»Konservatismen er selve livet«, hørte jeg forleden lektor Søren Hviid udtale.
Han lod vel begejstringen over det seneste formandsskifte løbe af med sig, men har selvsagt ret i, at konservatismen i sin antiideologiske grundtanke afviser at definere livet, samfundet eller mennesket ud fra en syntese eller ideologi, men derimod besinder sig på livet som det givne.

