15. januar i år må jeg haste til Japan for at tage del i en begravelse. Tusinde kilometer sydvest for Tokyo i provinsen Miyazaki tager jeg toget mod nord langs stillehavskysten til den lille by Takanabe, hvor jeg i 1979 tilbragte et år hos familien Shirakawa. Min værtsmor, Tamiko, er pludselig død, 92 år gammel, og jeg er på vej ’hjem’.

Landskabet suser forbi: det mørkeblå hav, skærgården, palmerne, der vifter i den lette brise, og de grønne rismarker. Miyazaki ligger på breddegrad med Marokko og er den tyndest befolkede og i mine øjne smukkeste japanske provins. ’Doo-inaka’, siger japanerne, hvilket betyder ’der, hvor kragerne vender’. Stedet kaldes også Japans vugge. Det var her, guderne for første gang steg ned til Jorden.