Jeg var vild med at gå i gymnasiet og fik 11,3 i gennemsnit til studentereksamen, og derfor var det helt oplagt for mig at gå universitetsvejen. Men efter tre år og to afbrudte studier må jeg erkende, at jeg ikke får noget ud af at tage en videregående uddannelse.
På mit 3. semester på filosofistudiet havde jeg to kurser. Det ene var baseret på forelæsninger og lidt klasseundervisning, mens det andet bestod i at skrive en valgfri opgave med en tilknyttet vejleder. Opgaven var lige, hvad jeg havde længtes efter. For første gang på universitetet fik jeg lov til at arbejde og tænke selvstændigt. I hvert fald til en vis grad, eftersom det er akademisk forbudt at fremføre påstande eller teorier, der ikke kan bakkes op af en fodnote med en akademisk henvisning. Men stadigvæk.
