Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Mette Dreyer

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Flere hænder er ikke den eneste vej til bedre dagtilbud

Organiseringen af arbejdsindsatsen spiller en væsentlig rolle.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Advarsel: risiko for oversete børn og dårlig trivsel. Udfordringerne omkring normeringer i dagtilbud og pædagogers ‘alenetid’ på stuen med mange børn er gennem de seneste dage blevet livligt skildret og debatteret her i avisen.

Debatten er både vedkommende og relevant. Men det ærgrer mig, at både pædagoger, eksperter og medier straks slår automatpiloten til og peger på minimumsnormeringer som den eneste mulighed for at gøre hverdagen bedre på Delfinstuen.

LÆS ARTIKEL

Udgangspunktet for den aktuelle debat er Bupls undersøgelse blandt 334 pædagoger, hvoraf 3 ud af 4 siger, at de ’i går’ var alene med en større gruppe af børn. Undersøgelsen er et øjebliksbillede lavet blandt et mindre udsnit af pædagoger, og den repræsenterer ikke nødvendigvis hverdagen i alle de danske dagtilbud. Alligevel er den et vigtigt bidrag til debatten om det gode børneliv.

For antallet af børn og pædagoger i dagtilbuddene spiller en rolle – det giver sig selv!

LÆS SIGNATUR

Men forskning viser, at normering langt fra er det eneste, der har betydning for, hvor meget omsorg og opmærksomhed, vi er i stand til at give børn i danske dagtilbud. I en undersøgelse af forskellige daginstitutioner fik børnene alt fra 4 til 21 minutters voksenkontakt i timen – vel at mærke med samme antal voksne per barn.

Det siger mig, at organiseringen af arbejdsindsatsen også spiller en væsentlig rolle. Ligesom pædagogers sygefravær, medarbejdertrivsel og mange andre ting også spiller ind i forhold til børnenes voksenkontakt og pædagogernes alene-tid.

En pædagog alene med 15 børn gennem lang tid, som er det billede, der florerer i medierne i disse dage, må selvfølgelig aldrig være udgangspunktet. Men når det er sagt, bliver man nødt til at anerkende, at ’den rigtige normering’ afhænger af rigtig mange faktorer:

Taler vi om nyuddannede eller erfarne pædagoger på stuen? Er der stuen fuld af ’nye børn’, som skal hjælpes i flyverdragten, eller er de fleste blefri, selvhjulpne og på vej i skole? Tilbringer man dagen på en stor naturlegeplads eller i en 3-værelses lejlighed midt i byen?

Den viden har jeg ikke om hvert enkelt dagtilbud. Derfor er loven skruet sådan sammen, at det er op til de enkelte kommuner og dagtilbud, som kender til de konkrete forhold, at organisere og tilrettelægge arbejdsindsatsen, så børnene får den omsorg, tryghed, trivsel og udvikling, loven foreskriver. Det forventer jeg, at de er i stand til.

Bupls undersøgelse er et vigtigt indspark i en relevant debat om det gode børneliv. Hvad enten vi skruer på normeringer, på arbejdstilrettelæggelse, medarbejdertrivsel eller noget helt fjerde, handler det om, hvordan vi får skabt den bedste hverdag for vores børn.

LÆS DEBAT

Det skal vi gøre i fællesskab, og derfor inviterer jeg i disse dage alle aktører på børneområdet til en bred debat om det gode børneliv. Samtidig har vi i regeringen afsat 500 mio. kr. årligt til at løfte kvaliteten og normeringerne i den enkelte dagsinstitution.

For alle børn fortjener en god start og de bedste muligheder for at trives. Og det er vores ansvar at give dem det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden