Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Debat

Helle Thorning taler til den indre svinehund

Når statsministeren taler moralsk dunder til flygtningene, gør hun ved det forkerte træ.

Debat

For nylig offentliggjorde Mandag Morgen en meningsmåling, som viste, at halvdelen af danskerne skammer sig over flygtningedebatten. Jeg vil gerne indrømme, at jeg er af dem.

Politikerne fra begge sider af Folketinget kappes om nogle få procent svingvælgere på midten ved at være ’modige’ – hvilket vil sige hårde – over for fremmede, der søger asyl i Danmark og i øvrigt ikke har stemmeret.

På sin vis forståeligt. Ved europaparlamentsvalget løb Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt med en fjerdedel af danskernes stemmer. Det er noteret i alle partier, og der er mange våde drømme om at gøre ham kunsten efter.

Opskriften er klar: Tal frygten for det fremmede op, og kom med en løsning, der viser ’mod’. Tal til den indre svinehund. Desværre samlede statsministeren i sin nytårstale tråden op: »Hvis du kommer til Danmark, skal du selvfølgelig arbejde. Du skal bruge det, du kan. Du skal lære sproget og ud blandt danske kolleger. Du skal opleve, hvordan vi gør tingene her i landet«.

Den direkte henvendelse til flygtninge og indvandrere er selvfølgelig blot et retorisk trick. Det er ikke dem, statsministeren henvendte sig til, men de danskere, der er bange for det fremmede og for at blive snydt for velfærdsgoder og udnyttet af udlændinge.

Flygtninge kommer ofte med en stærkere arbejdsmoral, end mange danskere har

Selvfølgelig skal flygtninge og indvandrere da arbejde. Ligesom alle mennesker i Danmark med en arbejdsevne skal arbejde. Det er det, vi er skabt til, og det er det, der giver selvværd.

Talte statsministeren direkte til de flygtninge, der kommer til landet, vil hun finde, at hun sparker en åben dør ind. Mennesker, der kommer fra Syrien og andre lande, som flygtninge kommer fra, har som regel været vant til at arbejde hårdt, fra de kunne gå. Mange af de lande har ikke veludbyggede overførselsindkomstsystemer. Man arbejder for føden eller sulter.

Hvis man ser bort fra traumer forårsaget af frygt for eller vidne til mord, voldtægt, bomber og så videre, er mit bud, at de mennesker, der flygter hertil, ofte kommer med en stærkere arbejdsmoral, end mange danskere har. Og er langt mindre kræsne.

De vil gerne, men må eller kan ofte ikke komme til på det danske arbejdsmarked og bliver langsomt vænnet til at være klienter i et dansk velfærdssamfund, som er notorisk elendigt til at sikre beskæftigelse til dem, der ikke lever op til normalprofilen på en danskuddannet og fagligt organiseret middelklasselønmodtager.

Selvfølgelig skal flygtninge og indvandrere da arbejde. Ligesom alle mennesker i Danmark med en arbejdsevne skal arbejde. Det er det, vi er skabt til, og det er det, der giver selvværd

Når statsministeren derfor taler moralsk dunder til flygtningene, gør hun ved det forkerte træ. De behøver ikke blive mindet om, at de skal arbejde. Derimod er Danmark ret beset elendigt til at integrere fremmede med en anden kulturel baggrund. Det er os, der i forvejen bor her, der skal sikre dem mulighed for at anvende den arbejdsmoral, de fleste af dem kommer med.

Vi skal ikke lukke øjnene for integrationsproblemerne eller undgå en debat om flygtninge i en misforstået politisk korrekthed. Men jeg ser gerne, at debatten er funderet i realiteter og et menneskesyn, jeg kan genkende som dansk.

Tærsklen til det danske arbejdsmarked er ofte uoverstigelig høj for udlændinge, der mangler danskkundskaber, netværk og relevant uddannelse. Det er der mange årsager til.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jobcentrene udmærker sig ved en manglende evne til at at få mennesker med udfordringer ud over arbejdsløshed i job. Det gælder bestemt ikke kun flygtninge, men også herboende danskere.

Fagforeningernes velerhvervede rettigheder gør, at man nærmest skal have en bachelor – helst på dansk – for at kunne blive ansat til et rengøringsjob. Så hvad er bidraget derfra?

Vores boligpolitik skaber ghettoer frem for en blandet beboersammensætning i den almennyttige boligsektor. Det betyder, at et eventuelt netværk omkring det arbejdsløse menneske er mennesker, der også er arbejdsløse.

Manglendes sprogkundskaber er en stor barriere. Dansk er svært, og det er stadig et fåtal af de danske arbejdspladser, der kan fungere med udelukkende engelsktalende kolleger. Insisterende sprogundervisning er derfor vigtigt fra dag 1.

Men det forudsætter alt sammen, at der rent faktisk er arbejdspladser. Her burde statsministeren passende have formuleret forslag til at gøre det mere attraktivt for erhvervslivet at ansætte de mennesker, hun gerne ser arbejde i Danmark.

Det havde været visionært.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden