Kvinder er stærke’. Sådan stod der på en plakat, der hang i køkkenet i mit barndomshjem. To kvinder tegnet i orange og blå farver så ned på mig med alvorlige blikke. Plakaten var vist egentlig en del af rødstrømpernes anti-EF-kampagne, men for mig var de tre ord en daglig påmindelse om min plads i verden. Jeg stod ikke tilbage for nogen – og da slet ikke mænd. Kvindeoprøret var både rigtigt og vigtigt. Der var brug for det dengang, fordi alt for mange kvinder ikke havde mulighed for at leve det liv, de ønskede.
Og kvindebilledet blev heldigvis nuanceret med tiden. Madonna havde i 80’erne en særlig stor betydning for alle os, der var opdraget med kvindemagt og lilla bleer, fordi hun demonstrerede, at kvinder godt kan være stærke og selvstændige, uden at de behøver at lægge blonderne og makeuppen på hylden og nøjes med politisk korrekt sex.
