig af nogle bestemte deltagelsesformer. Om de har en særlig deltagelsesprofil.
En statistisk faktoranalyse af givne mønstre i deltagelsen afslører, at der er tre dimensioner i den politiske deltagelse: Den første er især kendetegnet ved, at man tager kontakt til andre. Det omfatter kontakt til medier med en sag, skrivning af et læserbrev, skrivning af et brev til en politiker og deltagelse i en debat på nettet.
Den anden dimension kan kaldes for netværksdeltagelse. Den omfatter deltagelse i en underskriftsindsamling, deltagelse i en demonstration, aktiv i Facebookgrupper og aktiv som politisk forbruger.
Endelig er der en dimension, der kan kaldes for organisationsdeltagelse. Den omfatter medlemskab af en politisk forening, donering af penge til et politisk formål og deltagelse i et debatmøde. Altså institutionaliseret deltagelse med de politiske partier i centrum.
Det ligner det traditionelle deltagelsesmønster i Danmark. Når man kobler disse deltagelsesdimensioner sammen med de forskellige generationer, viser det sig, at de unges deltagelse først og fremmest udfoldes gennem netværksaktiviteter.
Her har man et aktivitetsniveau, der statistisk og på andre måder adskiller sig markant fra de andre generationers. Denne generation afløser 68’erne som græsrodsaktivister.
68’erne banede vejen
68’erne er i stedet rykket inden døre. I hvert fald er de nu optaget af at kontakte medier og politikere. Her ligger de over de øvrige generationer. Men det er på et meget lavt niveau.
Også når det drejer sig om de organisatoriske aktiviteter, ligger 68’erne over gennemsnittet, men her overgås de af de ældste, der traditionelt altid har prioriteret eksempelvis medlemskab af et parti.
Der er mange lighedstegn mellem nutidens unge og 68’erne, sådan som de var engang. Nutidens unge er de mest aktive i politik, og de har også en markant venstreorienteret profil.
Og da 68’erne formodentlig er forældre til mange af de unge aktive, kan man sige, at de har fået den politiske aktivisme ind med modermælken og forældrenes diskussionslyst.
Men så hører lighederne også op. 68’ernes aktivisme var rodfæstet i et opgør med et traditionelt og stift samfund, præget af privilegier, traditioner og forventninger. Oprøret var således en del af udviklingen af en ny politisk og social identitet, der skulle give den enkelte større frirum. Og åbne for et mere dynamisk arbejdsmarked.
Det er ikke tilfældet for de unge i dag. De vil først og fremmest gøre en forskel. De er handlingsorienterede og vil gerne kunne handle, her og nu, hvis der er noget, der skal og kan gøres. På den led kan man sige, at de unge i dag uden de store problemer fylder det rum ud, som 68’erne banede vejen for. Ikke mindst gennem nettet og forbruget.
Man er sluppet fri af 90’ernes ambivalens og 80’ernes dyrkelse af økonomien og markedets frie spil. Nu vil man vælge. Og man vil gøre en forskel. Fordi det er muligt. Det har ikke noget med oprør at gøre, men handler i stedet om at fastholde dynamikken i samfundet.
fortsæt med at læse
