Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringens egne reformer kan skabe 10.000 flere fattige

Stil krav til kommunerne om at få gang i indsatserne - ellers får vi flere nye fattige.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I sidste uge blev regeringens første fattigdomsredegørelse sat til debat i Folketinget. Rådet for Socialt Udsatte og andre uvildige aktører var inviteret til at være med.

Regeringen har ikke været sen til at fremhæve, at antallet af fattige i Danmark ifølge den første fattigdomsredegørelse faldt fra 2011 til 2012.

Det tilskrives især afskaffelsen af fattigdomsydelserne. Jo, det er i sandhed positivt. Men to vigtige oplysninger gør, at det er svært for alvor at glæde sig: For det første viser regeringens fattigdomsredegørelse også, at regeringens egne reformer kan betyde op til 10.000 flere fattige i de kommende år – det er en stigning på 25 procent. Det er et ganske alarmerende tal.

For det andet er der grund til at fremhæve, at for at falde under den officielle fattigdomsgrænse i Danmark skal man have været økonomisk fattig i en periode på tre år. Men hvad med de børn og voksne, som lever i fattigdom i ét eller to år?

LÆS FILOSOFFERNE

Der var i 2012 ikke mindre end 158.000 borgere i Danmark, som var fattige i ét år. Og det siger næsten sig selv, at dem, der er fattige i ét eller to år, er i forhøjet risiko for at ende i langvarig fattigdom.

Mener regeringen virkelig noget med at sætte fattigdom på dagsordenen, er det først og fremmest helt afgørende, at udsatte borgere, som står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, får den nødvendige hjælp.

Rådet for Socialt Udsatte hører det så ofte fra udsatte selv: De drømmer om at komme i arbejde. Som en 27-årig kvinde på kontanthjælp siger det i en af rådets undersøgelser: Jeg vil jo bare gerne have et almindeligt liv, ligesom alle andre.

Dét skal udsatte borgere have den rette, rehabiliterende hjælp til. Desværre halter det alvorligt med implementeringen af reformerne af kontanthjælp og førtidspension ude i kommunerne. Antallet af nytilkendelser af førtidspension falder ganske vist dramatisk men uden at de indsatser, som skulle følge i stedet for, bliver gennemført i det omfang, det var meningen.

Hvad de mennesker, som ikke får tilkendt førtidspension, og som heller ikke får et rehabiliterende indsatser, så får – det ved vi simpelthen ikke. Her ser vi et af de alvorlige sorte huller i statistikkerne. Som jo, desværre, ikke bare er tal og statistik på et stykke papir, men mennesker.

Stil nu krav til kommunerne om at få gang i indsatserne. Ellers bliver konsekvensen endnu flere nye fattige end de 10.000, som fattigdomsredegørelsen allerede advarer om.

LÆS DEBAT

Desuden er der nødt til at være en vis stabilitet – også økonomisk – for borgere, som i dag desværre står langt fra arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.

Den lave kontanthjælpsydelse til unge er blevet udvidet, og det har ikke skabt motivation, men desperation.

En ung kvinde på den lave kontanthjælpsydelse har sagt det sådan: Lige nu handler det jo bare om at overleve. Det handler om, at der går en hel masse unge mennesker rundt og måske kun spiser aftensmad hver anden dag. Hun er 22 år og bor på et ungdomsherberg.

Lad os se det i øjnene: De økonomiske incitamenter til at tage arbejde eller komme uddannelse, som er en af grundpræmisserne for regeringens reformer, har kun den tilsigtede effekt på få.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er altså borgere, som med reformerne bliver beskåret kraftigt i deres ydelser eller helt mister deres forsørgelsesgrundlag. De bliver så at sige klædt af til skindet. Men de kommer ikke i arbejde eller uddannelse af den grund.

LÆS DEBAT

For nylig har regeringen offentliggjort tal, som viser, at som følge af kontanthjælpsreformen er flere unge kommet i uddannelse eller beskæftigelse. Det er meget positivt. Men det er altså ikke hele billedet. Der er en stigning i antallet af unge på 25 til 29 år, som forlader kontanthjælpssystemet til såkaldt selvforsørgelse, det vil sige hverken uddannelse eller arbejde. For unge på 25 til 29 år er der tale om 2.128 personer i perioden fra januar til maj i år, der opgiver kontanthjælpssystemet til fordel for noget, vi slet ikke kender. Måske bor de på en sofa et sted. Måske sælger de Hus Forbi. Vi ved simpelthen ikke, hvad de lever af. De udgør endnu et meget bekymrende sort hul i statistikken.

Regeringen og Folketinget har taget nogle vigtige skridt ved at indføre en officiel fattigdomsgrænse i Danmark og ved at vedtage, at der skal afgives årlige fattigdomsredegørelser.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det næste naturlige skridt må være, at regeringen tager initiativ til at starte arbejdet med en egentlig national strategi for bekæmpelse af fattigdom. Ellers kan en god nyhed hurtigt blive afløst af en hel del dårlige.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden