Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Socialdemokraterne og de radikale har fuldstændig mistet forbindelsen med folket

Når Europas nationale partier går frem ved EU-parlamentsvalget, er det folkets kamp mod de teknokrater og partier, som ikke forstår dem.

Debat

Dansk Folkeparti står til at blive det største danske parti ved EU-parlamentsvalget, og overalt i Europa vil lignende nationale partier storme frem. Vi er vidne til det stærkeste folkelige oprør siden ungdomsoprøret i 60’erne. Hele vejen rundt er der tale om demokratiets kamp mod økonomisk magtkoncentration og folkets kamp mod partier, som ikke forstår dem«.

Sådan lyder opråbet fra den 82-årige Asger Baunsbak-Jensen, der er tidligere landsformand for Det Radikale Venstre og undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet. I 1970’erne gik han til angreb på marxismen i skolesystemet, og i dag har han stor forståelse for, at mange europæere stemmer på yderfløjene.

Hvad er det, du godt forstår, Asger Baunsbak?

»At mange protesterer i afmagt. At folk har mistet overblikket og håbet. Og at EU-valget er et oprør, der stikker dybt, og som vil give tavsheden mæle. Overalt i Europa er det en ny elite af folk med samme uddannelser, sprog og forestillingsverden, der har sat sig på magten. Vi taler om mennesker, som den ene dag er ansat i et konsulenthus, den næste i Finansministeriet og den tredje optræder som politiker. Lad os bare kalde den en ny McKinsey-elite efter konsulentfirmaet McKinsey & Company, der er et eksempel på den økonomiske tænkning, der dominerer overalt«.

Men det er jo dygtige folk med stor faglig indsigt?

»Den form for demokrati, vi har kendt i 100 år, er fortid. I Danmark har de radikale og Socialdemokraterne allieret sig med McKinsey-segmenet og er ude af stand til at formulere en politik, som deres traditionelle vælgere kan identificere sig med. Og det er præcis det samme, vi ser i hele Europa. Der er skabt en dyb kløft mellem Nord- og Sydeuropa, EU mangler evnen til at løse den økonomiske krise, og overalt undergraves folks tillid til det demokratiske system. Selv det store håb, socialisten Hollande i Frankrig, har ladet sig rive med af det samme spil med økonomer, der styrer i så høj grad, at der ikke længere er forskel på den ene og den anden regering. Heldigvis er der ude i befolkningerne ved at ske noget afgørende nyt«.

LÆS MORTEN MESSERSCHMIDT

Hvilket?

»De svage genfinder sig selv i de nationale partiers retorik, og de vender sig mod den veluddannede klasse, som mangler indlevelse i det at være svag. Mange af de mennesker, der er bange for, at de ikke kan leve op til samfundets krav, og som frygter at blive arbejdsløse og udstødt, er nu i gang med at finde vej til et oprør. Det oprør har været i gang i et stykke tid, men ingen har reageret på det. Og det viser sig, at det er de nationalistiske partier overalt i Europa, der kan tale til disse mennesker«.

Men det er da underligt, at en gammel radikal som dig kan se noget forfriskende i fremmedskeptiske partier?

»De nationale partiers styrke er, at de udstødte og svage føler sig genkendt. I Storbritannien er UK Independence Party i en ny meningsmåling blevet det største parti, mens Labour taber stort. Hvorfor? Fordi UKIP appellerer til dem i de gamle kulmineområder i Wales, hvor arbejdsløsheden er stor«.

Men sympatiserer du med de nationale partier?

»Det, vi ser, når det handler om synet på fremmede, er et usundt oprør, som spiller på nationalisme og en stempling af dem, der ikke er født i landet. Det kan jeg ikke døje, det er usympatisk, og det holder ikke i et globalt samfund! Det er det sociale oprør, oprøret mod eliten, som folkets flugt mod DF og andre partier i Europa er et udtryk for, der giver mig et håb. Ikke det, DF og de andre nationale partier står for«.

Der er ingen forskel

Den tidligere radikale landsformand mener, at SR-regeringen har fejlet ved ikke at føre en politik, som adskiller sig fra blå bloks.

»Man kan ikke se forskel på en blå og en rød regering herhjemme. Den nuværende regering fører jo samme politik, som en VK-regering ville have ført. Med økonomer, statskundskabsfolk og McKinsey i ryggen gennemfører man spareplaner og effektiviseringer i den offentlige sektor. Folkeskoleloven er det groveste eksempel på, at Finansministeriet har sat sig på magten med konsulentfirmaerne i ryggen. Der var ingen offentlig debat, og det vil hævne sig«.

Hvad er der galt med dit eget gamle parti?

»Det er de højtuddannede og velfungerende byfolk, der har taget styringen i partiet. Derfor kan de svage slet ikke genkende sig selv i Det Radikale Venstre, og det ser jeg som en katastrofe. Det er simpelthen frygteligt, at radikale er blevet et rent akademikerparti«.

LÆS BAROSSO

Men akademikere skal vel også kunne have et parti?

»Jeg kom fra et husmandshjem, og dengang var radikale gartnere, smede og husmænd, men de er udskiftet med akademikere, som ikke har formået at appellere til de svageste i samfundet. Det vigtigste for mit eget parti er at manifestere sig med en social profil ved næste valg. Hvis de radikale bliver ved med kun at køre på økonomi, taber partiet ikke bare vælgere, men også perspektivet, fordi de ikke har et menneskesyn, som de bygger deres politik på. Og hvis man ikke har et menneskesyn, når man bygger en ny folkeskolelov, og det kun er økonomien, der får lov til at bestemme, så vakler velfærdsstaten. Hvis de radikale ikke underbygger deres økonomiske politik med, hvad de mener, et menneske er, så går det jo helt galt«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvad skal de gøre?

»Sætte sig ned og lave en socialpolitik. De må beskrive, hvem de svageste er i dag, således at de bliver genkendt af dem. Vi har flere og flere psykisk syge, folk med stress og depression. Men ingen politikere spørger hvorfor. Der er jo noget helt galt med vores samfundsstruktur. Samfundet er sygt. De radikale må tage fat på både psykiatri- og socialområdet og finde ud af, hvad de gør med de svageste, der ikke kan klare en uddannelse. De bliver ved med at tale om, hvor mange der skal uddannes hvordan. De siger, at 25 procent skal være akademikere, og nu vil videnskabsminister Sofie Carsten Nielsen sågar lukke ned for dem, erhvervslivet ikke kan bruge!«.

Værdikamp

I 00’erne var der i Danmark en kultur- og værdikamp ført an af Anders Fogh Rasmussen, hvor netop akademikere i miljøet omkring Socialdemokraterne, de radikale og venstrefløjen blev gjort til syndebukke, mens regeringen lyttede til ’folket’ og dets bekymringer i forhold til globaliseringen og indvandringen.

Er du en radikal dissident, der må erkende, at Anders Fogh Rasmussen og forfatteren Erik Meier Carlsen faktisk havde en pointe, da de i 00’erne talte om folkets oprør mod eliten?

»Der var for meget populisme forbundet med den kulturkamp, som Anders Fogh Rasmussen og andre stod i spidsen for. Anders Fogh fik fjernet en masse eksperter, men erstattede dem med djøf’ere, som nu har taget magten. Tilbage står så den nuværende regering, der ikke er i stand til at føre en værdidebat. Det, der er brug for, er en værdidiskussion, der går på, hvordan folket kan få magten tilbage fra teknokrater og økonomer. Det er den store udfordring«.

Men kan ’folket’ ikke bare gå ind i et parti i stedet for at klynke over djøf’erne, der har sat sig på magten?

»Det er desværre kommet dertil, at mange uden lange uddannelser er bange for, at de ikke kan slå til, hvis de går ind i politik«.

Men hånden på hjertet: Er det overhovedet muligt for centrum-venstre at formulere en politik, som folket føler sig genkendt i?

»Hvis jeg var centrum-venstre-politiker i dag, ville jeg gøre to ting. Jeg vil have en folkeskole, der tager hensyn til dem, der ikke kan leve op til de boglige krav, som er enormt store efter computerens frembrud. Og så ville jeg nedsætte en socialkommission, som ikke skal bestå af økonomer, men af folk, som normalt ikke bliver hørt, folk fra arbejdslivet. Hvis ikke en centrum-venstre-regering kan nedsætte sådan en kommission og derefter indkredse, hvad det er, der skal til, er det muligt, at det hele kører af sporet«.

Problemets kerne

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er dit svar ikke symptom på problemets kerne: Du vil nedsætte endnu en kommission? De nationale partier i Europa behøver jo ikke nedsætte kommissioner for at få den arbejdsløse maskinarbejder i både Paris og Danmark til at forstå deres politik?

»Jeg erkender, at fraværet af klare svar er en stor del af centrum-venstre-lejrens problem i hele Europa. Men i centrum-venstre er man nødt til at sætte sig ned og finde ud af, hvad årsagen er til, at folk er blevet så urolige. Det handler om, at folk lever i konstante forandringer med ny teknologi og globalisering. Med den teknologi, vi har i dag, bliver der mindre og mindre plads til dem, der har svært ved de boglige fag. Den angst skal socialdemokrater og radikale kunne tage hånd om og fange ind. Hverken i Danmark eller i Europa har centrum-venstre evnet at føre en politik, som giver håb hos dem, der er bange for, at de ikke kan klare alle samfundets omstillingskrav«.

Og hvis det ikke lykkes?

»Hvis centrum-venstre ikke er i stand til at give håb til de svage og få magt over de multinationale selskaber, og hvis ikke politikerne kan komme ud af deres McKinsey-roller, vil folket aldrig komme tilbage. Så enkelt er det. De svage kan slet ikke se sig selv i regeringens politik på. Derfor er det ikke bare et spørgsmål om at blive ved og acceptere konkurrencestaten og alle de økonomiske termer om effektivisering, som almindelige mennesker ikke forstår. Det nationale oprør i Europa bør være et wake-up call. Jeg er meget spændt på at se, hvordan Socialdemokraterne og de radikale forholder sig til nationalismens forventede fremgang«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce