Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Derfor er fattigdom uretfærdigt

Fattigdom er et tegn på, at samfundets ressourcer udnyttes dårligt.

Filosofferne
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ifølge en ny rapport fra Kraka er antallet af økonomisk fattige i Danmark fordoblet fra 2002 til 2012.

Men hvorfor er fattigdom egentligt et problem? Den kan selvfølgelig være et problem for dem, der er fattige, men hvorfor er det et samfundsproblem, det vil sige noget, som vi alle burde se med bekymring på?

Politiske filosoffer har generelt svaret, at fattigdom er et samfundsproblem, fordi fattigdom er uretfærdigt. Og de har groft sagt givet tre argumenter herfor, der tager udgangspunkt i forskellige idealer for, hvordan samfundet bør indrettes.

Læs rapporten fra Kraka her:

Ifølge det første argument er fattigdom uretfærdigt, fordi penge gavner de fattige mere, end de gavner de rige. Penge har med andre ord det, som økonomer kalder faldende marginalnytte. Hvis vi enten kan give 100 kr. til en, der ellers ingen penge har at bruge i dag, eller til en, der allerede har 10.000 kr. at bruge, så vil de gøre en større forskel for den fattige.

Ifølge dette argument er fattigdom et tegn på, at samfundets ressourcer udnyttes dårligt.

En indvending er her, at omfordeling fra de rige til de fattige går ud over væksten i samfundet. Sammenhængen mellem omfordeling og vækst er dog stærkt omdiskuteret. I et nyt studie udgivet af den internationale valutafond (IMF) konkluderes det f.eks., at omfordeling faktisk ikke synes at hæmme væksten, heller ikke i samfund med en høj grad af omfordeling.

LÆS OGSÅ

Ifølge det andet argument er fattigdom uretfærdigt, for så vidt den indebærer, at samfundets ressourcer er ulige fordelt. Stigningen i fattigdom har da også været ledsaget af en stigning i ulighed.

Faktisk er indkomstuligheden i Danmark steget siden 1990’erne. Ifølge tal fra Eurostat er Danmark desuden gået fra at være det mest lige land i Vesteuropa i 2001 til en ottendeplads i 2010. Kigger vi på Europa som helhed, var der i 2012 tretten lande, der var mere lige end Danmark.

Men er ulighed altid et problem? Er folk ikke nogle gange selv ansvarlige for, hvis de er stillet dårligere end andre? De fleste tilhængere af lighed siger faktisk ikke, at ulighed altid er et problem, men at det er uretfærdigt, hvis nogle har færre goder end andre, uden selv at være ansvarlige herfor.

De peger så på, at der er en lang række uligheder, vi ikke selv er ansvarlige for, fordi de er produkter af det, som den amerikanske filosof John Rawls kaldte det det sociale og naturlige lotteri.

Det naturlige lotteri består i, at vi hver især bliver født med et sæt af gener, vi ikke selv har valgt, men som spiller en vigtig rolle for, hvilke evner vi udvikler. Det sociale lotteri består i, at vi hver især fødes ind i en familie, vi ikke selv har valgt, men som spiller en vigtig rolle for, hvilke uddannelsesmæssige, sociale og økonomiske fordele vi senere i livet får.

Samfundsforskere har f.eks. vist, at allerede fra barndommen stilles børn af forældre i lavere socialgrupper i gennemsnit dårligere end andre, bl.a. med hensyn til (lav) fødselsvægt, langvarig sygdom, overvægt, kvaliteten af sundhedspleje, motion, mobning, ensomhed, udsathed for farlige kemikalier og forurening, kvaliteten af kommunikation med forældre, og kvaliteten af vuggestuer, børnehaver og skoler.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dette er desuden faktorer, som kan formodes at være med til at bestemme, hvordan det går børnene senere i livet.

Ifølge det tredje argument er fattigdom uretfærdigt, fordi alle har ret til et anstændigt minimum af goder. Dette synspunkt kombineres ofte med en ide om, at alle har ret til et anstændigt minimum, uanset om de selv er skyld i, at være dårligt stillede.

Antag f.eks. at en motorcyklist vælger at køre uden styrthjelm, styrter, og nu har brug for hospitalsbehandling. Synspunktet indebærer så, at samfundet bør levere behandlingen, selv om motorcyklisten jo ret beset kunne have valgt at køre med styrthjelm.

Det minimum, alle har ret til, kan samtidig forstås som en slags fattigdomsgrænse. Hermed opstår spørgsmålet, om fattigdomsgrænsen bør være absolut eller relativ. En absolut fattigdomsgrænse indebærer, at der er et vist niveau af ressourcer folk skal være under, for at de kan siges at være fattige.

En relativ grænse indebærer, at hvorvidt man er fattig ikke kun afhænger af, hvad man selv har, men også af, hvad andre har. Den fattigdomsgrænse vi fik i Danmark i 2013 er relativ. Den indebærer, at man er økonomisk fattig, hvis man tre år i træk har haft en indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten i befolkningen, hvor medianindkomsten er den midterste indkomst.

Hvorfor så fastlægge en relativ fattigdomsgrænse? En grundlæggende tanke er her, at afstanden mellem et individs indkomst og indkomsterne i det omgivende samfund er vigtig., fordi niveauet i samfundet spiller en rolle for, hvilker muligheder individet kan omsætte sin indkomst til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Som den skotske filosof og økonom Adam Smith formulerede det: »For eksempel er en lærredsskjorte strengt taget ikke en nødvendighed i livet. Jeg antager, at romerne og grækerne levede ganske behageligt uden. Men nu om dage, og i størstedelen af Europa, ville en anerkendt daglejer skamme sig over at optræde i det offentlige rum uden en lærredsskjorte, manglen på hvilken udtrykker en […] uværdig grad af fattigdom…«.

Et mere nutidigt eksempel kunne være en mobiltelefon. Hvor det tidligere ville være et luksusgode, er det i dag en vigtig kilde til inklusion blandt skoleelever.

Disse tre argumenter giver altså forskellige forklaringer på, hvorfor fattigdom er uretfærdigt, men de indebærer alle, at den er det.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden