Tegning. Mette Dreyer

Tegning. Mette Dreyer

Debat

Dom over humaniora er fyldt med fejl

Humaniora skaber hver dag værdi for dansk erhvervsliv og for vores kultur og demokrati i øvrigt.

Debat

Statistikken for dimittendledighed er en af de fineste statistikker, vi har. Den er som noget nyt baseret på opgørelser over de enkelte uddannelser. Så når regeringen siger, at den har adgang til detaljeret statistik for de sidste 10 år, tager den fejl.

De anvendte data er ikke tilstrækkelige til at begrunde en ny model for dimensionering af uddannelserne. Tværtimod kan de være vildledende og i værste fald resultere i forkerte beslutninger.

De statistikker vi har adgang til i dag, og som den forestående dimensionering af danske uddannelser er baseret på, handler alene om universiteternes indsats i perioden 1998 til 2008.

Med andre ord kan den statistik, som regeringen har til rådighed, alene sige noget om den indsats, der blev lagt på universiteterne fra før 2009. Altså fra lige omkring det tidspunkt, da universitetsloven af 2007 fik effekt.

Siden har universiteterne gjort adskillige indsatser med specialkontrakter, intensiveret vejledningsindsatser og mange andre initiativer, som ikke afspejler sig i de anvendte statistikker.

LÆS MINISTEREN KRONIK Ingen unge må ende som stud.ubrugelig

Der er sket væsentlige forbedringer af dimittendernes ledighed og uddannelsernes relevans over de senere år. F.eks. bliver der i dag lagt en større indsats omkring dimittendernes jobforberedelse. Mange af disse forberedelser tager typisk 6-18 måneder og skal udføres under studiet.

Dertil kommer, at hvis universiteterne skal have en rimelig chance for at påvirke de studerendes indsats omkring jobforberedelse, som det f.eks. er sket i forbindelse med studiefremdriftsreformen, tager det mindst to år for at få virkning.

Bemærk, at 91 procent af de studerende på humaniora, som har fulgt anbefalingerne om forøget jobforberedelse, er kommet i job inden for tre måneder. Sådan har det været for alle dimittender fra 2001-2011 på alle uddannelser. Det fremgår af Kandidatundersøgelsen 2013.

Indsatsen med at få endnu flere studerende til at komme hurtigt i job er derfor ikke et spørgsmål om at vælge det rette studium, f.eks. medicin eller ingeniørvidenskab frem for humaniora. Det er derimod et spørgsmål om, hvilken indsats den enkelte studerende gør undervejs. KU er med ’2016 Strategien’ i fuld gang med en indsats, hvis fulde effekt først vil være beskrevet i statistikker fra 2021 og frem.

En rimelig hypotese er, at den foreslåede dimensionering af danske uddannelser i virkeligheden er en reaktion på netop denne positive udvikling. Efter offentliggørelse af studiefremdriftsreformen tidligere på året viste det sig, at de 2 milliarder, som ifølge regeringens 2020-plan skulle indhentes ved at få studerende hurtigere på arbejdsmarkedet, nu alligevel ikke står til at indhente, fordi universiteterne allerede har forbedret studiegennemførelsen.

Det har eksempelvis vist sig, at humaniora har været væsentlig hurtigere end forventet til at få sine studerende igennem studiet (opgjort i september 2014).

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er et vilkår for uddannelses- og vidensinstitutioner, at effekten af tiltag sker på langt sigt - både med hensyn til de tilsigtede og utilsigtede konsekvenser.

En reduktion af optaget på 30 procent på humanistiske uddannelser vil i fremtiden kunne få netop utilsigtede konsekvenser for dansk konkurrenceevne. En række analyser tyder på, at fremtidens arbejdsmarked i højere grad end fortidens vil efterspørge humanistiske kompetencer.

Som rektor for Roskilde Universitet Hanne Leth Andersen forleden noterede i Politiken forleden er det svært at forudsige fremtidens arbejdsmarked. Men nogle tendenser er mulige at forudsige baseret på nuværende økonomiske megatrends.

LÆS RUC'S REKTOR

F.eks. er netværksøkonomien i rivende udvikling. Nye forretningsmodeller er på vej frem, der kombinerer ekspertise fra forskellige innovationskilder og uddannelsesretninger, herunder kommunikation, kulturforståelse og socialt entreprenørskab.

Især i Danmark med mange små og mellemstore virksomheder er der en udvikling på vej, hvor kulturelle kompetencer blandes med teknologiudvikling, brugerdreven innovation og nye massive datamængder. Fremskrivninger fra bl.a. OECD tyder på, at fremtiden fundamentalt vil ændre vores syn på værditilvæksten i den digitale netværksøkonomi.

Så i stedet for at kigge bagud og pege på fortidens manglende indsats er der brug for en åben dialog om, hvordan vi tilrettelægger fremtidens uddannelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når vi skal træffe beslutninger om så vigtige ting som fremtidens uddannelsessystem, er det afgørende med en gennemsigtig diskussion om både datagrundlag og fremskrivningsmodeller. Det kan ikke gøres ved at træffe beslutninger i kommissioner eller bag teknokratiets lukkede døre.

Derimod må nuværende initiativer, igangværende strategiske tiltag og mere fyldestgørende data anvendes for at give borgere og politikere et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag.

Det er gammel ideologisk bragesnak at tro, at humaniora er ubrugeligt. Humaniora skaber hver dag værdi for dansk erhvervsliv og for vores kultur og demokrati i øvrigt. Og vi ved, hvordan det kan omsættes til øget jobsikkerhed.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden