Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Uddannelsessnobberi. Vi bliver nødt til at få et paradigmeskifte i den måde, vi i dag definerer uddannelser som 'rigtige' og 'forkerte'.
Foto: JACOB EHRBAHN (arkiv)

Uddannelsessnobberi. Vi bliver nødt til at få et paradigmeskifte i den måde, vi i dag definerer uddannelser som 'rigtige' og 'forkerte'.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dannelse er akademikerens våde drøm

Vi skal gøre op med illusionen om, at et videnssamfund med en hær af akademikere, er det eneste rigtige.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foran tastaturet i mine forældres akademiker-stue gør jeg status over, hvilke alment dannende forskelle Bourdieu egentlig har givet mig med i bagagen fra min tid i gymnasiet.

Jeg er opdraget i en familie og vokset op i et samfund, hvor der skelnes mellem 'rigtig'” og 'forkerte' uddannelser. Den udbredte holdning er, at et eksamensbevis fra gymnasiet er det eneste rigtige.

Hvorfor har vi som samfund endeligt defineret, at der kun findes én uddannelse, som er alment dannende? Og hvorfor er almen dannelse blevet til det eneste rigtige?

Ja, man skulle næsten tro, at vores uddannelsessystem har undgået udvikling de seneste 60 år, men så slemt, står det alligevel ikke til.

For 60 år siden var det almene gymnasium forbeholdt en lille akademisk elite, som de færreste fik adgang til. I dag kan alle gå på STX og vi ser et klasselokale, som både favner bagerens søn og advokatens datter. Det er en kæmpe succes for det danske uddannelsessystem, fordi det demonstrerer en ambition om lige uddannelsesmuligheder til alle.

Men der et problem. For lige uddannelsesmuligheder betyder åbenbart ikke, at vi vurderer enhver uddannelse som lige meget værd, nej lige uddannelsesmuligheder vil sige, at vi alle sammen har lige muligheder for at gå den samme vej ind på STX og videre på universitetet.

LÆS DEBAT

Et opslag i Det Store Danske leksikon, definerer almendannelse som et begreb, der omfatter mange kvalifikationer og kompetencer, og som ikke har noget specifikt erhvervs- eller studiemæssigt sigte. Derfor kan det undre, at gymnasiet har fået dette entydige fokus, nemlig at gøre eleverne klar til universitetet, i stedet for at være forberedende til alle slags uddannelser.

Det efterlader kun et spor i sneen, som vi efterfølgende forsøger at rette op på med vores reformmaskine, som skal søge at skabe en mere passende fordeling af unge mellem ungdomsuddannelserne.

Og en ting er en overbefolkning på de lange uddannelser, som vi praktisk kan gøre noget ved med reformer, men en anden ting er de sociale konsekvenser, der er forbundet med at vælge noget andet end normen.

Derfor bliver vi nødt til at skabe et nyt dannelsesprojekt, og jeg ser det som en nødvendighed at vi får et paradigmeskifte i den måde vi i dag definerer uddannelser som 'rigtige' og 'forkerte', og hvordan vi som samfund på alle punkter har skabt en illusion om, at et videnssamfund med en hær af akademikere, er det eneste rigtige.

Uddannelsessnobberi er, hvad jeg kalder det. Et fænomen som også gennemsyrer den offentlige debat, hvor det ironisk nok er den akademiske elite der forsikrer, at en erhvervsuddannelse skam er god nok, mens de opfordrer egne børn til at vælge STX.

Denne tendens ses i den ensformige retorik, som lugter af at vi alle skal kravle opad det samme træ, også selvom at der er nogle, der er bedre til at kravle op- eller nedad noget andet.

Motivationen for dette debatindlæg udspringer af, at jeg ikke vil være med på det hold, som accepterer at gymnasiet er den eneste rigtige uddannelse for unge, fordi den sikrer den almene dannelse. Jeg mener, at unges almene dannelse sikres ved at tage en hvilken som helst uddannelse.

For at det ikke skal lyde som en opfordring til at revolutionere hele uddannelsessystemet, vil jeg tegne et billede af, hvordan vi på vores nuværende betingelser, kan sikre denne almene dannelse – som skal sikre vores samfund.

Almen dannelse handler, for mig, om at bidrage til samfundet i fællesskab med forskellige kompetencer og interesser, og det skal vi støtte – ikke søge at nedbryde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På mange ungdomsuddannelser – og ikke kun gymnasiet - er der undervisning i samfundsforståelse eller samfundsfag, der er undervisning i dansk og de fleste steder også historie. Fag som man umiddelbart skulle mene var grundlaget for at få en almen forståelse for, hvordan vores samfund fungerer. Hermed er et godt fundament for en overordnet almen dannelse skabt.

Skal jeg en dag lave en skillevæg i min lejlighed, ville jeg ikke have nogen som helst idé om, hvor jeg skulle starte. Jeg har sjældent haft en hammer og en sav i hånden, og jeg vil egentlig nødigt udsætte andre for fare med denne cocktail.

I en sådan situation ville jeg ringe til en ven, som var uddannet håndværker eller bestille en. Men den dag jeg ikke har nogen at ringe til, fordi vi alle sammen skal være akademikere med potentielt ti tommelfingre, så er jeg på den.

På trods af det faktum, at der tydeligvis er brug for alle borgeres forskellige kompetencer og bidrag, så er der stadig en holdning i samfundet om, at jeg skulle være mere alment dannet og bedre stillet end håndværkeren, som kan hjælpe mig med min skillevæg eller handelsskoleeleven, der kan lægge et budget og lave en forretningsplan.

Når handelsskoleeleven lærer om markedsøkonomi, og murereleven er i praktik i en virksomhed, lærer de om samfundets virke i praksis - en viden som jeg har kunnet tilegne mig teoretisk fra skolebænken i gymnasiet.

Med mine håndværker-venners praktiske erfaring og min teoretiske viden, kan vi i et samarbejde skabe nogle langt bedre løsninger for samfundet. Hvis samfundet kun bestod af teoretiske akademikere, ville vi ligesom mangle anden halvdel. Og det er dette, vi skal væk fra.

Jeg vil ikke afskaffe begrebet almen dannelse, jeg vil ikke lave revolutioner på vores uddannelser, men jeg mener, at det er nødvendigt, at vi udvider vores horisont når vi snakker almen dannelse.

At almen dannelse ikke handler om akademiske begreber og diffuse teorier, men almen dannelse handler om at deltage i og bidrage til samfundet med hver vores opnåede kompetencer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor må det i sidste ende handle om, at vi skal definere alle uddannelser som alment dannende, og ikke ud fra om man er i stand til at anvende Bourdieu som teoretisk referenceramme.

Der findes ikke en opskrift på almen dannelse, der findes et samfund som vi hver især på et tidspunkt skal biddrage til, gennem vores uddannelse, vores arbejde og vores børn.

Det er almen dannelse, og derfor skal vi alle dannes, vi skal ud-dannes.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden