UDLÆNDINGESTYRELSEN tog på en såkaldt fact-finding mission til Eritrea og og Etiopien og vendte hjem med ' kendsgerninger', som med få undtagelser er udlagt eller fejlfortolket af udlændinge bosiddende i Eritreas hovedstad, Asmara, og i Etiopien. Det spørgsmål, der uundgåeligt melder sig, er: Hvorfor rejser man hele vejen til Afrika på skatteydernes regning uden at tale med den befolkning, der selv er mest berørt af den tidsubegrænsede værnepligt i landet?
Udlændingestyrelsens måde at indhente oplysninger på minder mig om et afrikansk ordsprog: Kun en tåbe tester flodens dybde med begge føder. Pointen er selvfølgelig, at man ikke skal kaste sig ud i en situation uden at have undersøgt baggrunden. En af Udlændingestyrelsens tåbeligheder var, at den blot gik ud fra, at man ikke kunne skaffe empirisk viden om Eritrea uden at besøge landet.
