Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi har været alt for hurtige til at omfavne internettet

Internettet er et kæmpe socialt eksperiment, som vi endnu ikke har set konsekvenserne af, mener digter Pia Tafdrup.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Internettet truer vores evne til at fordybe os. Informationsstrømmen er ustandselig og mulighederne utallige. Derfor er det essentielt at vælge til og fra, og kan vi ikke det, tyder meget på, at vi ender med at blive slaver af Google, Instagram, Facebook og Twitter. Kommunikationen på internettet er et kort hurtigt spil pingpong; her er ingen tid til at koncentrere sig, ikke samme muligheder for nærvær. Det undergraver den menneskelige empati. I fremtiden vil vi sandsynligvis se en hel stribe nye psykiske lidelser som en konsekvens af det«.

Sådan siger den bogaktuelle digter Pia Tafdrup og peger på de lovløse tilstande, der hersker online.

»Internettet er jo et stort eksperiment, der langt hen ad vejen er anarkistisk. Der er ingen regler og ingen, der justerer. Vi mangler grundlæggende at tale om, hvordan vi gebærder os på nettet. Om, hvad vi deler med hvem, og hvordan vi taler med hinanden. Reglerne udvikles og gennemtænkes først, når overskridelsen af vores grænser er sket. Og overskridelsen skal være massiv, før vi taler om det. Vi har ingen etik, der knytter sig til internettet, og det tror jeg er meget farligt«.

Nye medier har altid været udsat for kritik. Helt tilbage til Sokrates, der frygtede, at det skrevne ord ville true tankevirksomheden. Senere mødte trykpressen også modstand. Det samme med tv’et. Skriver du dig ikke bare ind i den reaktionære fortælling?

»Man kan let komme til at virke konservativ, når man kritiserer nye medier. Jeg er ikke antidigital. Jeg gør dagligt brug af nettet. Jeg er på både Facebook og Instagram, og jeg brugte tidligt e-mail. Jeg har været meget glad for det, når jeg skulle kommunikere med mine oversættere i andre lande eller gøre opmærksom på en ny bog. Men jeg tilhører en generation, der kan huske tiden før nettet. De unge, der vokser op nu, har suttet på en mobiltelefon, før de kunne gå, men de har ingen redskaber til at håndtere alle de etiske spørgsmål, internettet rejser«.

Skal vi gå offline og vende tilbage til de gode gamle dage?

»Nej! Teknologien er også en gave. Det, jeg lægger op til, er en løbende justering, så man ikke føler, at nettet har slugt en, men at man selv vælger, hvem man vil kommunikere med, og hvor meget man skal være på. Jeg mener, at man skal undervise alle børn i filosofi fra 1. klasse, så vi kan etablere nogle normer for, hvordan vi omgås hinanden online«.

Ensom med 5.000 venner

De seneste uger har især trusler og chikane på Facebook trukket overskrifter og fået debatten om tonen til at blusse op.

Hvad er der galt med den måde, vi omgås på på nettet?

»Internettet truer den menneskelige empati. Hvis for meget af vores liv foregår online, mister vi den sociale intelligens. Vi bliver ude af stand til at føre almindelige samtaler, fordi vi ikke kan aflæse sociale koder. I alle relationer opstår der skænderier, hvor vi siger forfærdelige ting til hinanden, men når vi ser den andens reaktion, begynder vi at justere, trække i land, får talt tingene igennem, og så falder det forhåbentlig til ro igen. Den proces kan man ikke gennemspille på nettet, og det kan få fatale konsekvenser. Jeg har set venskaber krakelere, fordi der stod noget på Facebook, der ikke kunne trækkes tilbage. Hvad der før var menneskelig misundelse, kan nu blive dæmonisk; vi kommer nemmere til at krænke«.

Er det nettets skyld, at vi bliver afstumpede?

»Der er i hvert fald noget, vi mangler. Hvis vi kun samtaler på nettet, forsvinder nærværet. Og så breder fortvivlelsen sig. Hvad nytter det at have 5.000 venner online, hvis vi aldrig møder dem ansigt til ansigt? Jeg er selv nødt til at slukke computeren og håbe, at der er nogen, der holder om mig. Ensomheden bliver kolossalt stor, hvis vi mest lever i cyberspace. Endnu er vi slet ikke opmærksomme på de psykiske sygdomme, nettet afføder. Vi bliver alle en art autister af at bruge nettet; overdreven brug af nettet kan føre til socialt handikap«.

Gør nettet os også dummere?

»Jeg tror ikke, at vi bliver dummere. Der er mange måder at skaffe sig viden på. De unge, der bruger nettet, kan en hel masse, som min generation ikke kan. Det at sidde og taste gør, at man er i bevægelse og får et umiddelbart svar. Den type interaktion er ekstremt tilfredsstillende. Men man kan blive afhængig af de omgående svar og den hurtige anerkendelse. Den får du ikke med tv eller ved læsning af en bog«.

Er der tale om misbrug af nettet?

»Det er vores eget valg, men balancen mellem at blive absorberet og sige stop er svær. Der er stor forskel på, hvorvidt man er i stand til at balancere. De fleste overskrider igen og igen deres egen grænse. Vi troede, at vi skulle sidde foran computeren i to-tre timer, og pludselig er der gået syv. Vi har kun set ryggen af hinanden; vi har ikke fået talt sammen eller rørt ved hinanden«.

At gå glip af alt og intet

»Der hersker en sær dualitet mellem forgængelighed og forevigelse på nettet. Vores online-identitet forsvinder aldrig helt, men samtidig fortaber den sig i tågerne. Vi kan skaffe os enorm viden, men glemslen er tilsvarende proportional. Vi har skabt et arkiv af ting, der næppe bliver konsulteret igen, men som ikke kan slettes. Det gør det svært at orientere sig«.

Men vi har jo aldrig haft adgang til så meget information. Er det ikke en god ting?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo da. Men væsentlighedshierarkiet på nettet er fladt. Alt fremstår som lige vigtigt. Hvis du tænker dig et delta, vil jeg helst bevæge mig fra forgreningen og ind til det centrale forløb. Men mange går den modsatte vej; fra kilden og ud i de tusinde udløb. Alt er muligt; alt åbner sig. De unge er ofte bange for at vælge, fordi ethvert valg indebærer en mængde fravalg. I stedet fortaber de sig i forgreningerne. Af frygt for at gå glip af noget går mange unge glip af det vigtigste, nemlig fordybelsen«.

Mangler ungdommen retning?

»Tidligere havde vi en redigeret offentlighed, der var styret af avisredaktørerne, eksperter og fagfolk. I dag er den uredigeret. Nettet muliggør al slags kommunikation. Jeg mener, at vi har været naive og uvidende i vores omfavnelse af nettet. I dag spredes ting som ringe i vandet. Problemer accelererer, de kommer ud af kontrol. Hadegrupper blomstrer op, krigene, vi følger tæt via nettet, sætter sig som en enorm nervøsitet – vi glemmer ikke et øjeblik, at vi lever med terrortruslen«.

Hvad betyder den nervøsitet?

»Vi bliver på en gang mere hårdføre og mere sensitive. Vores smertetærskel forskydes. Vi kan klare mere og mere forråelse, men vi bliver anderledes aggressive over for hinanden på gaden. Hvis to mennesker uforvarende støder i hinanden, kan de blive ekstremt ophidset. Vreden ligger latent i os og blusser op uden varsel. Den store tillid mellem danskerne er dalende. Vi er begyndt at blive bange for hinanden«.

Har vi noget at være bange for?

»Ja, desværre. Og med frygten kommer overvågningen. Vi har brug for en vis overvågning, men ikke af os alle. Vi har aldrig delt så mange oplysninger ukritisk; billeder af vores børn, oplysninger om, hvem vi stemmer på, vores yndlingsbøger. PET har de oplysninger, de har brug for. Vi er ikke alle interessante for dem, men internettet er jo uforgængeligt. De spor, vi efterlader online, eksisterer for evigt. Jeg tror, det er vigtigt, at vi lærer børn og unge, hvad de skal dele, og hvad konsekvenserne er af de delinger, de foretager. Nettet er et eksperiment som sagt, men vi er med – for det er også spændende«.

Filosofi på skoleskemaet

Kritikken af, at vi konstant er online og derfor aldrig rigtig til stede i nuet, er meget højlydt. Men løsningen ligger ligefor, mener Tafdrup.

Skal vi så bare slukke for nettet, for tabletten, iPhonen og computeren?

»En gang imellem skal man kunne slukke. Der er opstået et nyt ord blandt de unge: kvalitetstid. Som ord betragtet, er det skrækkeligt, men det dækker over noget vigtigt, nemlig at vi slukker maskinerne og ser hinanden i øjnene. Når ordet er opstået, er det jo et tegn på, at der findes et problem. Derfor burde vi indføre filosofi lige fra folkeskolen, så vi kan tale om valg og selektion, om, hvad vi deler, om, hvordan taler vi sammen«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Du vil indføre filosofi i folkeskolen i en tid, hvor studiepladser på humaniora nedlægges på stribe, er det ikke naivt?

»Når humaniora i disse dage er under pres, er det forhåbentlig kun for at vende stærkt tilbage. Vi kan slet ikke undvære det kritiske blik og evnen til at formulere problemerne. Det er nu engang humanisterne, der er bedst til det. Børn af den digitale tid har, fra de er helt små, brug for redskaber til at håndtere onlinelivet. Vi skal lære dem at sætte ord på konflikter og få dem til at reflektere over deres handlinger. Vi kan begynde med almindelige hverdagskonflikter. Filosofi gør os bedre til at tale sammen, fordi vi vægter empati. Empatien er afgørende i et samfund. Empatiske børn vil undgå mange konflikter«.

Er empatien da truet?

»For unge i dag handler det om den individuelle succes. Især unge kvinder er påvirket af sociale mediers præstationspres. Langt de fleste vil gerne fremstå som perfekte online, men det er ingen af os jo i virkeligheden. Det skal man erfare på egen krop – det kan man ikke kun belæres om. Men man skal alligevel gerne have nogen omkring sig, der kan rådgive én. Den anden yderlighed er en ny tendens til at overvåge børn. Vi skal selvfølgelig ikke slippe dem fuldstændig af syne, men overvågning med kamera, gps osv. kan jo være den rene guillotine«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden