0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Københavnere er selvoptagede og småborgerlige

Hovedstaden er dybt provensiel, mener Klaus Lynggaard, der har forladt storbyen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

»Da jeg flyttede fra København for nogle år siden, var folk dybt rystede. »Hvad fanden vil du lave i provinsen?«, spurgte de. Men jeg var ligeglad. Jeg skulle bare væk fra byen og dens forurening og især væk fra småborgerligheden og københavnernes opfattelse af, at de bor lige midt i verdens navle«.

Sådan lyder det fra forfatteren og journalisten Klaus Lynggaard, der siden 2002 har boet uden for København.

Siden 1977 havde han ellers boet i Nansensgade-kvarteret og gået sine daglige ture rundt om Søerne, men en dag fik han bare nok:

»Det slog hovedet på sømmet for mig, da jeg gik tur ved Søerne og så en cyklist køre et lille barn ned. Han reagerede med at overfuse moderen, der åbenbart ikke kunne »styre sin møgunge« – og det var faktisk et sted, hvor man slet ikke måtte cykle. Altså en situation, hvor en mand har kørt et lille barn ned og grundlæggende mener, at det ikke er hans skyld. Det er meget karakteristisk for min opfattelse af københavnere«.

Hvad mener du?

»Mange af dem føler jo, at de bor midt i verdens centrum. Det giver dem sådan en slags herremandsrettigheder – både over for provinsen, men også over for svenskere, nordmænd og tyskere – undtagen selvfølgelig Berlin, som folk ligger fuldstændig på røven for«.

Hvad fik dig til at tage beslutningen om at flytte til Haslev-egnen?

»For det første har jeg aldrig kunnet forestille mig, at jeg skulle dø uden at have prøvet at bo på landet. Det var en erfaring, som jeg gerne ville gøre. Men så var jeg også træt af forureningen og især af den dårlige service, man får i udstrakt grad i København af de handlende, men også folks opførsel i butikkerne, hvor det næsten kan udarte sig til håndgemæng i Netto, hvis folk skal vente mere end 5 minutter i en kø, og der ikke fluks bliver åbnet en ny kasse. Så kan det nok være, at springknivene kommer frem«.

Og da Lynggaard havde fået nok og besluttet sig for at forlade storbyen, kan det nok være, at vennerne reagerede:

»Mange var ret rystede over, at jeg overhovedet kunne forestille mig at forlade hovedstaden. Det er jo min egen vennekreds, jeg taler om, og af dem er 90-95 procent faktisk tilflyttere, for hvem det har været totalt traumatisk at vokse op i Esbjerg eller Holbæk. De mente, at det vil være forbundet med et voldsomt tab, hvis man flytter ud af byen og tilbage til der, hvor man kommer fra. Mange af dem har også en teori om, at de har fingeren på pulsen, fordi de bor i København, og det kan man slet ikke have uden for hovedstaden, hvor man automatisk bliver en bonderøv. Og så er der det rent fysiske i det – ikke at være omgivet af huse, busser og trafik – det så de på med en vis gru«.

Bedre i gamle dage
Klaus Lynggaard boede i København fra 1977 til 2002 og var i mange år rigtig glad for at bo i byen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce