Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Vi ærer de døde soldater bedst ved at fortælle sandheden

Jeg mener ikke, at de døde har fortjent at få lagt en buket af løgne på deres grave.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er blevet talt og skrevet meget om militærets nye popularitet blandt danskerne. Fra blege pacifister er vi blevet et selvopofrende folk, der gerne sender vores idealistiske sønner og døtre i krig for de demokratiske værdiers skyld.

Forestil jer et øjeblik, at det ikke var frivillige, professionelle soldater, der blev sendt til krigszonerne, men værnepligtige drenge og piger på 18-19 år? Ville billedet så være det samme?

Nato har i alt mistet 3.484 soldater i krigen. Hvis tallet havde været femten gange så højt, og danskerne havde mistet ikke 43 mand, men over 600, ville der så slet ikke være plads til selvransagelse i den danske offentlighed?

Ville vi ikke opleve den største protestbevægelse i danmarkshistorien? Den ville muligvis ikke hver fredag fylde slotspladsen foran Christiansborg. Den ville nok snarere bestå af hundredtusinder af familier, som stod vagt i villahaverne med bannere, hvorpå der stod skrevet: »I skal fandeme ikke sende min søn til Afghanistan!«.

Og hvis Taleban nu ikke var en usselt udrustet guerillabevægelse, der var henvist til at føre krig med håndvåben og hjemmelavede vejsidebomber, men teknologisk var på højde med Nato, udstyret med et flyvåben, langtrækkende missiler og et effektivt artilleri, og vores tabstal derfor var lige så store som deres, altså anslået lå på omkring 50.000 dræbte, ville den danske hær så have oplevet en tilsvarende rekordstor tilstrømning?

Nato har i alt mistet 3.484 soldater i krigen. Hvis tallet havde været femten gange så højt, og danskerne havde mistet ikke 43 mand, men over 600, ville der så slet ikke være plads til selvransagelse i den danske offentlighed? Ville kritik så være endnu mere forbudt, end den er nu? Eller ville der være nogen, der omsider vågnede op?

I en artikel i Politiken fremlagde jeg de kendsgerninger om en fejlslagen krig, som alle ansvarlige godt kender, men kun siger højt til hinanden, når mikrofonerne er slukkede. Krigen har ikke svækket, men styrket Taleban, der nu kontrollerer store dele af Afghanistan. Det nyligt overståede præsidentvalg var et svindelnummer, der efterlader præsident Ghani uden nogen folkelig opbakning. Og den afghanske stat er ikke andet end et kriminelt netværk i hænderne på krigsherrer og narkobaroner.

Ikke på en eneste af alle disse anklager svarer forsvarsminister Nicolai Wammen. I stedet hævder han, at det er en hån mod de faldne at kritisere vores fejlslagne krig, en gammel spindoktor-traver, der i de sidste 5-6 år har været misbrugt igen og igen for at sætte en stopper for enhver kritisk debat om krigen.

Men jeg mener ikke, at de døde har fortjent at få lagt en buket af løgne på deres grave. Jeg mener, at vi bedst ærer deres minde ved at fortælle sandheden om en flok ryggesløse og opportunistiske politikere, der til trods for alarmerende kendsgerninger bed sig fast i en udsigtsløs krig og blev ved med at lyve om den.

Og du er en af dem, Nicolai Wammen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden