Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Stress kommer altså mere af arbejde end private forhold

Det er problematisk, at stressede bruger private forhold mere end arbejdet som årsag til stress.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Da jeg sygemeldte mig, var jeg fuldstændig overbevist om, at det intet havde at gøre med mit arbejde. Min søster var syg, og jeg stod midt i flytterod.

Jeg var helt sikker på, at det var det, der gjorde, at jeg ikke længere kunne klare mit arbejde. At det var jobbet, jeg var stresset i, og ikke i privatlivet, tænkte jeg ikke nærmere over.

Da stressen slap sit tag i mig, begyndte jeg at se anderledes på det. Det handlede jo også om arbejdet! Sådan beskriver en erfaren akademiker sit stressforløb. Fortællingen er slående. Det private skygger for den kendsgerning, at hun faktisk blev stresset af nogle større omorganiseringer i sit arbejde.

Det slående ved fortællingen er, at mange fortæller deres historier på samme måde. Det virker, som om det er nemmere at sige til sin leder, at der er problemer på hjemmefronten, end at sige, at man ikke kan klare sine arbejdsopgaver. I hvert fald når man er sårbar.

At forholde sig kritisk til sine egne produktivitetsgrænser er blevet et moderne tabu. Det er uheldigt. For netop grænserne kan være en vigtig forudsætning for den enkeltes evne til at lede sig selv.

LÆS DEBAT

At begrunde stress i private forhold har været en udbredt tendens iblandt ledere igennem flere år. Af en opinionsundersøgelse i 2008 fremgik det, at 9 ud af 10 ledere vurderede, at deres medarbejderes stress var de ansattes egen skyld. Overengagement, personlige valg og individuelle temaer var for lederne de primære grunde til, at ansatte gik ned med stress.

Det, der til gengæld er nyt, er, at de stresssygemeldte medarbejdere har overtaget diskursen med det private som årsag til stress. Den mindst plausible forklaring er blevet den mest udbredte.

Da jeg i forbindelse med min ph.d. interviewede en gruppe medarbejdere og foreholdt dem ledelsesperspektivet med, at det ikke var arbejdet, der forårsagede stress, svarede de prompte: »Det er da noget vrøvl. Det er jo ikke os, der sætter resultatkravene«.

Medarbejderne var enige om, at effektivitetskravene var steget. Stigningen i effektivitets- og styringskrav er for mange lineært korrelerende med oplevelsen af et stigende arbejdspres. Lige præcis derfor virker det paradoksalt, at medarbejderne overtager diskursen om, at det er forhold i privatlivet, der giver anledning til stress. Ikke arbejdet.

Der er ingen dokumentation, der indikerer, at der skulle være sket en stigning i det samlede omfang af livskriser for den enkelte. Til gengæld er det veldokumenteret, at globaliseringen har forårsaget gennemgribende forandringer i arbejdets indhold og organisering.

Kompleksitetskravene er steget. Der skal nås mere på kortere tid. Det er uklart, hvornår nok er nok, eller godt er godt nok. Den enkelte skal både sige fra og udvise følgeskab på samme tid. Globaliseringens videns- og teknologiudvikling øger sammen med modsatrettede styringskrav kompleksiteten og grænseløsheden i arbejdet. Derfor kan det undre, at stress ses som noget, der kan skabes af private forhold.

LÆS SIGNATUR

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I teorien er der også en anden gennemgående diskurs, der siger, at stress kan opstå som konsekvens af forhold i arbejdet. Men i den konkrete situation. I situationen, hvor en medarbejder, kollega og/eller chef sygemelder sig med stress, er det typisk diskursen om de individuelle forhold, der forklarer stresssygemeldingen.

Selv i organisationer, der kæmper for at tilskrive arbejdspladsen et tungtvejende ansvar for ikke at gøre folk syge af at gå på arbejde, individualiseres det, når stressen rammer i egen fold.

Men der er også noget privat; der er noget på hjemmefronten, hun er jo også meget engageret. Selvfølgelig er der noget privat. Livet leves. Det mærkes. Sygdom, død, skilsmisse, alvorlige ulykker og konflikter er almindelige delelementer i et almindeligt levet liv.

Forskellen til tidligere er, at det levede liv ikke længere forventes at kunne leves samtidig med arbejdet. Forandringer, arbejdspres, kompleksitet, tvetydige og modstridende krav i arbejdet tager så meget af båndbredden, at der ikke er overskud til livets andre krav såsom at tage sig af en syg søster.

En forklaring på diskursen om det private som årsag til stress, kan være, at det beskytter mod den potentielle indsigt, at der kan være forhold i arbejdet, man ikke magter. Det private lægger sig som et røgslør over forhold i arbejdet, der bør gøres noget ved. Det er ærgerligt og omkostningsfuldt i et samfund, hvor det estimeres, at stress koster 14 milliarder per år. For det er ikke stress, der gøres noget ved, når forklaringen forskydes mod individet. Det er alene den enkeltes oplevelse af skyld og skam.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden