Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Europæisk islam er en mega succes

»Jeg må skuffe højrefløjen: ’Euroislam’ er en realitet! Islam er en europæisk religion«, siger Tariq Ramadan i dette interview.

Debat

»Jeg har i over 20 år forsvaret ideen om europæisk islam. Det har kostet mig stillinger, jeg er blevet nægtet indrejse i flere lande, og jeg er i medier blevet kaldt alt fra ekstremist til en, der taler med to tunger. Tidligere talte jeg om europæisk islam som noget, der først ville blive en realitet ude i fremtiden. Jeg tog fejl! Se bare, hvordan den europæiske middelklasse af veluddannede muslimer skyder op over hele Europa. En stor del af europæiske muslimer er gået fra at være passive, isolerede flygtninge og indvandrere til at være aktive og bidragende borgere, der deltager i alle facetter af samfundslivet. Integrationen er på plads, næste skridt er at give den europæiske underklasse af muslimer et løft. Det bør være opgaven for den nye middelklasse af europæiske muslimer«.

Ordene kommer fra den schweiziske professor, debattør og forfatter Tariq Ramadan, der i over to årtier har været frontfigur i promoveringen af euroislam, en variant af islam, der afspejler europæiske kulturnormer og lovgivning, men også Koranen, der må nyfortolkes i en europæisk kontekst.

Han er blevet udsat for stor kritik af religiøse autoriteter fra Mellemøsten, der beskylder ham for at udvande islam i forsøget på at behage et vestligt publikum. I Vesten er han blevet kritiseret for det modsatte; for at være for konservativ og ekstremistisk.

Jeg mødte Tariq Ramadan på hans kontor ved St Antony’s College ved Oxford University. Hans foredrag bliver set af tusinder på nettet, hans bøger solgt over det meste af verden, og han kan fylde hele koncertsale med unge vestlige muslimer. På trods af det ser han ikke sig selv som talsmand for muslimer i Europa, men som repræsentant for en reformerende retning inden for islam. Han mener ikke, at man længere kan opfatte islam som en fremmed religion i Europa.

LÆS KRONIK

»Jeg er ked af at måtte skuffe højrefløjen: ’Euroislam’ er en håndfast realitet. Det giver ikke længere mening at tale om, hvornår det vil ske; det er allerede sket. Islam er en europæisk religion ligesom jødedommen og kristendommen. At påstå andet er vanvittigt. Det er ofte blevet fremstillet som kontraproduktivt, når muslimer bygger moskeer, er synlige på gaderne med tørklæder og åbner forretninger, der sælger halalkød. Det er dårligt for integrationen, lyder det fra kritikerne. Det mener jeg er lodret forkert. Når muslimer er synlige i offentligheden, bygger moskeer og viser deres religiøsitet, udtrykker det jo netop, at de føler sig hjemme, og at de er trygge«.

Men glemmer du ikke den gruppe, der fortsat står uden for arbejdsmarkedet, dem, der falder fra i uddannelsessystemet og sidder i fængslerne? Har du ikke et ensidigt fokus på den velfungerende middelklasse?

»Der er store udfordringer i de sociale boligområder – også der hvor der bor mange muslimer. Det kan ingen benægte. Og de udfordringer skal løses. De problemer skal tages alvorligt – især af venstrefløjen. Men det ændrer ikke på, at det første projekt, ’integrationsfasen’, i høj grad har været en succes for majoriteten af europæiske muslimer. De har vist, at de sagtens kan værne om deres religion, overholde lovgivningen, bidrage økonomisk og deltage i udformningen af morgendagens Europa kulturelt og åndeligt. Der er en stor gruppe, der står tilbage, men aldrig før har vi haft så stærk en muslimsk europæisk middelklasse, som vi ser i dag.

Ser du kun sociale og økonomiske udfordringer? Hvad med radikaliseringen af unge?

»Der er problemer med ekstremister, eksempelvis unge, der rejser til Syrien for at gå i krig. Men der vil altid være religiøse og politiske ekstremister i Europa. Og det nytter ikke noget, at vi, hver gang en ekstremist overtræder loven, skal gøre det til en principiel debat, der vedrører alle fra en pågældende religiøs eller politisk gruppe. Det gælder både muslimer, kristne og jøder, venstrefløjen og højrefløjen. Fokuserer vi på ekstremister, er alle vores samfund fiaskoer. Fokuserer vi på det store billede, majoriteten, er projektet med europæisk islam en succes. Det må selv mine kritikere erkende. Langt de fleste europæiske muslimer er velfungerende borgere«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Tariq Ramadan er første fase, ’integrations- og tilpasningsfasen’, overstået for majoriteten af europæiske muslimer. Anden fase handler ifølge professoren i langt højere grad om at aktivere den nye muslimske middelklasse i kampen for at løfte underklassen.

»Selv om de europæiske muslimer har klaret sig rigtig godt socialt og økonomisk på kort tid, må jeg også sige, at de ikke har levet op til deres ansvar, når det kommer til at hjælpe andre muslimer, der blev tilbage i de socialt udsatte boligområder. Jeg har oplevet, hvordan mange, især unge fra den nye middelklasse, svigter deres sociale ansvar og fortrænger, at de bare for en generation siden stod i asylcentrene i genbrugstøj og søgte om ophold. Det er en pinlig korttidshukommelse, som mange har vist sig at have«.



Har muslimer kun et ansvar over for andre muslimer, der er socialt udsatte?Hvorfor ikke I stedet have et fokus på alle udsatte – uanset religion og etnicitet?

»Som danskmuslimsk borger har du et medansvar for at hjælpe dine medborgere, hvis du kan – også hvis de ikke er religiøse eller har en anden tro. At man arbejder for at løfte den muslimske underklasse, udelukker ikke, at man også kan arbejde for at hjælpe andre dele af underklassen. Men jeg må også sige, at netop fordi mange af de nye mønsterbrydere har tilhørt indvandrer- eller flygtningeunderklassen for bare en generation siden, kan de også spille en helt afgørende rolle over for dem, der stadig står tilbage, eller de nye indvandrere, der kommer til. Både som rollemodeller, og også i konkret socialt arbejde. Den nye muslimske middelklasse kan spille en essentiel rolle her. Men anden fase handler også om at skabe en mere kritisk debatterende muslimsk middelklasse«.

Hvad mener du?

»Muslimer må i langt højere grad ud af defensiven, når det kommer til den offentlige debat. Mange muslimer reagerer defensivt på al form for kritik. Her taler jeg ikke om den uddannede underklasse, men om middelklassemuslimerne af europæere. Det er en usund position at befinde sig i, fordi man ikke er modtagelig for forandring. Der er ingen grund til at være personligt forurettet, hver gang en højreekstremist siger noget om islam eller muslimer. Jeg siger ikke, at muslimer skal lægge sig ned, når de bliver kritiseret, men i stedet reagere med argumenter og ikke med følelser«.

En del muslimer oplever, at medierne fremstiller dem negativt. Er det ikke forståeligt, at mange reagerer kraftigt eller med apati på den offentlige debat?

»Der har været et særligt debatklima i hele Europa efter terrorangrebene 11. september 2001, hvor islam er blevet fremstillet og diskuteret som en negativ religion. Det er sjældent, man diskuterer islam som noget, der kan være bidragende i et pluralistisk samfund. Hele den sociale dimension af islam, som jeg mener kan aktiveres som et gode for Europa i krise, har man lukket øjnene for. Det har haft en stor effekt på mange muslimer, der derfor tolker al kritik som et angreb på deres tro. Og det er farligt for samfundets udvikling«.

Hvordan farligt?

»Jeg har været en aktiv debattør i mange år, og hver gang islam og muslimer behandles i medierne, diskuteres der i høj grad med udgangspunkt i følelser. Og når man taler aggressivt, vredt og med følelserne, er der også en tendens til at lytte mindre. Det er her, parterne bliver døve. De er ikke interesserede i at flytte sig, de er kun interesserede i at flytte den ’anden’ – og så står vi stille«.

LÆS KOMMENTAR


Modviljen mod muslimer har bredt sig til det meste af Europa under krisen, viser den seneste rapport fra Det Europæiske Agentur for Grundlæggende Rettigheder. Hvordan hænger det sammen med din pointe om, at euroislam har sejret?

»Man kan i virkeligheden sige, at islamofobien stiger, fordi integrationen har virket for størstedelen af de muslimske europæere. Den nye gruppe af veluddannede muslimer konkurrerer nu på jobmarkedet med resten af den europæiske veluddannede ungdom. Modviljen mod islam kommer altså nu også fra folk med højere uddannelser og indkomst. Vi taler om et Europa, der er økonomisk i knæ, og hvor ungdomsarbejdsløsheden er tårnhøj. Det skaber et klima, hvor der må kæmpes om jobs. Det er en fejltagelse at tro, at den europæiske højrefløj kun taler til lavtuddannede og arbejdere. Der har i mange år været en intellektuel højrefløj i Europa, som har gået under dække af at være liberal, men i virkeligheden har været utrolig indvandrer- og islamkritisk.



Taler du ikke den stigende islamofobi ned, når du reducerer det til at handle om kampen om de få ledige pladser på arbejdsmarkedet?

»Den ikkemuslimske underklasse står stadig for den største del af de verbale såvel som fysiske overgreb på muslimer i Europa, men når vi ser på, hvorfor der er en stigning i islamofobi i Europa, skyldes det de højere sociale grupper, der ser muslimer som en trussel mod deres økonomiske sikkerhed. Islamofobien udnyttes også af de populistiske partier. Men ud over den instrumentaliserede frygt, er der en legitim frygt, som mange europæere oplever i disse tider, og den må europæiske muslimer tage meget, meget alvorligt«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Hvad mener du med legitim frygt?

»Den fysiske virkelighed har forandret sig. Når danskere tager til lægen, er der sandsynlighed for, at de bliver undersøgt af en muslimsk læge med tørklæde på. Går de i banken for at låne penge, er chancen for at møde en Ali ret stor, og bevæger de sig rundt i København, ser byen anderledes ud i dag, end den gjorde for 40 år siden. De fysiske forandringer skaber en usikkerhed og sommetider også en frygt. Og det er en legitim frygt, når det er en reaktion på forandring. Den frygt må muslimer anerkende og imødegå. At man er bange for forandring, er ikke islamofobi. Jeg siger ikke, at der ikke er udfordringer i de muslimske miljøer, som også kan skabe denne frygt. Men medierne bringer ofte enkelthistorier fra belastede områder om kriminalitet, ekstremisme og bedrageri – som de fleste muslimske europæere desuden tager afstand fra – og derfra puster politikere, journalister og debattører problemet op og ud af proportioner. Du kan have 100 velfungerende muslimer, der alle bidrager til samfundet, som optræder efter hinanden i medierne, men kommer der en ekstremist efterfølgende og begår noget kriminelt, er de 100 velfungerende glemt. Det er sådan, frygt fungerer. En af vejene til at nedbryde frygten er gennem det etiske borgerskab, hvor ens personlige indsats er med til at forbedre dine medborgeres tilværelse. Der har muslimerne et stort ansvar«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce