Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Foto: PETER HOVE OLESEN (arkiv)
Debat

Jeg har skiftet parti, men jeg har ikke skiftet holdninger

Sociolog og samfundsdebattør Henrik Dahl er på 15 år gået fra intellektuel SF'er til liberalistisk folketings-kandidat. Men grundholdningerne har ikke rykket sig.

Debat

Umiddelbart ligner sociolog og forfatter Henrik Dahl en selvskrevet deltager i nærværende artikelserie ’180 grader’. Manden, der i slutningen af 1990’erne hang ud med de grønne SF’ere og tænkte store venstreorienterede tanker om Europa, er i dag endt som folketingskandidat for Liberal Alliance. Han må vel om nogen have skiftet et verdensbillede ud med det diametralt modsatte.

Men nej, ikke hvis han selv skal sige det:

»Det, jeg skrev for 10-15 år siden, mener jeg stadig. Jeg kan faktisk sige som Pernille Rosenkrantz-Theil, der skiftede fra Enhedslisten til Socialdemokraterne: Jeg har ikke skiftet mening, jeg har skiftet parti«, siger Henrik Dahl.

Hans ophav på venstrefløjen kunne ikke være anderledes, lyder hans forklaring. Når man tilhører det intellektuelle mellemlag, kommer man automatisk til at havne hos centrum-venstre. Ligesom bønder automatisk havner hos Venstre, og arbejdere tidligere havnede hos Socialdemokraterne.

LÆS OGSÅ

Men vejen væk fra centrum-venstre har været brolagt med politiske slagsmål, fortæller Henrik Dahl. Det begyndte med EU-spørgsmålet i slutningen af 90’erne.

»På det tidspunkt var der blandt de grønne SF’ere – Steen Gade, Jørn Jespersen og Christine Antorini – en stemning af, at mange ting burde laves om, og at de røde SF’ere havde spillet fallit. I 1998 lavede Steen Gade ’Nyt Europa’, og han samlede en gruppe, der skulle løbe det i gang. Vi var enige om, at den røde EU-linje var hul i hovedet, og da vi bankede på ketchupflasken, viste det sig, at der var tonsvis af ting, der var skøre. Det hele endte med, at vi skrev ’Borgerlige ord efter revolutionen’ (1999), som var et kæmpe katalog over ting, den røde venstrefløj havde misforstået. Jeg kan huske, Christine (Antorini, daværende SF’er, red.) sagde, at hun ville have en ordentlig bog at forlade SF på. Det fik hun«.

Men Steen Gade-fløjen tabte jo med et brag, så hvad gjorde I?

»Christine og jeg gik i flere år og var partiløse. Først i 2003 meldte vi os ind i Socialdemokratiet. Jeg havde selv sympati for de radikale på grund af den økonomiske realisme og socialliberale profil, og de radikale ville meget gerne have fat i vores gruppe. Men den galskab og fornægtelse, som de radikales indvandringspolitik repræsenterede i 00’erne, ville jeg simpelt hen ikke være en del af«.

Så du fravalgte de socialliberale og blev hos de venstreorienterede i Socialdemokraterne. Hvorfor dog, hvis du inderst inde var liberal?

»Det var også med mange forbehold. Jeg betragtede den socialdemokratiske bygning som et håndværkertilbud. Selve bygningen var ikke meget værd, tilstandsrapporten var kritisk, men beliggenheden var fantastisk, der lige på midten af dansk politik. Min tanke var, at hvis man var fiks på fingrene og villig til at lægge mange kræfter i at reparere på det gamle lort, kunne der godt være fremtid i det«.

LÆS DEBAT

I 2001 skrev den oprørske centrum-venstre-gruppe endnu en ’redepisserbog’: ’Det ny systemskifte’:

»Endnu en gang opregnede vi en lang række af de ting, som venstrefløjen bare fornægtede. Et af de politiske spørgsmål handlede om skat, og vi skriver blandt andet, at meget høj skat begrænser arbejdsudbuddet. Den har jeg skrevet sammen med Christine Antorini og Lars Goldschmidt (begge socialdemokrater, red.), og så kan man vel spørge, hvem af os der har skiftet mest mening. Det er ikke mig«, siger Henrik Dahl.

Historien vil frikende mig

I det politiske establishment på centrum-venstre-fløjen var man vild med den intellektuelle Henrik Dahl. Op gennem 00’erne blev han inviteret til at sidde i den ene udviklingsgruppe efter den anden. Men glæden var ifølge Dahl ikke gensidig:

»Det var sindssygt frustrerende at sidde i strategigrupper i flere år oven i købet med både den tidligere og nuværende partiformand (Mogens Lykketoft og Helle Thorning-Schmidt, red.), uden at der skete noget som helst. Jeg fandt ud af, hvor usammenhængende mange af centrum-venstre-forklaringerne i virkeligheden var. Samtidig blev Socialdemokraterne ved med at gentage den latterlige analyse af, at Fogh-regeringen førte en nedskæringspolitik. Det var jo løgn«.

Hvornår gik det op for dig, at du slet ikke var venstreorienteret?

»I 2007 mødte jeg helt tilfældigt Ralf Pittelkow. Vi talte om det totale sammenbrud for centrum-venstre, ikke mindst på grund af de monumentale fejlvurderinger omkring indvandrerspørgsmålet og Muhammedkrisen. Det var fejlvurderinger, som venstrefløjen ikke ville kunne tale sig ud af, og det var den analyse, som fik mig til at gå direkte hjem og skrive syv kritiske blogindlæg til debatsitet K-forum. Det var et Berlin maj ’45 for venstrefløjen, og der var ikke andet tilbage at gøre end at hejse det hvide flag«.

Det var dog først kort før valget i 2011, at Henrik Dahl tog det endelige – offentlige – opgør med Socialdemokraterne. Det skete med bogen ’Spildte kræfter’, der vakte stor opsigt, fordi dens karakteristik af statsministerkandidat Helle Thorning-Schmidt var usædvanlig hård. Perfid, mente mange.

Henrik Dahl beskriver den selv som en »seriøs bog«, som kun de færreste har læst fra ende til anden. Det store flertal nøjedes med de berygtede 13 linjer om Helle Thorning-Schmidt.

Fortryder du de 13 linjer om Helle Thorning-Schmidt?

»Nej, slet ikke. De få mennesker, der har læst ’Spildte kræfter’, ved, at det er en meget venlig bog, hvor der bliver talt pænt om folk til højre og venstre. Der bliver heller ikke talt ringe om Helle Thorning-Schmidt som menneske«.

Hun beskrives som en »blank person«, der har en »meget begrænset almen viden« ...

»Hør her, det er alene en beskrivelse, som handler om hendes evne til at bestride embedet. Jeg mener ikke, at Helle Thorning-Schmidt er god til at bestride embedet, når jeg sammenligner hende med andre statsministre. Jeg siger ligesom Fidel Castro, at historien vil frikende mig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Var det ikke bare dig, der følte dig overset, og slog en ordentlig prut, før du forlod lokalet?

»Nej, jeg er ikke et surt menneske. Bogen var jo blot en lang udgave af de blogindlæg, jeg havde skrevet på K-forum om, hvorfor Socialdemokraterne er dømt til at tabe i al evighed«.

Alle i LA er jo partihoppere

I slutningen af april kunne Ugeavisen Vejle breake nyheden om, at Henrik Dahl stiller op som folketingskandidat for Liberal Alliance i Sydjyllands Storkreds.

Kan du forstå, hvis nogen synes, at ham Henrik Dahl bare er sprunget ud som liberal og nærmest over night er blevet medlem af Liberal Alliance, fordi det nu var opportunt?

»Jeg må bare konstatere, at jeg af en eller anden grund har en uhyggelig evne til at få andre mennesker til at forløbe sig og sige idiotiske og uforskammede ting om mig«.

Føler du dig forurettet?

»Nej, over hvad dog? Kendte mennesker må finde sig i at blive udsat for, at andre forløber sig. Jeg får bare af en eller anden grund folk til at sige vanvittige ting, som de ikke ville sige op i mit åbne ansigt«.

Andre politikere, der tager det store spring fra en ideologi til en anden, bliver ofte stemplet som utroværdige. Er du ikke selv med til gøre dig sårbar for kritik?

»Alle i Liberal Alliance er jo partihoppere, og det er måske derfor, vi kun får 5 procent af stemmerne. Men det er ikke mig, der skal vurdere, om jeg er troværdig«.

Er liberalismen din ideologiske endestation, eller er du om 10 år på vej videre?

»Nej, hvis jeg kan opnå at blive valgt, så er det her det sidste, jeg laver i mit arbejdsliv, før jeg går på pension, og det glæder jeg mig meget til«.

Så du regner med at blive valgt?

»Det bliver jo svært, for det kræver, at vi går frem, og så skal jeg være en af de to i partiet, der får flest personlige stemmer. Enhver kan lave matematikken selv. Det er en opgave, der skal løftes«.

Hvad bliver din største mærkesag, hvis du bliver valgt ind?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg går meget ind for afbureaukratisering, og at alt ikke kommer til at handle om politik. Jeg kunne godt tænke mig et paradigmeskift for, hvad politik og lovgivning bør handle om. Det er et demokratisk problem, hvis borgerne ikke kan forstå de love, som de har pligt til at rette sig efter, men det gør mange ikke i dag. Det er svært at gå til valg på, men jeg mener, det er enormt vigtigt«.

Du blev kendt som sociolog med bogen ’Hvis din nabo var en bil’. Hvilken bil er Henrik Dahl i dag?

»Det ved jeg sgu ikke. En lidt brugt én måske«.

Men altså den samme bil, han var i slutningen af 90’erne?

»Jeg synes sådan set, at der er kontinuitet i de ting, jeg har foretaget mig og skrevet igennem tiden, ja«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce