Foto: STEEN PETERSEN ANNE-MARIE/Politiken-Tegning
Debat

Sådan får vi arbejderen tilbage til rød blok

Helle Thorning Schmidt ville kunne fortsætte som statsminister efter folketingsvalget, hvis landet var støvsuget for ufaglærte og faglærte arbejdere. Men da Danmark består af arbejdere, som overvejende stemmer blåt, kan Lars Løkke Rasmussen regne med at blive statsminister. Det viser beregninger fra Megafon. Vi har spurgt murer og socialdemokrat Mathias Tesfaye, hvad rød blok skal gøre for at få arbejderen tilbage.

Debat

I dag vil 63 pct. af faglærte og ufaglærte danskere stemme på blå blok. Det er så markant, at Socialdemokraterne kan fortsætte i regering, hvis blot arbejderne bliver hjemme i sofaen. Historikerne må sidde et sted og klø sig forsigtigt i nakken. Hvad skal der til for at vende udviklingen?

’Giv os noget at tro på’, råber venstrefløjen. ’Giv os et nyt projekt’, skriver kommentatorerne. ’Det var bedre under Nyrup’, mener debattørerne.

Men hverken faglærte, ufaglærte eller andre danskere har brug for et nyt forkromet projekt. Danmark har derimod brug for at bygge videre på alt det, der faktisk er lykkedes de sidste tre år. Lad mig give en række eksempler.

1) Mere hjælp til svage unge

Mange unge lever ikke op til de nye adgangskrav til ungdomsuddannelserne. Hvad gør vi? Svaret ligger ligefor: Lad os satse endnu mere på de skoleformer, som allerede har stor succes med at løfte de svageste unge adskillige klassetrin på et enkelt år. Efterskolerne har selv foreslået et socialt taxameter, der vil omfordele fra de populære skoler med ressourcestærke unge til dem, der tager større socialt ansvar. Giv dem lov.

Produktionsskolerne foreslår selv, at de får lov til at øge antallet af unge, der går på skolen mere end et år. Giv dem lov. De nye 10.-klasser på erhvervsuddannelserne er fremragende. Sats på dem.

LÆS DEBAT

De kommende initiativer, der skal hjælpe ordblinde børn, bør desuden kombineres med strengere krav til kommunerne om rent faktisk at levere den nødvendige hjælp. Svaret er kort sagt mere SR-uddannelsespolitik, ikke ny SR-uddannelsespolitik.

2) Bekæmp social dumping

Bevillingerne til øget kontrol af virksomheder, der benytter sig af udenlandsk arbejdskraft, fungerer faktisk. Enhver, der har mødt Skat, politiet og Arbejdstilsynet på patrulje før og efter folketingsvalget, ved, at der er kommet nye boller på suppen. Når den sociale dumping alligevel fortsætter, er vores problem ikke, at vi gør noget forkert.

Vores problem er snarere, at vi gør for lidt. Vi skal vedtage et kædeansvar, så virksomheder kan drages til ansvar for fusk og svindel hos deres underleverandører. Det virker godt i vores nabolande. Det vil også virke godt i Danmark.

3) Ryd op i puljetyranniet

Regeringen har allerede indledt et forsigtigt opgør med den usunde kultur, der gennem mange år har udviklet sig i særlig Socialministeriet omkring uddeling af midler.

Igen gør vi ikke det forkerte, vi gør alt for lidt. Vi burde helt nedlægge satspuljen i dens nuværende form, da den binder for mange midler til puljetyranniets evalueringer, ansøgninger og projektkultur. I stedet burde pengene i højere grad bruges i den kedelige langsigtede sociale og pædagogiske indsats.

4) Fortsæt jobpolitikken

Vækstplaner og skattepolitik er blevet kaldt blå reformer. Sludder! Forbedrede rammevilkår lyder måske ikke så sexet, men det fungerer. Det gælder investeringsvinduet, der blev vedtaget i forbindelse med skattereformen, og afgifterne, der løbende er blevet sænket eller helt fjernet.

LÆS DEBAT

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Igen: Vores problem er ikke, at vi gør noget forkert, men at vi gør for lidt. Vi bør indføre permanent bedre skatteregler for at afskrive investeringer, forbedre mellemstore virksomheders adgang til finansiering og forhindre ny forværring af konkurrenceevnen ved at låse industriens samlede afgiftsniveauer fast til de tyske, ligesom vi har gjort med valutaen.

5) Mere kvalitet i skolepraktikken

De unge, der mangler en læreplads, bliver nu tilknyttet de nye praktikpladscentre. I foråret var jeg selv ansat på sådan et center i Herlev og var positivt overrasket over engagementet og kvaliteten. Igen, igen: Problemet er ikke, at regeringen gør noget forkert. Problemet er, at vi gør for lidt.

To tiltag vil gøre centrene endnu bedre: 1) Lærlingene bør have bedre mulighed for at udføre regulært arbejde for rigtige kunder, det øger motivationen og indlæringen. 2) Der bør ansættes flere instruktører på centrene, da de unge har behov for flere faglærte at arbejde sammen med.

6) Ungdomskriminalitet under lup

Selv om kriminaliteten er faldet markant de senere år, er utrygheden i en række boligområder stadig alt for høj. Det kan simpelthen ikke passe, at man ikke vil lade sin datter gå ned efter en plade Ritter Sport, af frygt for at hun bliver chikaneret på vejen.

Blå bloks forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 12 år er både åndeligt fattigt og politisk uambitiøst. Vi bør i stedet lade os inspirere af kampen mod banderne på Blågårds Plads. En systematisk kortlægning af banderne, en kontant linje over for den hårde kerne og et intensiveret SSP-samarbejde over for bandernes omgangskreds har reduceret kriminaliteten. De erfaringer må kunne spredes.

7) Juster dagpengereglerne

Dagpengedebatten er efter min mening ved at udvikle sig til religion. Det vil for eksempel kun være 15-20 pct. af de udfaldstruede, der kan reddes af en halvering af genoptjeningskravet. At gøre netop dette spørgsmål til kardinalpunkt i finanslovsforhandlingerne og den samlede vurdering af regeringens sociale profil er derfor en anelse voldsomt.

Når vi alligevel bør gennemføre en ændring, er det, fordi det sagligt set vil være fornuftigt og endda rimelig billigt. Derudover bør vi sikre, at timer i løntilskud og jobrotation også tæller med i optjeningen af en ny dagpengeret. Det er i hvert fald mine indspark til dagpengekommissionens arbejde.

LÆS DEBAT

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Og rank så venligst ryggen. Vi lyder sgu som en flok bedemænd. Hvorfor være så undskyldende? VKO’s skatte- og lånepolitik forringede dansk konkurrenceevne i en grad, der har kostet tusindvis af danskere jobbet.

På få år har danske produktionsvirksomheder nu hentet mere end halvdelen af det tabte tilbage. Samtidig er antallet af udsættelser af lejligheder faldet, det samme er antallet af fattige i Danmark. Det er vel egentlig ikke så ringe endda.

Vi har lavet mange fejl, javel. Men vi afleverer trods alt et klogere, mere trimmet og fremstidsklart land, end vi modtog.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden