»En kvindelig statsminister – so what«, vrængede Anne Sophia Hermansen (AHS) eddikesurt fra sin blå feministblog på Berlingske.
Hvorefter hun i lighed med alle andre konstaterede, at kønnet jo intet havde betydet under valgkampen. Thorning havde overhovedet ikke trukket kvindekortet, og det var vel nok også »klogt og taktisk«, roste ASH modstræbende. ASH plejer ellers at spise kvinder som Helle Thorning-Schmidt til morgenmad. Og teksten formelig emmede da også af ærgrelse over ikke at have fundet en eneste ting at sætte fingeren på. Hvilket viser, hvor fantastisk Helle Thorning-Schmidts præstation i virkeligheden er. Tre ugers intens medieeksponering uden på noget tidspunkt at udløse en snubletråd i det kvindefjendske klima, som reelt hersker i dagens Danmark, må have føltes som at deltage i et 100-meter-løb bærende på en flaske nitroglycerin. Påstanden om, at kønnet ingen rolle spillede under valgkampen, viser bare, at danskerne, samtidig med en stedse mere intens afvisning af alt, hvad der bare lugter af feminisme, kønspolitik eller ligestilling, også er blevet stæreblinde for, hvordan kønnet vitterlig spiller ind i samfundslivet. For Helle Thorning-Schmidt havde i den grad sin kvindelighed imod sig! Se og Hør bragte en artikel om hende med overskriften: ’Alt om Helle Thornings krop’. ’Det vejer hun’. Og inde i bladet: ’Helt tæt på Helle Thornings krop’. ’Besat af ungdom’. »Den perfektionistiske Gucci-Helle er altid tækkeligt klædt og ser præsentabel ud (...) når fru formand lyner magtdragten på, inden hun forlader sin bolig på Østerbro i København«, hed det i artiklen, hvor man gisnede, at »den 44-årige politikerbabes« rynkefri pande skyldtes Botox. Artiklen er en formindskelse af Helle Thorning-Schmidt! Den gør hende til krop og hår. Det naturlige valg til statsministerposten? Næppe!
