Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tidspres. »Jeg hører igen og igen fra børn, der ikke taler med forældrene, fordi mor og far konstant arbejder - også når de er kommet hjem«, siger Asger Baunsbak-Jensen, der efterlyser større indlevelse.
Foto: Miriam Dalsgaard

Tidspres. »Jeg hører igen og igen fra børn, der ikke taler med forældrene, fordi mor og far konstant arbejder - også når de er kommet hjem«, siger Asger Baunsbak-Jensen, der efterlyser større indlevelse.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi er ved at smadre indlevelsesevnen

Empatien er på retur i hele samfundet: I de pressede børnefamilier og i skolen. Det mener den tidligere radikale landsformand Asger Baunsbak-Jensen.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danskernes indlevelsesevne er i frit fald. Det at sætte sig i en andens sted og empatisk forholde sig til vedkommendes situation er under afvikling.

Markedskræfterne og det stigende præstationspres gennemsyrer samfundet og knuser indlevelsen. Mor, far og barn taler ikke sammen mere, for forældrene arbejder efterhånden i døgndrift. I folkeskolen lærer eleverne, at konkurrence er den ypperste værdi, så pyt med de svageste elever.

Afstanden mellem politikere og befolkning vokser og vokser, og vi har ikke længere fornemmelse for de svageste på plejehjemmene og i samfundet. Selv krigsflygtninge rører os ikke længere. Mit eget gamle parti storsvigter«.

Teknologiseringen har skadet indlevelsen

Sådan siger den 82-årige Asger Baunsbak-Jensen, der er uddannet lærer og præst og tidligere landsformand for Radikale Venstre og undervisningsdirektør i Undervisningsministeriet.

I 1970’erne angreb han marxismen i det danske skolesystem – i dag mener han, at truslen er en helt anden:

»Selvcentreringen erstatter indlevelsen, og det gælder for alle, som vil selvrealiseres. Se på populærkulturen, hvor alt handler om individuelle præstationer. Den ene bagedyst afløser det andet konkurrenceprogram, hvor man kæmper om at være klogest, stærkest, synge bedst eller se bedst ud. Det handler om mig, mig og mig. Danskerne, der er kendt for at have bygget et af verdens bedste fællesskaber, er ved at miste indlevelsesevnen. Det går ud over tilliden, som er et af kardinalpunkterne i velfærdstænkningen. Det er dybt alvorligt«.

Hvad er forklaringen?

»Der er flere ting, som har skubbet til den negative spiral: Tidspresset. Markedstænkningen. Konkurrencestaten. Alt skal gå hurtigere. Der er ikke tid til at standse op og spørge, om vi er på rette vej. Men især teknologiseringen, som ellers har bragt meget godt med sig, har skadet eftertanken og indlevelsen«.

Kan du give et eksempel?

»Da jeg i mine 30’ere var direktør i Undervisningsministeriet, var arbejdsformen således: Jeg modtog en række breve, der røg ud til medarbejderne, som lavede udkast til besvarelser. Min sekretær kom derefter ind og stenograferede og lavede referat, og så rettede jeg til og skrev under. Der kunne gå to dage, før svarene blev sendt ud. Jeg skulle overveje formuleringer og indhold. Tænk bare på den indlevelse, der var dengang, som vi ikke har med e-mailen«.

I dag er der ikke tid til eftertanke. Der er ingen overvejelse. Der skrives for meget og tænkes for lidt

Men du vil vel nødig leve uden mailen?

»Jeg sender skam stadig håndskrevne breve, men jeg vil ikke leve uden mailen. Jeg påpeger blot, hvordan hastigheden påvirker indlevelsen. I dag er der ikke tid til eftertanke. Der er ingen overvejelse. Der skrives for meget og tænkes for lidt. Og den tankegang overfører vi til de små, som lærer, at indlevelsen ikke er vigtig«.

Familie foran skærmen

Børnefamilien er et af de steder, hvor indlevelsen er under angreb, mener Baunsbak-Jensen.

»Se på børnefamilier i dag. Jeg hører igen og igen fra børn, der ikke taler med forældrene, fordi mor og far konstant arbejder – også når de er kommet hjem. Alle har en iPad eller iPhone. Man arbejder i stedet for at tale sammen. Og det går ud over indlevelsen i hinandens liv. Vi bliver fattigere«.

Ofte er hjemmearbejde et vilkår på et presset arbejdsmarked. Glemmer du ikke det?

»Slet ikke. Jeg ved, hvordan presset er. Og igen handler det om tid. Her i mit hus har jeg samtaler med folk, som er succesfulde, men er bange for at miste deres job til nye unge medarbejdere. Men kære ven, du mister jo ikke dit arbejde ved at være nærværende med dine børn – i det mindste under aftensmaden«.

Hvordan mener du, at arbejdet påvirker indlevelsen i familien?

»Vi får børn, som føler sig ensomme og tilsidesat. Og det er svært at se, at ens barn føler sig svigtet, når man ser barnet gennem en computerskærm. Arbejdslivet har erobret hele mennesket. Vi har fået skærmfamilier. Dermed forsvinder indlevelsen, fordi indlevelse beror på, at man har tid til at lytte og leve sig ind i andre menneskers situation«.

Pisa-vanviddet styrer

Baunsbak, der er tidligere folkeskolelærer, mener, at indlevelsen for den enkelte elev og eleverne er blevet sekundært i en ny folkeskolekultur, hvor målinger, tal og regneark kommer først.

»Pisa-vanviddet, kvantitative resultatmål, karaktergennemsnit og økonomiske modeller ødelægger læringen og indlevelsen. Men det skal jo ikke være det centrale i pædagogikken. Eleven må aldrig blive et tal på et papir, hvor alt opgøres i karakterer. Konkurrencen mellem eleverne skærpes også, hvor de bedste stikker af og de dårligste bliver efterladt, fordi det kun handler om min præstation. Vi skal danne vores elever til at tænke selv, samarbejde, være kompetente og dygtige, og det bør lærerne først og fremmest tænke på frem for karakterer. Det motiverer ikke de svageste at få en dårlig karakter – tværtimod«.

At måle eleverne udelukker da ikke et stærkt fællesskab i klassen?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, hvis konkurrencen er det ypperste mål, så gør det. Jeg mødte for nogle år siden en elev, jeg havde haft for mange år siden. Jeg spurgte hende, hvordan jeg var som lærer, og hun svarede, at når hun var færdig med regnestykkerne, så gik hun op til mig og spurgte, om hun måtte hjælpe Bodil, som var dårlig til regning. Jeg havde opdraget dem til at løfte de svageste, og det var en belønning at få lov til at hjælpe. Det var en del af pædagogikken. Ser jeg på folkeskolen i dag, taber den jo de svageste elever«.

Uværdig behandling af ældre

Den manglende indlevelse har ikke kun slået igennem i familierne og folkeskolen – den mangler også i den danske hjemmepleje, mener Baunsbak-Jensen.

»I hjemmeplejen er markedslogikken stærk. De ældre i Danmark bliver ikke behandlet værdigt. Når jeg kommer ud på plejehjem og besøger en gammel svækket, så er det første, vedkommende spørger mig om: »Har du tid til mig i dag?«. Igen taler vi om tid. De er jo vant til, at de har x antal minutter med medarbejderne, når de skal have mad, bades eller tales til. Det skal gøres bedre«.

Det er der vel ingen, der er uenig i. Men vi får flere og flere ældre og færre penge til velfærd. Hvad foreslår du?

»Når politikerne ikke sætter skatten op, skal vi glæde os over, at vi har så mange frivillige i Danmark«.

Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, de ældre tager nok ansvar. De spiller golf, går i klubber og spiller bridge. Hvad med et besøg på plejehjemmet?

På den ene side siger du, at vi mangler indlevelse, på den anden side, at der er mange frivillige. Hvordan hænger det sammen?

»Jeg siger, at indlevelsen er på retur, ikke at den er død. Indlevelsen er endnu ikke helt væk. Men hvorfor ikke gøre det obligatorisk på gymnasiet og erhvervsskolerne, at man skal ud mindst en gang om måneden og snakke med en ældre på et plejehjem? Ofte handler det bare om at spørge til dem. Det giver værdi i deres liv. Vi bliver nødt til at indgå en aftale med arbejdsmarkedets parter og de frivillige, så de frivillige ikke beskyldes for at tage arbejdet fra de andre. Vi skal bruge de frivillige«.

Men du har lige sagt, at danskerne er presset på tid. Hvordan vil du få børnefamilier, der allerede er presset i bund, til at udføre frivilligt arbejde?

»Det er heller ikke børnefamilierne, der er mit fokus. Det er de unge og de ældre, som er gået på efterløn. Jeg må indrømme, at jeg ikke synes, de ældre tager nok ansvar. De spiller golf, går i klubber og spiller bridge. Hvad med et besøg på plejehjemmet? Du ender der jo selv en skønne dag. I forhold til de unge har jeg haft mange konfirmander, som gik ud og læste Kroniken op for svagtseende ældre. De ældre kom så med til deres konfirmation. Man styrker indlevelsen og båndene mellem samfundsgrupper på den måde«.

Politikerne er bange for folket

Baunsbak er opvokset mellem Holbæk og Kalundborg i Nørup Mark. Dengang talte ingen om indlevelse, men den var der, ligesom en stærk tillid til de folkevalgte.

»Når der var folketingsvalg, behøvede man ikke at tælle stemmerne op for at kende resultatet. For husmændene stemte radikalt, gårdmanden Venstre og arbejdsmændene socialdemokratisk. Det var et samfund med indlevelse. I dag er afstanden mellem politikere og befolkning vokset«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men du kan da ikke sammenligne et bondesamfund med Danmark i dag?

»Selvfølgelig kan jeg det. Medierne fylder ganske vist mere, og der er mere fokus på politikerne, men tilliden er jo væk. Jeg var først i 20’erne, da jeg blev folketingsmedlem første gang. Dengang var forholdet sådan: Halvdelen af dem, der var i Folketinget, var højskoleelever fra arbejderhøjskoler, folkehøjskoler eller landbrugsskoler, og de holdt foredrag, de var ude i folket, de sad i amtsråd og kommunalbestyrelser. De kendte folket. De havde indlevelse i folket«.

»Mange politikere i dag er jurister, økonomer eller samfundsfagsfolk, og de har det glimrende med alle dem, de har ansat på Christiansborg, embedsmændene i ministerierne og journalisterne. De er af samme elite. Men der er ingen af dem, der bruges som folkelige foredragsholdere længere. De svage kan kun genkende sig selv i de nationale partiers retorik, og de vender sig mod den veluddannede klasse, som mangler indlevelse i det at være svag«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden