... uddannelsessnobberiet
Morten Ryom, 22 år, smedelærling og formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation:
»Min genrations største udfordring er, at vores samfund har fået en slem omgang uddannelsessnobberi. Jeg husker selv, da jeg stolt kom hjem til min mor og sagde: »Mor, jeg vil være murer«, og min mor sagde: »Det er fint skat, men tag lige en studentereksamen først«. Vi ser det i folkeskolen, hvor eleverne i dag skal kunne det, som før i tiden var forbeholdt universiteterne, såsom ’metoderedegørelse’.
Vi har selv lige set det i erhvervsskolereformen, hvor man har forsøgt at løse faglige problemer med akademiske løsninger. Man løser ikke de problemer, der er på teknisk skole, ved at lukke døren for dem, som virkelig har brug for en erhvervsuddannelse. Skiller vi os ikke af med uddannelsessnobberiet, vil der til sidst ikke være håndværkere tilbage«.
(Se video på iPad:
... vores mange valgmuligheder
Karen Dich, 24 år, læser litteraturvidenskab på Københavns Universitet:
»Da jeg blev spurgt til min generations største udfordring, var min første tanke, at der var så mange muligheder. Men så slog det mig, at det jo netop var her, hunden lå begravet. Min generation har alle valgmuligheder i verden. Vi kan gøre og blive næsten lige, hvad vi vil. Men vi er komplet ude af stand til at træffe et valg og stå ved det. Jeg kender en højskoleforstander i Nordsjælland, der fortæller, at hun hver uge har elever siddende på sit kontor, der ønsker at skifte linje. Ugen efter sidder de der så igen, for der var jo visse fag, de kun kunne få på den oprindelige linje. Vi kan blive og gøre lige, hvad vi vil. Men man bliver ikke hverken eliteforsker eller professionel violinist, hvis man ikke fordyber sig«.
(Se video på iPad:
... at respektere skatteyderne
Alex Vanopslagh, 22 år, læser statskundskab og er landsformand for Liberal Alliances Ungdom:
»1.406 skattekroner i tilskud pr. billet til Kongelige Teater, 1.000.000 skattekroner til en bænk der kan lyse og 100.000.000 skattekroner til bycykler med iPads. Respekten for skatteydernes penge er i dag forsvindende lille. Pengene ødsles væk på forskellige projekter, som på ingen måde hjælper samfundets svageste, sikrer kernevelfærd eller styrker borgernes frihed. Mens det burde være en selvfølge, at andre menneskers penge skal bruges med omhu og respekt, så forholder det sig helt omvendt. Min generation kan gøre noget ved det. For hvis befolkningen nægter at give genvalg til politikere uden respekt for skatteyderne, så rammer vi dem, hvor det gør mest ondt; på deres egen pengepung«.
(Se video på iPad:
... kløfterne blandt unge
Alexander Grandt Petersen, 24 år, DSU og læser HA (kom.) ved CBS.
»Vi oplever en stigende polarisering, hvor nye kløfter opstår mellem mennesker, og udfordrer den danske sammenhængskraft. Forudsætningerne for det gode liv er unfair distribueret blandt min generation. For nogen betyder globaliseringen uhæmmede muligheder. Muligheder for at rejse på tværs af landegrænser, arbejde, uddanne og realisere sig selv. Alt i mens efterlades store grupper af unge på perronen.
For dem er verden ikke stor, vidunderlig og åben. I deres virkelighed risikerer de at stå tilbage som fremtidens tabere, overladt til offentlige overførsler eller tvunget til at konkurrere på stadig dårligere løn- og arbejdsvilkår. Vi må og skal skabe en fremtid, hvor vækst og fremgang, kommer alle til gode«.
(Se video på iPad:
... virkelighedsfjerne politikere
Lasse Brunhøj Jensen, 24 år, industritekniker og ansat ved Hydratech Industries:
»Politiker er ikke er noget, man bliver, det er noget, man uddanner sig til – kunne man tro. Vores politikere har mistet jordforbindelsen og kontakten til samfundet – det virkelige arbejdsmarked. Tag f.eks. brændeafgiften. Personligt tror jeg, det bunder i, at en politiker i Indre By har fået sin caffelatte galt i halsen, da vedkommende så en sæk brænde blive lagt i bagagerummet af en stor, benzinslugende firehjulstrækker.
Politik lavet af folk uden kendskab til det ’virkelige’ liv handler mere om æstetisk idiosynkrasi, hvilket brændeafgiften og senest kritikken af Voteman-videon tydeligt afspejler«.
(Se video på iPad:
... akademikere, der isolerer sig
Gry Inger Reiter, 25 år, retorikstuderende, læst tilvalg på statskundskab, ansat hos Cevea.
»Min oldefar sagde altid: »Uddannelse er en sikker investering«. Og familien har hørt efter, for selv er jeg fjerdegenerationsakademiker. I mange år tænkte jeg ikke over, at det ligefrem skulle være en begrænsning for min viden. Men så mødte jeg Morten Ryom, og jeg indså, hvor lidt jeg vidste om mange danskeres hverdag. I vores generation skal 25 procent være akademikere – og det er vores helt store udfordring. Vi er i fare for at miste forståelsen og respekten for andre faggrupper. Det kommer faktisk til at ske helt af sig selv, hvis vi ikke aktivt vælger at forhindre det – fordi vi isolerer os med dem, der ligner os selv. Vores generation skal bygge bro over de grøfter, der er gravet«.
(Se video på iPad:
... unges tabermentalitet
Jens Husted, 25 år, landsformand for VU og ved at skrive speciale i statskundskab ved Aarhus Universitet:
»Min generations største udfordring er vores egen ugidelighed. Vi er en generation med alle muligheder. Problemet er, at vi ikke gider udnytte dem. Vi er nemlig vant til at få det hele foræret. Når noget går skævt, er det alle andres skyld.
Vores selvsikre ugidelighed og ansvarsløse tabermentalitet udgør i kombination min generations største udfordring. Vi har i højere grad end nogen tidligere generation muligheden for at præge vores samtid. Ikke kun til at skabe et bedre og mere retfærdigt Danmark. Men også for at skabe bedre forhold i fjerne lande, hvor fattigdom, despoter og ufrihed er hverdagen. Men vi er for ugidelige til at udnytte dem«.
(Se video på iPad:
... at vi glemmer værdierne
Simon Merrild Lyngsø, 26 år, cand.scient.pol., debattør og tidligere vinder af Statskundskabs Debatturnering:
»Vi er en lille generation, som skal forsørge mange. Men i en presset økonomi skal vi passe på, at vi ikke kun tænker i penge, når vi skal finde de sorte tal på bundlinjen frem. For der ligger værdier bag enhver økonomisk prioritering.
Eksempelvis er støtte til folk født med svære handikap økonomisk set ofte hul i hovedet – men det er en god værdi, der ligger bag beslutningen om at støtte alligevel. Nemlig den værdi, at ingen skal være født til ulykke.
Det er værdier som denne, vi skal hive frem i lyset, når vi taler om økonomi. Men der bliver ikke råd til alt, hvad vi kan pege på.
Så vi skal også vælge, hvilke værdier vi vil prioritere. Vi må aldrig tage for givet, at teknokrater, økonomer og administratorer klarer skærene for os«.
(Se video på iPad: Simon Merrild: Vi skal huske værdierne)
fortsæt med at læse
