Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Vi ved ikke, hvad arbejdsmarkedet har brug for om 5 eller 10 år

Optaget på universiteterne kan reguleres mere intelligent, end det regeringen nu lægger op til.

Debat

Regeringen har i dag meldt ud, at de vil nedlægge omkring 4.000 studiepladser på uddannelser, der fører for mange af de færdiguddannede ud i ledighed.

Beslutningen rammer ikke mindst universiteterne, der skal skære 2.363 studiepladser væk på konkret udpegede fag og uddannelser.

Det er især de humanistiske uddannelser, der står for skud, og for RUC’s vedkommende drejer det sig om samlet 140 pladser over en 3-årig periode.

Tallet er for RUC ikke alarmerende, men alligevel mener vi, der er plads til forbedring i regeringens løsningsforslag.

Det er positivt, at regeringen interesserer sig for, at de studerende kan få job efter endt uddannelse. Det gør vi også på universiteterne. Vi holder også øje med arbejdsmarkedet, og det er vores arbejde at være bevidste om, hvordan man udvikler de efterspurgte jobkompetencer – både de kompetencer aftagerne efterspørger nu, og dem de får brug for om 5 eller 10 år.

LÆS MINISTERENS KRONIK Ingen unge må ende som stud.ubrugelig

Men når regeringen nu vælger at regulere så højt og detaljeret fra toppen og ned i det enkelte fag, så risikerer den at skade sin sektor. Det er et mærkeligt skud, der ender med at blive til et vildskud.

Et af problemerne med regeringens regulering er, at de ikke tager højde for de initiativer, der allerede er sat i gang, og hvis effekter endnu ikke kan aflæses af ledighedsstatistikkerne.

Lad mig give to eksempler.

1) På RUC er vi i gang med at omlægge kombinationsmulighederne på vores kandidatuddannelser. Det betyder at de studerende fremover har sikkerhed for, at deres uddannelse har en klar og relevant faglig profil. Det betyder også, at vi fremover udbyder færre og bedre kandidatuddannelser. Udmeldingen fra regeringen kommer på den måde helt på tværs og skaber endnu engang unødigt bureaukrati og detailstyring.

2) I 2013 indførte vi på RUC mulighed for praktik for alle kandidatstuderende som en integreret del af uddannelsen. Vi kan se, at studerende, der har været i praktik og studerende, der har skrevet projekt eller speciale i samarbejde med en eksterne partner ofte får deres første ansættelse hos denne partner. Effekten af dette initiativ kan heller ikke ses endnu.

LÆS OGSÅ

En risiko i forhold til indgreb så direkte ind i universiteternes autonomi er, at man kan komme til at skade stærke forskningsmiljøer i rivende udvikling. De har også betydning for Danmarks vækstpotentiale og for kvaliteten i uddannelserne.

Det er godt at kigge bagud, hvis man skal bakke, men hvis man skal kigge fremad, er man nødt til at kigge på andet end bagudrettet statistik. Vi ønsker en løsning, der både bruger arbejdsløshedsstatistikkerne og al den øvrige viden, vi har om uddannelser, f.eks. fra samarbejde med aftagere og virksomheder.

Men vi ved ikke, hvad arbejdsmarkedet har brug for om 5 eller 10 år. Regeringens strategi om at flere skulle have en videregående uddannelse gik netop ud på at uddannelse skulle berige samfundet og løfte blandt andet de små og mellemstore virksomheder.

Det næste naturlige skridt fra selvsamme regerings side havde været at sætte fokus på aftagerne og skabe flere overgangsordninger og incitament til at ansætte disse nye akademikere. Vi ved, at når man ansætter en akademiker i en typisk ikke-akademiker virksomhed, så stiger omsætningen.

Hvis vi alene lader arbejdsmarkedet definere uddannelserne, ud fra hvad de mener de har brug for nu og her, kan det bremse udviklingen af vilde idéer og fornyelse.

De videregående uddannelser skal på tværs af alle typer af uddannelser forløse så meget talent og forskellighed som muligt. Kun sådan kan vi fortsat udvikle det stærke og trygge samfund, vi har medansvar for.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden