Lukkethed. Der skal være fuld gennemsigtighed, når det vedrører befolkningen, hvorimod der ingen form for gennemsigtighed må være, når det gælder de magtinstitutioner, skriver Noam Chomsky.
Foto: MOUSSA HATEM (arkiv)/AP

Lukkethed. Der skal være fuld gennemsigtighed, når det vedrører befolkningen, hvorimod der ingen form for gennemsigtighed må være, når det gælder de magtinstitutioner, skriver Noam Chomsky.

Debat

USA bevæger sig i en grum og totalitær retning

Massiv overvågning truer borgerrettigheder, skriver professor Noam Chomsky.

Debat

I de seneste mange måneder har vi alle fået en grundig lektion i statsmagtens beskaffenhed.

Det har været nogle meget lærerige måneder med hensyn til, hvilke drivkræfter der står bag dens politiske beslutninger. Vi er også blevet klogere på et nært beslægtet emne, nemlig det vanskeligt definerbare begreb gennemsigtighed.

Kilden til vores ny viden er naturligvis den guldgrube af dokumenter om overvågningstjenesten NSA, den modige frihedskæmper Edward Snowden har offentliggjort, og som hans samarbejdspartner Glenn Greenwald på fremragende vis kommenterer og analyserer i sin nye bog ’No Place to Hide’ (’Ingen gemmesteder’, red.).

Dokumentationen afslører det bemærkelsesværdige projekt, en uhyrlig statsmagt har villet gennemføre for at skaffe sig adgang til vigtige oplysninger om samtlige personer, der falder i dens kløer – hvilket i princippet betyder alle, der er koblet til det moderne it-samfund.

Selv ikke de mest dystre dommedagsprofeter havde fantasi til at forestille sig, at et så grumt totalitært samfund var i vente.

Og det er slet ikke uvæsentligt, at projektet foregår i USA, et af verdens frieste samfund, hvor det har ført til radikale brud på grundlovssikrede frihedsrettigheder, der skulle beskytte borgerne mod ubegrundet eftersøgning, overvågning og kontrolaktioner, ligesom forfatningen garanterer den private ejendomsret, hvad enten det vedrører »privatpersoners huse, dokumenter eller ejendele«.

Selv om det er kropumuligt, forsøger regeringens jurister ihærdigt at fremstillet det, som om de grundlæggende rettigheder kan gå i spænd med de overgreb på befolkningen, som Snowdens dokumenter har afsløret.

Det er her nok værd at minde om, at forsvaret for den grundlæggende ret til privatliv var med til at udløse den amerikanske uafhængighedskrig. I det 18. århundrede var skurken den britiske regering, som hævdede sin ret til uhæmmet at bryde ind i de amerikanske kolonisters hjem og privatliv. Og i dag er det så de amerikanske borgeres egen regering, der påberåber sig denne ret.

Trods tidernes skiften har briterne ikke – eller kun i begrænset omfang – skiftet holdning til spørgsmålet, som i sin tid fik de amerikanske kolonister til at gøre oprør. Den britiske regering har i hvert fald opfordret NSA til at »analysere og opbevare mobilnumre, faxnumre, mailadresser og IP-adresser på samtlige britiske borgere, som tjenestens fintmaskede net måtte opfange«, har avisen The Guardian kunnet berette på baggrund af de dokumenter, som er kommet den i hænde takket være Snowden.

Det må utvivlsomt interessere alverdens andre forbrugere at høre, at NSA helt rutinemæssigt modtager, bryder ind i eller planter overvågningsudstyr i routere, servere og andet computerudstyr, der eksporteres fra USA, sådan som Gleen Greenwald beskriver det i sin bog.

Efterhånden som den kolossale statsmagt får gennemført sit uhyrlige projekt, ryger snart sagt hver eneste lille indtastning videre til præsident Obamas umådeligt store og endda stadig voksende databaser i Utah.

Obama – forfatningens vogter i Det Hvide Hus – synes også på andre måder at være fast besluttet på at gøre det af med vores grundlovssikrede borgerrettigheder.

Alligevel har man længe ladet hånt om det. For nylig kunne New York Times berette om de ’kvaler’, en forbundsdommer måtte lide, da han skulle beslutte, hvorvidt han skulle give tilladelse til tvangsfordring af en syrisk fange, der sultestrejker i protest over at være fængslet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men man havde åbenbart ingen ’kvaler’ over det faktum, at fangen har siddet 12 år i Guantánamo og blot er ét af mange ofre for det land, der er den frie verdens leder og samtidig påberåber sig ret til at fængsle folk uden sigtelse og udsætte dem for tortur.

Spørger man, hvilke drivkræfter der er bestemmende for beslutningerne, lyder standardsvaret, at de primære politiske mål er sikkerheden og et forsvar imod fjenderne. Men det dogme afføder straks yderligere spørgsmål: Hvis sikkerhed? Og hvilke fjender skal man forsvare sig imod? Svarene herpå sættes dramatisk i relief af Snowdens afsløringer.

Politikken gennemføres nemlig først og fremmest med henblik på at sikre statsmagten og de indenrigske magtkoncentrationer, som skal beskyttes mod en særdeles frygtindgydende fjende, nemlig landets egen befolkning. Og den kunne jo komme til at udgøre en endnu større fare, hvis den ikke bliver kontrolleret.

Der har længe været alment kendt, at viden om fjenden er en vigtig brik for også at kunne kontrollere den. På det punkt har Obama ganske vist en lang række fremtrædende forgængere, men hans egen indsamling af viden har nået et hidtil uset omfang, kan Snowden, Greenwald og enkelte andre vise os.

Hvis man skal forsvare statsmagten og de privatøkonomiske magtinteresser imod en indre fjende, skal magten holdes skjult, hvorimod fjenden fuldstændig skal blotlægges for statens myndigheder.

Dette princip belyste den politiske tænker Samuel P. Huntington glimrende, da han lærte os, at »magten forbliver stærk, når den forbliver i det dulgte, hvorimod den mister sin kraft, når den kommer ud i lyset«.

Huntington gav os også en anden vigtig indsigt i magtens virke: »Man kan forsøge at sælge varen [eksempelvis et militært indgreb] på en sådan måde, at man skaber en illusion om, at det faktisk er Sovjetunionen, man bekæmper. Det er det, USA har gjort lige siden Trumandoktrinen« – den doktrin fra efterkrigstiden, der betød, at konflikter i alle dele af verden blev betragtet som potentielle trusler mod USA's sikkerhed.

Siden den dag har den amerikanske statsmagt igen og igen, når den vil gennemføre voldelige eller samfundsomstyrtende tiltag i udlandet eller undertrykkelse og brud på grundlæggende rettigheder indenlands, søgt at skabe et billede af, at det er terrorister, vi bekæmper – som ganske vist også kan tage form af narkobaroner, krigsgale mullaher på jagt efter atomvåben eller andre umennesker, der angiveligt skulle være ude på at angribe og ødelægge USA.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men hele vejen igennem følges samme princip: Magten må endelig ikke komme ud i lyset. At Edward Snowden er blevet klodens mest eftersøgte mand, skyldes netop, at han ikke har villet følge denne grundregel.

Der skal være fuld gennemsigtighed, når det vedrører befolkningen, hvorimod der ingen form for gennemsigtighed må være, når det gælder de magtinstitutioner, som ønsker at forsvare sig selv imod denne frygtindgydende indre fjende.

Oversættelse: Jacob Giese

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden