Hvornår sætter vi en stopper for den hverdagsracisme, der som syngende lussinger i ansigtet på unge nydanskere, sender dem længere væk fra det samfund de fleste så gerne vil være en del af?
Vi danskere er normalt så stolte af vores danske værdier. Vi plaprer op om frisind og ligeværd. Men er vi egentlig selv synderligt gode til at efterleve vores højtragende principper?

