Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

Tegning. Roald Als

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mit parti er ved at blive til 'Lille Venstre'

Uffe Elbæk forlod de radikale - os, der bliver og gør, er alternativet!

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De radikales kurs – både før og efter Margrethe Vestagers exit – er ved at blive en trussel mod en troværdig markedsføring af socialliberalismen som partiets hjertesag. Vi kalder os socialliberale som udtryk for vores afbalancerede menneske- og samfundssyn. Vi vil bekæmpe ulighed, men ved, at den ikke kan afskaffes.

Spørger man partiets frontfigurer, om vi har gjort noget for at rette op på ulighederne, falder svaret prompte: »Ja. Vi afskaffede både starthjælpen, der ensidigt ramte flygtninge- og indvandrerfamilier, og kontanthjælpsloftet, der gjorde fattige familier fattigere«.

Og så stopper opremsningen! Er det nok til at sikre balancen mellem det sociale og det liberale? Man skulle tro, at de har hentet inspiration hos Niels Hausgaard, der siger: »Jeg ved, det er rigtigt, fordi jeg har sagt det mange gange«.

Nu taler den nye radikale leder Morten Østergaard om, at vi vil løfte Danmark nedefra. Det er sådan set altid klogt at løfte nedefra, medmindre man vil trække folk op ved håret, men det er tom retorik.

Der er mennesker på det danske samfunds bund, som vi udmærket kan gøre mere for – både økonomisk og samfundsmæssigt. Men det er ikke nok at løfte nedefra, hvis der samtidig i kraft af regeringens politik er mennesker, der suser den anden vej – mod bunden – og f.eks. må droppe deres pensionsopsparing og andelsbolig. Radikale topfolk siger, at aktiv beskæftigelsespolitik er det stærkeste bidrag til en vis social udligning. Korrekt, men når manglen på job er det dominerende problem – og har været det længe – halter argumentationen.

Desværre er der regeringstiltag, der åbenlyst trækker i den forkerte retning. Er det socialliberalt at nedsætte sociale ydelser for at skaffe råderum til topskattelettelser? Og 10.000-kroners spørgsmålet: Hvorfor skulle flere kroner lokke velstillede til at arbejde mere, mens mindrebemidlede skal ’lokkes’ med lavere ydelser? Samtidig forstærker vi problemerne ved at indføre gensidig forsørgelsespligt for samboende uden samtidig at give dem ægteparrenes skattemæssige rettigheder.

Hvorfor skulle selskabsskatten nedsættes med 4 milliarder kroner? Det var et skattemæssigt vådeskud, hvor ligheden blev ofret for erhvervsinteresser og ’samarbejdet hen over midten’, men hvis det begreb bare betyder, at vi nu realiserer Venstres politik i hovedtræk, bør vi måske overveje navneskifte til Lille Venstre.

LÆS UFFE ELBÆK

Vi fik ændret vilkårene for at få arbejdsløshedsunderstøttelse, men kan vi forsvare at se næsten passivt til, når virkeligheden ændrer sig lige foran os?

Hvis vi mener det alvorligt med at »række hånden ud til de mest udsatte«, som Manu Sareen har formuleret det, må vi besinde os på vores ordvalg, vores erkendelse af de faktiske forhold blandt socialt udsatte og vores opfattelse af den øjeblikkelige økonomiske situation med åbenlys mangel på jobvækst.

Vi radikale elsker at bekende os til den ’nødvendige økonomiske politik’, men det er reelt et indholdstomt ord baseret på nysprogsformuleringer à la Venstres ’et moderne kontanthjælpsloft’.

Den nødvendige politik er lige præcis den, som vi radikale finder nødvendig. Men det er jo ikke nødvendigt i entydig forstand.

Den sociale profil har været mere ’Lille Venstre’ end Radikale Venstre, men med offentlighedsloven krænkede regeringen åbenlyst dels en klokkeklar radikal landsmødevedtagelse, dels fundamentale principper for informationsformidling og kontrol med magthaverne.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Internt i partiet flyttes i disse år fokus fra formulering og medlemsvedtagelser af radikal politik til kampagner garneret med nysprog. Kampagnerne føres for at få de valgte genvalgt. Ikke for at præge partiets politiske linje. Folketingsgruppens i forvejen dominerende stilling bliver endnu mere udtalt, og landsforbundets ledelse spiller med på de valgte melodier uden at få nodebladene.

LÆS DEBAT

Elbæk gik. Vi, der bliver, er alternativet! Vi er modstandslommer mod kampagnelyrik, nysprog og tendenser til ’Lille Venstre’!

Vi vil uophørligt erindre os selv og de valgte om balancen i det socialliberale menneske- og samfundssyn. Vi vil forene realisme med empati! Bedre, end det er gjort de seneste år.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden