0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Slet ikke mails og brænd ikke breve

For at være i stand til at videregive vores samtid til fremtidens nysgerrige historikere er det nødvendigt at forstå de nye måder at arkivere på.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
 Jacob Maarbjerg/Polfoto (Arkiv)
Foto: Jacob Maarbjerg/Polfoto (Arkiv)
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

KRINGLEDE forhandlingsforløb og politiske studehandler mellem partierne er livets salt på Christiansborg. Mediespin i fuld offentlighed er en del af det. Men visse samtaler og rådslagninger skal foregå bag kulisserne. Det er en del af demokratiet, at de folkevalgte skal have fred til at bage politiske rævekager i og på tværs af partierne uden at forhandle med journalister eller offentligheden undervejs. Til gengæld har offentligheden en legitim, historisk interesse i at få indsigt i, hvad der gik for sig, hvilke magtkampe, der udspillede sig, og hvem der har måttet æde hvilke kameler undervejs. Men den indsigt skal offentligheden først have, når der er gået en rum tid.

Vi har brug for at kende vores politiske historie. Vi kaster os glade over historiske biografier, film og bøger om de politiske dramaer og beslutninger, der har haft vidtrækkende konsekvenser for folket og nationen. Vi forventer, at de, der skriver historien og dens brogede fortællinger, kender og har brugt kilderne. For det er en del af et civiliseret kultursamfund at sikre og bevare kilderne til sin historie.

HELDIGVIS har vi en fin dansk tradition for at gemme kilder og dokumenter fra alt muligt. Vi har kilder fra ministerier, styrelser og offentlige foretagender tilbage fra demokratiets spæde start - og før det. Vi har kilder fra private personer, foreninger, erhverv og institutioner, som frivilligt er afleveret til Rigsarkivet eller andre kulturinstitutioner. Vi har righoldige private arkiver fra bl. a. folketingspolitikere og ledende embedsmænd, der i kraft af deres mandat og stilling har haft stor indflydelse i Danmark - efter Jens Otto Krag og Per Hækkerup, Ritt Bjerregaard og Bodil Koch, Hilmar Baunsgaard og Viggo Kampmann, for nu bare at nævne nogle få ud af mange.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts