Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

diskrimination? Det er en bitter pille at måtte sluge for det kvalificerede individ, som Tarek Hussein her, at blive nægtet udlejning. Men det bunder ikke nødvendigvis i fordomme, skriver forsker Mehmet Ümit Necef.
Foto: KATINKA HUSTAD (arkiv)

diskrimination? Det er en bitter pille at måtte sluge for det kvalificerede individ, som Tarek Hussein her, at blive nægtet udlejning. Men det bunder ikke nødvendigvis i fordomme, skriver forsker Mehmet Ümit Necef.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan diskrimination bygge på statistik og rationalitet?

I international forskning findes en teori, der ikke på forhånd afviser, at diskrimination kan være rationel.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den jurastuderende Tarek Ziad Hussein har mødt problemer på det private boligmarked, men skyldes de kun 'åbenlys racisme’?

LÆS DEBATINDLÆG

I den internationale forskning findes en teori, der ikke på forhånd afviser, at diskrimination kan være rationel. Den kaldes ‘statistisk diskrimination’.

Her skelner man mellem to hovedformer for diskrimination: fordomsdiskrimination og statistisk diskrimination.

Nogle eksempler kan illustrere forskellen: En arbejdsgiver vil ikke ansætte tyrkere, fordi han ikke kan lide dem. Han synes, de er dumme og ubehagelige at være sammen med. Han kan ikke lide deres hudfarve og udseende. Arbejdsgiveren vil ikke ansætte en tyrker uanset tyrkerens faglige kompetencer.

Her har vi et eksempel på en diskrimination, der er motiveret af negative følelser, irrationelle forestillinger og ubegrundede stereotyper over for en bestemt gruppe mennesker.

Lad os tage et andet eksempel: For nogle år siden hævede danske forsikringsselskaber forsikringsprisen for unge mandlige bilister.

Selskabernes begrundelse var, at det statistisk kan dokumenteres, at unge mænd har større tendens til at blive involveret i ulykker.

Det betyder, at også unge mænd, som kører forsigtigt og uden ulykker, straffes på pengepungen. De tilhører nemlig en køns- og aldersmæssig kategori, der har en højere ulykkesstatistik og for så vidt har et dårligt, men velfortjent ry.

Også det er et eksempel på forskelsbehandling. Men her bygger det ikke på uberettigede og irrationelle fordomme over for gruppen af yngre mænd, men på statistisk viden om en gruppes ‘negative’ karakteristika.

Den vigtigste forskel på de to former for diskrimination er motivationen. Adfærden, der kendetegner henholdsvis fordomsdiskriminationen og den statistiske diskrimination, kan i nogen grad ligne hinanden, og konsekvenserne kan også, men motivationen er forskellig. Mens den første er udtryk for fordomme, er den anden en form for »optimerende opførsel«.

I udlejningssager kan man kalde det ’forsigtig opførsel’. Udlejeren turde ikke tage chancen med en udlænding. Tager man udsagnets tekstlige sammenhæng i betragtning – med en ung nydansk mand.

Udlejerne vil normalt gå op i at finde folk, der ikke skaber problemer. Vanskelighederne ved at opnå information om den enkelte boligsøgende vil få udlejerne til at praktisere statistisk diskrimination. Det betyder, at et individ bedømmes ud fra de gennemsnitlige karakteristika for den gruppe, han antages at tilhøre.

Grunden er et ønske om at bruge så lidt tid og energi som muligt i sorteringsprocessen. I stedet for at se på hver enkelt ansøger i detaljer bruger udlejeren gruppe- og kategoritilhørsforhold.

Når man på det teoretiske plan skelner mellem de to former, har det også en politisk gevinst. Man kan bedre bekæmpe racisme og diskrimination, hvis man er klar over, at moralske og altruistiske kampagner eventuelt vil virke over for den fordomsbestemte diskrimination, men sandsynligvis ikke over for den statistiske.

Det er vanskeligere at overbevise dem, der bruger statistisk diskrimination om, at de skal holde op med at bruge sorteringsmetoden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En oplagt indvending imod teorien om statistisk diskrimination er, at den blot er en form for efterrationalisering. Den racistiske diskrimination skjules under en mere acceptabel fernis. Det er vigtigt at skelne klart mellem på den ene side et velfortjent dårligt ry og på den anden side en fordom.

Bygger ryet om et givet træk på ubestridelige kendsgerninger (eller i det mindste stor sandsynlighed)? Hvis ikke spørgsmålet kan besvares tilfredsstillende og rationelt, kan vi være sikre på, at teorien om det velfortjente ry er et skalkeskjul for fordomme. Derfor er det helt afgørende at vide, hvilke forskelle der er reelle, og hvilke der er forestillede.

Karakteristika som race og etnicitet hænger i en del tilfælde og af historiske grunde sammen med potentialet for at skabe en række problemer for udlejere og andre involverede i en transaktion. Denne sammenhæng er netop den fundamentale grund til, at statistisk diskrimination praktiseres.

Ellers kan man ikke forklare, hvorfor så mange udlejere, hvis primære formål højst sandsynligt er at gå ind i en problemfri udlejning, og ikke at beskæftige sig med etniske eller racemæssige problemstillinger, benytter sig af statistisk diskrimination.

Det er en bitter pille at måtte sluge for det kvalificerede individ at blive nægtet udlejning eller beskæftigelse på grund af race eller etnisk tilhørsforhold. Tarek Hussein betaler uretmæssigt prisen for, at andre utilpassede unge nydanske mænd opfører sig dårligt. Diskrimination er ikke mindre skadelig for dens ofre, fordi den er statistisk.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden