Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis der er nogen, der ødelægger EU, er det EU selv

Hvis Europas borgere vælger en genstridig flok af EU-kritikere og EU-hadere ind i Europaparlamentet, så har eliten i Bruxelles' elfenbenstårn kun sig selv at takke

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Valget til Europaparlamentet kan nemt ende med, at en tredjedel af de 751 pladser bliver besat med EU-modstandere, skeptikere og rene EU-hadere fra hele det politiske spektrum. I Frankrig står Front National til over 30 procent af stemmerne. I Storbritannien har udmeldelsespartiet UKIP overhalet både Labour og Konservative i den seneste meningsmåling.

I Sverige ser Sverigedemokraterne ud til omsider at bryde spærregrænsen. De finske modstandere får mellem 15 og 20 procent. I Holland har vælgerne en hel rad af EU-skeptiske og EU-hadende partier at vælge iblandt, det mest markante Frihedspartiet under ledelse af Geert Wilders. I Østrig ligeså. I Tyskland ventes Die Alternative, skabt på modstand mod euro'en, at komme over spærregrænsen.

I Grækenland finder frustrationerne udtryk igennem det nyfascistiske Gyldent Daggry og det Enhedsliste-lignende Syriza. Fra Italien kan parlamentet vente at få besøg af den politiske klovn Beppe Grillo, som ikke nemt lader sig placere.

LÆS BARROSOS KOMMENTAR

Fra Babelstårnet i Bruxelles opstiger der en nervøs summen. På alle etager bliver der holdt krisemøder, konferencer, workshops og seminarer om den truende, kontinentale katastrofe. Morten Løkkegaard rejser rundt med en ’ny fortælling’ om Europa. Hjemme i Danmark har Uffe Ellemann-Jensen og Mogens Lykketoft på TV 2 svært ved at skjule deres foragt for de kværulerende borgere.

Hvad gik der galt for EU-projektet? EU-elitens attitude er i virkeligheden en del af problemet. Husk blot, hvordan den præsident for EU-parlamentet Nicole Fontaine reflekterede over, at et flertal af Irlands befolkning stemte nej til Lissabon-traktaten i juni 2008: »Vi har et kommunikationsproblem. Vi har ikke grundigt nok forklaret fordelene ved den europæiske konstruktion. Vi har været for tilbageholdende.«

Men måske var det selve konstruktionen, borgerne ikke brød sig om? Hvad med at omdefinere målene og opgaverne og reformere apparatet? Heraf er der ikke mange planer i Bruxelles. For som Kommissionens magtfulde viceformand Viviane Reding fra Luxembourg i januar sagde: »Vi må bygge et Europas Forenede Stater, med Kommissionen som regering og et parlament med to kamre.« Det ville ifølge hende være »det bedste våben mod euroskeptikerne«. Eller Guy Verhofstadt (spidskandidat for gruppen ALDE, hvor Venstres EU-politikere i øvrigt har sæde) har sagt det: »Vort fædreland er nu Europa. Vores nationalsang er Glædeshymnen. Og vores flag er de tolv gule stjerne på den azurblå baggrund«.

LÆS MARGRETE AUKEN

Der kan være vidt forskellige grunde til, at danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten i 1992, nej til euro'en i 2000, at franskmændene og hollænderne stemte nej til EU-forfatningen i 2005 og irerne stemte nej til Lissabon-traktaten i 2008, og til, at så mange EU-borgere denne gang ser ud til at stemme imod de etablerede EU-partier i deres hjemlande.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men måske husker franskmændene og hollænderne, at den forkastede EU-forfatning blot blev iklædt nye gevandter og indført hen over hovederne på vælgerne som Lissabontraktaten? Måske husker irerne, at da de stemte ’forkert’ til den, så blev de bare sat til at stemme igen - og denne gang ’rigtigt’?

Efterhånden får land efter land sine egne oplevelser med det magtfuldkomne EU-apparat. Borgerne finder ud af, at deres folkevalgte og embedsmænd enten snorksov eller med forsæt tilslørede, hvad traktaterne indebar, og de føler sig magtesløse over for en fjern domstol, som fortolker ud over alle bredder i integrationens tjeneste. Og de ønsker de folkeafstemninger, som eliten hader og frygter.

EU-elitens medlemmer kan nikke til hinanden og kalde vælgerne for uvidende og utaknemlige. Men det ville nok være fornuftigt at sænke tempoet i ’en stadig tættere union’, når nu mistroen til hele konstruktionen breder sig. Netop en overnational sammenslutning som EU har vel en vis forpligtelse til at tage de forskellige nationers folkestemning i betragtning? Den erkendelse er selv EU-partierne Venstre, Konservative og Socialdemokraterne kommet frem til i løbet af bare 8-9 uger. Der er jo valgkamp! Men den er ikke trængt ind nede i Bruxelles.

Så i dag har EU frembragt italienske klovne, anarkister, græske fascister og kommunister. Nu tramper græske metro-ansatte rundt og kræver erstatninger af Tyskland for Anden Verdenskrig, mens de maler Hitlerskæg på fotos af Angela Merkel.

LÆS RINA RONJA KARI

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mistroen mellem nord og syd, mellem lutheranere og katolikker og mellem vest- og østeuropæere er så stor som nogen sinde i EU's historie. Og alligevel bliver irettesættelser, trusler og domme ved med at regne ned over de formastelige borgere. Alligevel fortæller kommissærer og dommere dem, at de ikke har ret til at bevogte deres landes grænser, og bare har at byde velkommen og betale til enhver fremmed, der uhindret rejser ind i, hvad de troede var deres eget land og deres eget hjem.

Hvis der er nogen, der frembringer ekstremister den 25. maj, er det ekstremisterne nede i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg. Hvis der er nogen, der ødelægger EU, er det EU selv.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

Forsiden